Og Mulle har siddet ganske alene i Den Sociale Ankestyrelse den overfor en dommer, en ankechef, psykologer osv. Kommunen nægtede plejeforældrene at ledsage hende og nægtede klasselæreren at ledsage hende.- Den biologiske mor ville hun ikke se.

4. Vi har ikke kunnet føre tilsyn med plejehjemmet er ligeså usandt.

Der har været en deputation i lægernes hjem og drukket kaffe og kommenteret deres antikviteter- og udskrevet tilsynsrapport
og hver onsdag er Lisbeth hentet i konsultationen på Voldumvej- dette sluttede først i sommeren 1991, da fuldmægtig Gundorph gjorde politigreb på Mulle i venteværelset i kammeraters påsyn.

Først derefter skete udvekslingen til samkvem over rektor Inger Beks kontor på Johannesskolen.

5. Ikke kunnet få samtaler med børnene uden plejeforældrene var tilstede.

Også usandt, idet Mulle to gange er kommet højtgrædende ud fra enesamtaler med denne socialudvalgsformand- det var:----

6. Derefter fortæller hun en røverhistorie om oldermanden og den konservative vælgerforeningsveninde menedersken Grethe Schack Nielsen at både hun og denne dame havde fået telefoniske trusler om nakkeskud og at det er ikke denne veninde men kommunen der har anmeldt venindens løgn." Det har hun undersøgt”

7. ”At lægerne ikke var mødt op til politiafhøringen- hvilket d var den 26.2.1992”

1. at politiet havde dommerkendelse, da de den foregående dag brød ind i lægekonsultationen.

2. at man aldrig fra forvaltningens side havde været i lægernes hjem- selv om der var givet tilsynsrapport

3. at man aldrig havde haft kontakt med børnene - selv om hun selv havde talt med Mulle gang på gang, at hun den sammen med

at Mulle også selv alene havde siddet i den S A



Disse udtalelser er genudsendt talrige gange gennem lokalradioen- ligesom hendes løgnagtige udtalelse er bragt også i månedsavisen "Frederiksberg Journalen".
          
 


2. Rektor Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun ringes
op af vicesocialdirektøren på Fr.berg, Anders Jensen.




Karl Somogyi fremstilles i lukket grundlovsforhør og varetægtsfængsles i isolation i 7 dage.

Eva Graungaard idømmes det samme i absentia - hun er indlagt
med hjerteinfarkt, som følge af anholdelsen.

Grete Schack Nielsen fastholdt under dette retsmøde sit tidligere afgivne opdigtede vidneudsagn.
Der så utroligt let kunne være blevet afsløret af politi og dommere, idet hun fortalte, at det var min søn, Martin, der havde kørt bilen, vi skulle være kommet i sammen med barnet Lisbeth, for Martin var i Miami på det tidspunkt.

To journalister, den ene fra DR, fortæller, at Niels Lykke Nielsen kører DR-journalisten til børnenes nye gemmested i Nordsjælland. Den anden journalist får påbud om at blive i Slangerup og underholde moster Pop.
DR-journalisten får først påbud om at sidde med bind for øjnene, men da han nægter dette, får han påbud om at lægge sig i bunden af bilen, mens Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen kører ham til gemmestedet.

DR-journalisten optager en film, som han tvinger Whita og Niels til sammen med ham at køre ind på KANAL 2 med. De ankommer alle tre, iflg. udsagn fra folk på KANAL 2, kl. 17.55.
            
KANAL 2 sender optagelsen i deres nyhedsudsendelse kl. 18. I denne udsendelse fortæller Mulle, at hendes forældre, (lægeægteparret) intet kender til skjulestedet.


Niels Lykke Nielsen forlangte som betingelse for, at børnene kunne vises i TV, at deres ansigter skulle sløres, så de kun kunne ses i kontur, samt at flere detalje fra hjemmet blev fjernet, og billeder flyttes, samt at filmen blev slettet under hans kontrol. Han fik alle tre betingelser opfyldt og forsvandt sammen med Whita meget hurtigt fra tv-stationen.

Samme dag føres Eva Graungaard fra Frederiksberg sygehus, hvor hun havde ligget på intensiv afdeling, til Vestre Fængsel, hvor hun blev klædt nøgen og kropsundersøgt for derefter at blive anbragt i samme celle, i celle nr.56,  som en af hendes kammerater fra frihedskampen i jernbanesabotagen i Esbjerg - han blev dengang skudt



Efter den 19.3.92 har Slangerupægtefællerne ikke set pigerne Mulle og Lisbeth, fortæller de Lau Friess i politirapporten.



Sandheden er iflg. Mulle, at det var dem, der førte  pigerne til Niels' arbejdskollega i Hørsholm og skjulte disse hos ægteparret, Ole og Birthe Andersen, Alsvej 97, 297o Hørsholm, som ifølge advokat Sølvtoft Madsen, som var vidende om, at lægerne var i fængsel, og pigerne var eftersøgt af politiet, og blev besøgt der af slangeruppparret og dagligt derfra talte med rektor ved Johannesskolen," som var en form for løsning af problemet"at , og dem             der førte DR-fotografen til stedet og dem, der ifølge politiafhøringen af denne samvittighedsløse familie dagligt kørte pigerne til telefonboksen for at aftale yderligere med rektor Inger Bek og dem, der den 28.3.92 hentede pigerne og kørte disse først til Slangerup og derfra til stedet i Slagslundeskoven syd for Slangerup den 28.3.92 og overlod disse til Whita Sjøstens tidligere ansatte chauffør, Poul Weibel Larsen, der cirklede rundt med børnene til taxametret stemte med en tur fra Roskilde til skolegården på Johannesskolen. ifølge både Mulle og afhøringen i retten i 1994 af slangerupparret.




20.3.1992

Otto Jonasen føres med bind for øjnene liggende i bunden af Slangerupparrets bil til skjulestedet i Hørsholm og taler her med de skjulte piger.

Bilag TV-båndet.
----------------------

Bilag Otto Jonasens skrivelse til retten under vidneansvar.
----------------------------------------------------------





20.03.92:


Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun og              vicesocialdirektør Anders Jensen mødes.

Emne: Familien Gyllinge, et lærerpar fra Johannesskolen foreslås som midlertidig plejefamilie for
Lisbeth og Mulle.

Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!    










Eva Graungaard forhøres i et lukket retsmøde og idømmes fortsat isolationsfængsling af hensyn til sagens opklaring.


23.3.1992:

Ifølge adv. Thorbek- politiafhøringer: side 119.
Møde mellem rektor Bek og Anders Jensen
Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


25.3.1992:

Socialforvaltningen møde hos Gyllingefamilien Inger Beks lærerpar på hendes skole.






25.03.92:

Overlærer Lise Kjær-Rasmussen, Johannesskolen afhør-
es på et lukket retsmøde. Hun oplyser, at Mulle var
på Johannesskolen fastelavnsmandag, d. 02.03.92, hvor            hun talte med hende og af hende fik at vide, at hun              skulle op til rektor.
          
          På forespørgsel om, hvorfor hun ikke tilkaldte                   politiet, svarede hun, at hun efter at være fulgt                efter hende så hende gå ind på rektor Inger Bek                  kontor. Hun overlod det derfor

,til hende, da hun jo              er hendes overordnede.

         

          Tilstede som observatør for rektor Inger Bek ved det             lukkede retsmøde var viceinspektør Leif Iversen,                 Johannesskolen, der IKKE forlod lokalet, da over                 læreren var færdigafhørt. Han blev siddende. Og                  lyttede. - foruden socialforvaltningens observatør               Bill Jahnsen.
Bill jahnsens ivrigt optagen referat savnes her som ved samtlige andre retsmøder!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!



For alle andre var:
          Selv om retsmødet var præcis så meget                            lukket, at den journalist, der var kommet tilstede og            råbte højt, at han havde noget meget væsentligt at               sige i denne sag. Han blev vist ud.- Han vidste fra              Niels Lykke Nielsen, at børnene var der.


Tilstede    var også Bill Jahnsen, der kunne fortælle på kommunen, hvad overlæreren havde røbet om rektor Beks skjulen af børnene.


Tv-båndet, hvor Harly Foged  fortæller om, hvordan han blev smidt ud af retten den dag. Lægerne vidste ikke og de kunne ikke vide, hvor børnene var skjult.


    26 marts 1992.
Denne morgen talte folketingsmedlem Arne Melchior i radio Falcon på Frederiksberg. Han kaldte fængslingen af lægerne er retsskandale.- Og indbød alle til pressekonference på hans kontor samme dag kl 12.


26.03.92:

"Kl 10.45 fremstilledes arrestanterne" således denne dags indledes retsbogsudskrift. og der fortsættes: Som repræsentant   for Frederiksberg socialforvaltning mødte Bill Jahnsen"
Dermed kunne denne socialforvaltnings observand observere begivenhederne ved dette lukkede retsmøde og rapportere videre til det næste lukkede socialforvaltningsmøde få timer senere på rådhuset at i retsmødet blev Eva Graungaard nægtet retsmødet sluttede: "

Eva Graungaard og Karl Somogyi ikendes yderligere
14 dage i isolation. Kendelsen kæres øjeblikkeligt
          til Østre Landsret.



    26 marts 1992

Der var travlhed på Frederiksberg kommune, mens lægerne sad velforvaret i isolationsfængslet.

Foruden at få ordnet sagen om, hvordan man skulle få lovliggjort rektor Beks økonomisk betrængte venner i Slangerup-

 hvilket skulle gøres på den måde, at et lærerægtepar i 14 dage skulle tage børnene alt imens Slangerupparet officielt skulle søge om plejetilladelse og de skulle sige, at de kendte børnene fra pressen, og så skulle
 rektor Beks anbefale sine økonomisk betrængte Slangerupvenner. Og disse ville så være sikret en permanent plejetilladelse.- Rektor Bek var jo en vægtig pædagog.

Under det store Frederikssundsmøde efter lægernes frigivelse udtalte Slangerupparet til en forsamling på 11 kendte mennesker
at de var helt sikre på denne plejetilladelse, da rektor Bek havde garanteret denne. Og kommunen havde garanteret  disse Frit Lejde.


Man havde også flere andre problemer, der skulle løses.

Deriblandt, at rektor Beks lærerpar på Johannesskolen, der midlertidig skulle huse børnene for at hjælpe deres rektor ud af kniben og med at få varig plejetilladelse til hendes venner i Slangerup.

Disse boede i Københavns kommune, og skulle derfor også godkendes af denne kommune.

Godkendelsen fra Frederiksberg kommune, hvilket blev sket uden nærmere undersøgelse, udelukkende på rektor Beks anbefaling,

Godkendelsen fra     hele to kommuner betød, at der var en vis tidsfaktor, hvilket forklarer, at gidslerne- lægerne måtte forblive i deres isolationsfængsel så længe.


    26 marts 1992.

Københavns kommune kom først ud til lærerfamilien den 26.3.1992- og allerede dagen efter den 27.3.92 forelå plejetilladelsen.

Denne plejetilladelse bliver stadig ulovligt tilbageholdt sammen med   alle de andre sagsakter for den tid, hendes børn blev holdt skjult.

Hun har aldrig set denne, og har forgæves konstant forsøgt gennem hendes advokater at få denne udleveret. Hun skal nu anden gang i Landsretten om disse børn uden kendskab til hendes børns skæbne.

Moderen har af sine børn fået oplyst, at der slet ikke var plads til disse i dette lærerhjem, da dette kun havde et børneværelse, hvor deres eget barn boede- hvorfor der skulle bo tre børn i eet værelse. Hun udleder deraf, at lærerparret må have været presset  meget hårdt af skolens rektor for at gå med til sådant samt, at det forekommer underligt, at en plejetilladelse gives under sådanne forhold. Der har ikke været taget noget som helst hensyn til hverken hende som mor eller hendes børn. Hun udtaler, at hendes børn var gidsler i kommunens kamp mod lægerne, som skulle "ned med nakken".


    26.3.1992

Derefter meldte der sig det store problem. Nemlig at den ældste pige helt enkelt meddelte rektor Bek om aftenen den 27.3.92,
"at hun ville tænke over sagen natten over"

Og samtidigt fik vi    meddelelse om, at Landsretten havde underkendt Frederiksberg rets fortsatte isolationsfængsling af os og frigav os samme aften.


Dertil kom så problemet, at få børnene  frem i lyset og få disse installeret i lærerhjemmet

Også dette problem ordnedes på de hemmelige møder på Frederiksberg kommune.


    26.marts 1992




På mødet den 27.3.92 kl 14.3o
-------------------------------

Ved dette møde deltog:

Rektor ved Johannesskolen Inger Bek, afdelingschef Hans Henrik Plange, socialdirektør Bjarne Busk, vicesocialdirektør Anders Jensen, Johannesskolens advokat.

Denne  forsamling arbejdede roligt og fattet denne dag, den 27.3.992 kl 14.3o. Den vidste nemlig fra dens observatør, vicekontorchef Bill Jahnsen, som den havde siddende ved alle de lukkede retsmøder, hvor lægerne blev idømt den ene fristforlængelse i isolation efter den anden. Og hvor der hver gang blev sagt, at disse ikke kom fri, FØR børnene var fremme- uanset oplysningerne om deres forhold, alder sygdom og erhverv. at     lægerne den foregående dag var blevet idømt endnu 14 dages fristforlængelse i isolation indtil den 9 april.

Det forholdt sig nemlig sådan, at i samme øjeblik, som politifuldmægtig Merete Pårensgaard forlangte yderligere 14 dages isolationsfængsling til den 9 april 92, havde dommer Sylvest Nielsen uden betænkningstid dømt lægerne til fortsat varetægtsfængsling i isolation i      yderligere 14 dage- altså til 9 april.-

Derfor troede forsamlingen lægerne velforvaret  bag lås og slå og uden kontakt til omverdenen.

men kommunens observand vicekontorchefen Bill Jahnsen må i sin glæde over dommerens følgagtighed enten have glemt at rapportere- eller måske slet ikke observeret at lægernes advokat Hans helmer Jensen straks efter afsigelsen af denne dom, til dommerens store forbløffelse gik op til denne og afleverede et på forhånd udarbejdet kæreskrift og bad denne måbende dommer meget skarpt om at drage omsorg for, at dette kæreskrift ekspres blev sendt til landsretten.

Kommunens observand vicekontorchefen blev så glad over den lange tid- 14 dage ekstra i isolation- som forsamlingen- bammnnden- nu havde fået til at fuldføre og færdigføre sit forehavende, at han skyndsomt forlod retten hin torsdag formiddag- uden at høre om kæreskriftet.

han skulle jo nå at aflægge rapport på rådhuset, før dette lukkede kl 18.

Netop dette skulle vise sig at blive skæbnesvangert for komplottet. For selv om denne Frederiksbergdommer naturligvis ikke havde sendt kæreskriftet til landsretten ekspres. Så fik landsretten alligevel kæren den følgende dag om eftermiddagen om fredagen den 27.3,92, fordi den anden forsvarsadvokat cyklede ind til landsretten og fandt kæren frem fra postkassen og fik den lagt frem for en dommer, der så sent fredag eftermiddag underkendte Frederiksbergdommerens kendelse og øjeblikkeligt løslod lægerne.

Denne løsladelse skete som nævnt sent om eftermiddagen den 27.3.92, hvor det aftalte skuespil i skolegården skulle løbe af stablen den følgende dag Lørdag den 28.3.92 kl 12.

havde det ikke været for de to advokater på grund af deres erfaring med denne ret på Frederiksberg, der havde skrevet kæren, før lægerne blev dømt.  - Og for advokat Jytte Thorbæks skyld, der fandt kæren frem fra landsrettens postkasse fredag eftermiddag og placerede denne foran dommeren, der så resolutunderkendte Frederiksberg rets dom med fortsat isolationsfængsling- så var byrettens dom først blevet underkendt af Landsretten den følgende mandag i stedet for fredag eftermiddag og så havde bandens komplot været den fuldendte forbrydelse.


Ved enhver forbrydelse bliver der begået en fejl- og fejlen her var altså, at observanden   vicekontorchefen Bille jahnsen ikke i sin glæde gav sig tid til at overvære retsmødets efterspil, hvilket jo ville have  kunnet få forsamlingen til at skynde sig yderligere.

Planen havde socialudvalgsformanden i virkeligheden allerede røbet ved   sine udtalelser til lokal radio på Frederiksberg  og Frederiksberg Journalen dagen efter lægernes fængsling den 19.3..92.

Ligesom samme socialudvalgsformand dagen før landsretten underkendte Frederiksbergs  fortsatte fængsling af lægerne til Jyllandsposten.

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerview'et, at kommunen havde et godt samarbejde med den udsete  plejefamilie- Slangerupparret- og med skolen.
      Bilag. radiointerview'et og artiklen i Jyllands-Posten.

------------------------------------------------------------

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerviewét
Aftaltes det, at der ikke skulle være politi på vejen fra Hørsholm til skolegården den følgende dag lørdag formiddag i den tid, da børnene skulle fragtes denne vej til skolen.

Det aftaltes, at børnene først skulle bringes fra Hørsholm til Slangerup den følgende formiddag lørdag den 28.3.92. fordi Hørsholm skulle være tophemmeligt og et sted, der skulle være helt umuligt at finde frem til.

Det aftaltes yderligere, at børnene af Slangerupparret skulle, fragtes til Slagslunde skoven og derfra i taxa til skolegården.

Samt at taxachaufføren Poul Weibel Larsen, som den kvindelige part fra Slangerup havde et godt kendskab til og tidligere havde haft ansat i sit firma, før hun blev dømt til ubetinget fængsel for bedrageri, skulle have en forfabrikeret taxabon lydende på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannesskolen.

Denne plan og meget mere aftaltes helt ned i mindste detaljer i bedste James Bond stil. under disse tophemmelige møder på Frederiksberg kommune.

Ligesom det aftaltes på dette møde på Frederiksberg rådhus fredag den 27.3.92 kl. 14.3o:

Hvordan børnene skulle komme til syne.
Hvornår de skulle dukke op.
Og hvor i skolegården.
Samt at taxaen skulle køre hen til lejelabyrinten og holde der        kl. 12 lørdag den 28.3.92.
Og det aftaltes, at Inger Bek skulle stå oppe i et vindue.
Og når taxaen med børnene ankom, skulle hun gå ned i gården og betale chaufføren den forud fabrikerede  taxabon der lød på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde.- Hun betalte med en girobon i skolens navn.

Afstanden fra Roskilde til Johannesskolen passede med afstanden fra Slagslundeskoven til skolen havde man fundet ud af.

Det aftaltes ydermere, at alt dette  skul iagttages af en udvalgt repræsentant fra Frederiksberg kommune, nemlig Søren Gøtler, som ikke skulle vide, at det hele var aftalt spil.

Søren Gøtler skulle så aflyse politieftersøgningen-

Derefter kunne lægerne frigives og ville så være sagen helt udenforstående og ude af stand til at kræve nogen som helst indsigt til et eneste journalakt.-
Dette var grunden til at det var bydende nødvendigt at disse var fængslet til planen var fuldført og børnene midlertidigt anbragt for snart at kunne vende tilbage til rektorens venner i Slangerup.

For en sikkerheds skyld aftaltes det på det sidste hemmelige møde, at lægernes 8-årige datter skulle bortvises fra Johannesskolen- hvilket rektor Bek dog var lidt betænkelig ved. Hun var bange.


referat fra dette lange møde ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Alt dette har vi ikke alene fra en pålidelig kilde i Frederiksberg kommune- samt fra politiafhøringen af Inger Bek, som advokat Søren Søltoft har læst op for Eva Graungaard og hun taget på bånd.- samt fra adv. Thorbeks Notat.

-…………

27.03.92:

Eva Graungaard og Karl Somogyi løslades af Østre
Landsret, som omstøder kendelsen fra retten på
Fr.berg.

Familien Gyllinge godkendes endeligt som plejefamilie af Fr.berg og Københavns kommune.




27.3....1992 om eftermiddagen går der bud til rektor Bek, at ikke alene plejetilladelserne fra Frederiksberg kommune, som jo kun var en formalitet var i orden - men nu havde Københavns kommune også været ude hos lærerfamilien og givet plejegodkendelse til hedes ansatte lærerpar på skolen, så nu kan børnene komme frem.

Rektor Bek sender bud til slangerupparret at sagen er i orden den midlertidige plejetilladelse er givet til lærerparret.

    Fredag aften den 27.3.1992

Ifølge politiafhøringen siger ægteparret i Hørsholm :

"PLUDSELIG EN FREDAG AFTEN FIK DE MEDDELELSE OM, AT TINGENE VAR BRAGT I ORDEN OG AT PIGERNE SKULLE FORLADE DEM NÆSTE MORGEN- ALTSÅ LØRDAG MORGEN . DE HUSKER IKKE OM DE MODTOG DENNE MEDDELELSE PR TELEFON ELLER OM DET VAR WHITA OG NIELS DER KOM PÅ BESØG."


    Lørdag morgen den 28.3.1992

"DEN FØLGENDE MORGEN, ALTSÅ LØRDAG, KOM NIELS I SIN BIL TIL DE SIGTEDES BOPÆL OG HENTEDE PIGERNE. OG DE SIGTEDE( ÆGTEPARRET ANDERSEN) FORSTOD, AT DE SKULLE VIDERE I TAXA IND TIL JOHANNESSKOLEN, HVOR DE SKULLE MØDES MED REKTOR"


28.03.92:

Iflg. Mulle og Lisbeth hentes tidligt om morgenen i Hørsholm, som aftalt med ægteparret Andersen og køres til Slangerup af Niels Lykke Nielsen og Whita Sjøsten i deres røde Mazda 626.

          Fra Slangerup kører Niels Lykke Nielsen alene børnene i sin røde Mazda til en skov lige syd for Slangerup, Slagslundeskoven, hvor han ifølge tilrettelagt plan møder chaufføren i Øbrobilen Poul Weibel Andersen, der tidligere har været Whita Sjøstens taxakollega og ven. Denne har i forvejen   fabrikeret en taxabon lydende på kørsel fra jernbanegade i Roskilde til skolegården. I Slagslundeskoven flyttes  børnene over i Øbrotaxaen og køres af komplotmedlemmet   Poul Weibel Larsen efter   planen direkte til legestativerne i Johannesskolens skolegård, hvor kommunens repræsentant Søren Gøtler står og venter, mens rektor Bek ligeledes efter planen står i et vindue og springer ned og over skolens giro betaler den forudfabrikerede taxaregning.

Se afhøringen af rektor Bek- og af ægteparret Andersen fra Hørsholm, og den konstruerede rapport fra Søren Gøtler og tidspunktet for Københavns plejehjemsgodkendelse af rektor Beks læreansatte.

Selv om Mulle allerede den 15.10.1992 fandt frem til det hus i Hørsholm, hvor hun og lillesøsteren blev holdt skjult, og politiet  underrettedes derom både med navn og adresser på forbryderne, så stod der i læge         kører dem til Johannesskolen.

          Børnene ankommer i taxa fra Slangerup til Johannes-
          skolen, hvor Inger Bek, familien Gyllinge og sagsbehandler fra Fr.berg kommune, Søren Gøttler venter.

          Til Lau Fries har slangerupægtefællerne fortalt, at              børnene selv hyrede en taxa fra Roskilde til Johannesskolen. De vidste selv, hvor de skulle hen.

          Taxachaufføren, der hedder Poul Weibel Larsen, siger             ved politiforhør, at han blev hyret af en ham ukendt             mandsperson i Jernbanegade i Roskilde.

          Taxabon'en betales af Inger Bek med 3o6 kr. og lyder              på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannes-              skolen. Den betales med en girobon fra Johannesskolen.

          Mulle oplyser, at hun ikke på noget tidspunkt har                været i Roskilde, Men at taxachaufføren cirklede                 rundt med hende og lillesøsteren så meget, at kilometerantallet stemte med en kørsel fra Roskilde.

          Eva Graungaard oplyser, at hun da meget godt kender              denne taxachauffør, Poul Weibel Larsen, idet denne er            en af de mænd, der dagligt kom i Whita Sjøstens hjem.            Han var taxachauffør  ansat hos Whita Sjøsten, der               dengang hed Whita Buch. Det var før denne blev                   tiltalt og dømt for bedrageri.


          Den dag den 28.3.92 har rektor Inger Bek travlt:

      1.  Hun modtager børnene på skolegården efter aftale med             Frederiksberg kommune, sagsbehandler Søren Gøtler var            tilstede i skolegården. Og efter aftale med slangerupægtefællerne

      2.  Hun drikker te i sit lærerægtepars hjem, hvor hun                installerer børnene, om hvis placering der ifølge                slangerupægtefællerne er blevet forhandlet om, fra               den 2o.3.92, forhandlinger, der nu er så vidt frem-              skredne, at der er givet plejetilladelse til rektor              Beks ansatte, lærerægteparret Gyllinge, der bor i                Vanløse. Det har kompliceret forhandlingerne,                    da der skulle forhandles med både Københavns kommune             og Frederiksberg.
 
      3.  Rektor Bek sender om eftermiddagen bud med en                    kæmpestor blomsterbuket til Voldumvej 22 med et brev             i hvilket hun sender kærlige hilsener fra begge børn.

med teksten:

"Kære Eva og Karl"
Velkommen hjem!!!
DE bedste ønsker til jer begge
fra os alle på Johannesskolen.
Pigerne har det godt, sender de kærligste hilsener og begynder normalt i skolen mandag.
De venligste hilsener
Inger Bek"      


4.  Endeligt er Inger Bek ifølge slangerupparret i Slangerup samme eftermiddag efter at have anbragt              børnene hos sit lærerægtepar.- og sendt blomster og brev til os.
          


          Om aftenen samme dag:- Den 28.3.92.



          Det Store Frederikssundsmøde.

          Tilstede er foruden lægerne Graungaard og Somogyi:
          
          TV-fotograf Otto Jonasen
          redaktør Harly Foged,
          Børnehavelærer Margit Foged.
          Mogens Camre,
          Læge Torben Ishøj
          Sektionsleder i KTAS Agnete Ishøy,
          Advokat Hans Helmer Jensen
          Læge Ben Kristian Graungaard
          Stud med Emil Graungaard

          Samt Whita Sjøsten og  Niels Lykke Nielsen.
          
          Whita Sjøsten erkendte overfor hele denne forsamling,
          at det var hende og hendes mand, som havde skjult
          børnene samt;

          At børnene havde opholdt sig indendørs
          hele døgnet den 11.03.92, hvor Grete Schach Nielsen              hævder at have Lisbeth sammen med Eva Graungaard.
          
          Hun fortæller ligeledes forsamlingen, at hun, Niels
          Lykke Nielsen og Inger Bek af socialforvaltningen
          på Frederiksberg havde fået sikkerhed for ikke at                blive retsforfulgt for deres handlinger; dette er en             del af en aftale, som er truffet ved Johannesskolens             advokats mellemkomst, sagde hun.

          Hun oplyser endvidere, at Frederiksberg kommune via              Inger Bek har haft kendskab til børnenes skjulested i            det meste af den periode, hvor lægerne har siddet                fængslet.
           
          Tidligere samme aften fortalte hendes mand, Niels
          Lykke Nielsen det samme til en del af forsamlingen
          bestående af lægeægteparret, Otto Jonasen, Harly og              Margit Foged samt Emil Graungaard.



    29.03.92:

          På båndet telefonsamtale mellem Niels Lykke Nielsen
          og Eva Graungaard erkender Niels Lykke Nielsen igen,             at begge børnene var indendørs i Slangerup den                   11.03.92 samt, at han mener, at man skal komme falske            vidner til livs.

          Chefpsykolog Gunnar Kjær-Rasmussen, som er gift med
overlærer Lise Kjær-Rasmussen (bisidderen d. 12.12.91            samt Lisbeths klasselærer), ringes op af rektor Inger            Bek, der fortæller, at børnene kommer i skole mandag             - dette skal ske uden drama og presse.
          
          I båndet telefonsamtale mellem Eva Graungaard og                 lærerægteparret ved Johannesskolen, John og Anette
          Gyllinge, fortæller Anette Gyllinge, at aftalen
          om, at de skulle have Lisbeth og Mulle i pleje, var
          indgået mellem Kbh. og Fr.berg kommune en uge tidligere.

          



30.03.92:

 Børnene kommer i skole.
 
Uge 15  :

Mulle tilbyder at se den biologiske moder mod at
vende tilbage til Graungaard-Somogyi. Kommunen af-
viser dette tilbud. Mulle fremsætter også sit til-
bud i Kanal-2 Rapporten - hendes "modydelse" for at              komme hjem til lægefamilien igen.

10.04.92:

 Mulle får at vide af familien Gyllinge, at kommunen
          afviser hendes tilbud, og at hun skal i retten og                derefter på børnehjem.

          Mulle kommer højt grædende til Voldumvej 22, 2610                Rødovre. Hun forsvinder efter en telefonsamtale med              Søren Gøttler, der beder hende om at komme på social-
          forvaltningen. Hun skal ringe besked 5 min. senere,              men det gør hun ikke.
    
          Mulle tager ud til læge Torben Ishøy, Elmevænget 10,
2880 Bagsværd. Denne ringer til Fr.berg kommune med
oplysning om Mulles opholdssted.

Der indledes forhandlinger med Fr.berg kommune, som
udmunder i en beslutning om, at Mulle får fred til
mandag, hvor man så skal mødes igen. Læge   Torben Ishøy vil ikke aflevere mulle og meddeler, at kommunen bare skal komme med låsesmed og politi, og han går gerne i fængsel, men der vil være TV på sagen. Stillet overfor dette giver kommunen op og lader Mulle blive der.

 

Lillesøsteren Lisbeth blev senere samme dag afhentet på skolepsykologens kontor, hvor hun sad låst inde og bragt til familieinstitutionen på Bülovsvej.

Iflg. rapport fra klasselæreren overlærer Lise Kjær-Rasmussen               hentes Lisbeth ud af klassen foran de andre børn og               føres til psykologens kontor, hvor hun låses inde.               Læreren følger efter og rusker i døren. Hun spørger              viceinspektøren, Leif Iversen om, hvad det handler               om. Denne (manden, der sad som skolens observatør                ved det lukkede retsmøde, hvor Lise Kjær-Rasmussen               blev afhørt den 25. marts 1992) siger til hende:                 
           "Din  rolle er udspillet her. Gå til din klasse."
     
           Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen, får                 senere samme dag adgang til Lisbeth.


14.04.92:

Mulle besøger sammen med Agnete Ishøy og dennes datter, Ditte, Lisbeth på Bülowsvej. Besøget bliver                 overvåget af medarbejdere. Mulle får lovning på, at              Lisbeth kan komme med familie Ishøy på Bakken 2.                 påskedag (mandag 20.04.92).


15.04.92:

Mulle får at vide, at hun ikke kan få lov at se Lisbeth 2. påskedag.

          Læge Torben Ishøy deltager i et møde på Rådhuset.
Tilstede er Mette Haugaard Hansen, hendes advokat
Kirsten Reimers-Lund og Bülowsvejens forstanderinde
Else Plesner.


20.04.92:

Læge Torben Ishøy tilskriver Fr.berg kommune; att:
Lasse Gaardsøe. Han beskriver samtalen, som fandt
sted mellem ham selv og Mette Haugaard Hansen og
skriver. "Af særlig interesse for min rolle inde-
holdt samtalen elementer, som efter min vurdering
var udtryk for en række tvangs- og vrangforstil-
linger, der især drejede sig om et lægeligt for-
hold og narkotika/psykofarmaka.".


24.04.92:

Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen udsteder skriftligt forbud mod konfirmation af Mulle.


Mulle foretræder for Børnesagsudvalget ('3) på Frederiksberg sammen med Torben og Agnete Ishøy. Hun gentager igen, at hun ønsker at vende tilbage til Graungaard-Somogyi.


28.04.92:

Mulle møder hos Flemming Kofod-Svendsen, formand for Folketingets Sociale Udvalg for til ham at appellere om, at han retter henvendelse til Fr.berg kommune om tilladelse til at blive konfirmeret.

Mulle appellerer ligeledes om at komme hjem til Eva Graungaard og Karl Somogyi sammen med Lisbeth.


29.04.92:

Fr.berg kommune ved Hans Henrik Plange tilskriver
læge Torben Ishøy vedr. moderens ultimative forbud
mod konfirmationen.


06.05.92:

Mogens Camre, Agnete og Torben Ishøy tilsender Fol-
tingets '71, stk. 7 tilsyn en redegørelse af sagen.


07.05.92:

Mulle foretræder for '71, stk. 7 tilsyn sammen med
          Mogens Camre, efter han har redegjort for sagen og
          dens perspektiver.

08.05.92:

Lisbeths fødselsdag; hun fylder 9 år.
          Eva Graungaard, Karl Somogyi samt deres datter Rie
          mødte op på Johannesskolen med lagkage og gaver til              Lisbeth.

På Bülowsvej får Lisbeth besøg af Whita Sjøsten og               Niels Lykke Nielsen, som inviteres ind med gaver og              får chokolade sammen med Lisbeth.  

          Mulle ringer til børnehjemmet og spørger Lisbeth om
          længden af deres besøg. Lisbeth siger først ja til en
time, men bliver rettet bagefter af noget personale
til 10-15 min. Hun har fået modellervoks af dem i
gave. Samtalen er båndet.
Det skal dertil nævnes, at det ikke har været muligt
for nogen andre - der iblandt Fru Bertelsen, der har             passet Lisbeth - at overrække Lisbeth gaver.

          Derefter bliver Lisbeth IGEN PÅBUDT SKOLEPAUSE.

         Hun er ikke syg, men det er de voksne, der bestemmer,            siger Lisbeth til Mulle i en båndet telefonsamtale.


09.05.92:

Mulles fødselsdag; hun bliver 14 år.


11.05.92:

Eva Graungaard bliver ringet op af overlærer Lise              Kjær-Rasmussen, som fortæller, at hun er blevet kaldt          op til viceinspektørens kontor sammen med en faglig            repræsentant. Hun får der at vide, at det er blevet            forbudt for Graungaard-Somogyi familien at komme ind           i klasseværelset, når Lisbeth er der på trods af, at           deres egen datter Ditte går i samme klasse. Hvis hun           ikke kan forhindre dette, skal hun øjeblikkeligt               tilkalde kontoret, der så vil komme til hjælp.                 
Samtidigt blev hun bebrejdet, at hun var usamarbejdsvillig med kommunen, hvilket hun skulle have vist med          sit kropssprog overfor de tre kommunale folk, der              dagligt ledsager Lisbeth til og fra klasseværelset.


14.05.92:

Mulle bliver kaldt ned midt i fysiktimen af Johannes-skolens kontor og får der at vide, at hun kan hente              en gave fra slangerupægteparret.

Mulle ønsker ikke at mostage denne gave

          Fr.berg kommune tilskriver Eva Graungaard og Karl So-
mogyi for at meddele disse, at Børnesagsudvalget ('3)
har nedlagt forbud mod, at Graungaard-Somogyi kontakter Lisbeth og Mulle, da dette skønnes at være en                forhindring i.f.t. børnenes fremtidige anbringelse.  


30.o6.92:

Lægeægteparrets 8-årige datter Ditte, der er meget               afholdt såvel lærere som af klassekammerater,                    bortvises fra Johannesskolen af rektor Bek, som                  forklarer dette til de undrende forældre med, at hun             ikke kan leve med at have en elev på skolen, der har             bragt hendes navn i offentlighedens søgelys.

          I virkeligheden var denne manøvre et led i de aftaler            Frederiksberg kommune havde indgået med Inger Bek ved            mødet på Frederiksberg rådhus den 27.3.1992 kl 14.3o,            mens lægerne endnu sad isolationsfængslet.-

          Anklageren i retssagen forlangte LUKKEDE DØRE og                 udelukkelse af lægerne Graungaard og Somogyi fra det             sidste retsmøde i Frederiksberg ret, der skulle                 afholdes den 18.11.92. Dette protesterede adv. Søltoft            imod, og ved dom af 11.11.92 afsagdes i Frederiksberg            ret en kendelse, hvorefter rettens døre fortsat                  skulle være lukkede, men anklagemyndigheden blev                 underkendt i dens begæring om, at de sigtede ikke                måtte overvære retsmødet.

          

          Onsdag den 18.11.1992 kl. 9,3o.

afholdtes så et                  retsmøde i Frederiksberg ret. Det var denne                      gang en anden dommer, idet tidligere dommer, som                 lægerne har forlangt skulle vige sit sæde, var kommet            tilbage til justitsministeriet. Om dette er et                   tilfælde vides ikke.

          Frederiksberg politi havde til lejligheden udarbejdet            et anklageskrift, hvilende tilsyneladende udelukkende            på slangerupægtefællernes sammenstrikkede historie               til Lau Fries.

          Og så skulle en af politiet udvalgt skare sigtede                afhøres.

          Efter anklageskrift er filmfotograf Otto Jonasen,                Skovsøvej 5o , Ølsted sigtet, fordi han, ifølge                  slangerupægtefællerne fælles afhøring hos Lau Fries,             den 25.2.92, skulle have kørt Mulle og Lisbeth fra en            filmoptagelse til DR, der foregik hos en anden DR                producer, tilbage til slangerupægtefællerne. I Otto              Jonasens bil var Eva Graungaard tilstede, ligeledes              ifølge de sigtede slangerupægtefæller. Omtalte film              blev slet ikke optaget den 25.2.92.

          DR-fotograf Otto Jonasen nægtede at udtale sig.

          Derefter blev læge Georg Somogyi afhørt, ligeledes               som sigtet, idet han - ligeledes efter slangerupægte-            fællernes udsagn - skulle have kørt børnene fra                  Slangerup, "formodentligt" til lægekonsultationen i              Rødovre den 14.2.92, fordi børnene skulle hjælpe med             at pakke til en rejse til Tunis.

          Læge Georg Somogyi lod sig afhøre af anklagemyndigheden, og forklarede, at han umuligt kunne have været            i Slangerup, pågældende dag på omtalte tidspunkt,                idet han den omtalte dag, hvor han ved 13-tiden                  skulle have været i Slangerup for at afhente børnene,            havde siddet i møde et andet sted i tidsrummet ca.               fra  kl. 12  til kl. 15.


          Derefter blev sigtelsen mod denne læge frafaldet. Den byggede på  Slangerupparrets løgnagtige historier, der fortaltes vicekriminalinspektør Lau Fries under kaffen i Slangerup, hvor parret fik lov til at sidde sammen og korrigere deres fortællinger.                    


          Derefter blev lægesekretær Helge Røpke afhørt. Han               skulle den 3.2.92 have kørt pigerne til Slangerup.               Helge Røpke nægtede at udtale sig.

          Derefter afhørtes vidnet, DR-producer Hanne Jensen.              Hendes advokat ville vide, om hun kunne risikere                 tiltale. Da der blev svaret bekræftende på dette                 spørgsmål, ønskede hun heller ikke at udtale sig i               Frederiksberg ret.

          Endeligt skulle vidnet, forfatter Harly Foged fra                Frederikssund afhøres. Denne medbragte en skrivelse,             han ønskede at overgive til dommeren. Også han                   spurgte, om han kunne blive sigtet i sagen. Da der               igen af anklagemyndigheden blev svaret, at det                   kunne han, rejste han sig, idet han sagde. " Så har              vi ikke mere at snakke om".

          
          I Kanal- 2 udtalte redaktør Harly Foged senere samme             dag: "Jeg vidste, hvor børnene var på det tidspunkt,             hvor lægerne først fik 7 dages isolationsfængsling,              og derefter yderligere 14 dage. Og jeg vidste, at                lægerne ikke kunne vide det. På det tidspunkt kunne               jeg bevise, hvor ungerne var, og jeg kunne bevise, at            lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Men dommeren smed mig ud af retten på det åbne møde,             før dørene blev lukkede.

. Selvom jeg sagde  til dommeren: "Jeg er journalist. Jeg har oplysninger, der er meget, meget væsentlige for sagens op-       klaring".

          Men hun ville ikke høre på mig. Hun skreg                        vildt og ubehersket: "UD", og bad politiet om at føre            mig ud.

          Det kom ikke retten ved. Og på det tidspunkt                     kunne JEG bevise - hvor dommeren senere går hen og               forlænger fængslingen med 14 dage - hvor ungerne var.            DE unger, der var eftersøgt. Jeg kunne bevise, at                lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Og på samme tilskuerpladser sad Frederiksberg                    kommunes sagsbehandlere. De samme mennesker, der                 forhandlede og var med til at give andre mennesker               amnesti for at skjule børnene"




Forårets dommer er skiftet ud- men sigtelserne er de samme. Det var Kanal-2 onsdag den 18.11.1992- præcis 8 måneder efter den voldelige anholdelse og isolations fængsling af lægerne.

Der er ikke berammet nye retsmøder.

Derimod er det nye tilkommet til en kendsgerning, at myndighederne benyttede et falsk vidne til at få lægerne fængslet.


At socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen direkte formidlede lodrette løgne i Frederiksberg radio dagen efter vores fængsling.

At det vidne, der kendte børnenes opholdssted og vidste, at lægerne ikke på noget tidspunkt på ingen måde har kunnet vide det. Han blev smidt ud af Frederiksberg ret.
Samtidig med, at Frederiksberg Kommunes repræsentant, der var med til at forhandle om børnene og give de mennesker, der skjulte børnene amnesti.



15 Nov. 1992. datoen for et af vore børnebørn, Samuels dåb
lykkedes det for Mulle og Ben Kristian ved et tip fra  TV1 fotografen Otto Jonasen, der fortalte, at han den 19 marts 1992, mens lægerne sad i isolationsfængsel, var blevet ført liggende i bunden af Slangerupparets bil med bind for øjnene og at det var lykkedes for denne fotograf at få et glimt fra   et vejskilt, der stod Hørsholm på.

Derfor gik Ben Kristian og Mulle gade op og gade ned i Hørsholm lige indtil Mulle råbte. Der var der, vi blev holdt skjult.

Frederiksberg Journalen sendte billede af huset og angav adressen til Frederiksberg politi, efter at adressen også var blevet genkendt af TV-fotografen, Otto Jonasen.

ADet var der bag disse gardiner, at et nervøst ægtepar ommøblerede hele huset, for at intet skulle genkendes- og der   Mulle fortalte til TV, som blev sendt om aftenen, at lægerne absolut INTET kendte til skjulestedet.

Alligevel tog det et helt år, før politiet afhørte dette forbryderpar, Ole og
.

Og parret fortalte i et dette forhør, hvor de sad sammen ikke hver for sig som det er meningen med politiforhør, at disse aldrig havde set eller talt med de læger, der dengang sad fængslet og ikke kunne blive løsladt før børnene kom frem.

De kendte sagen og medvirkede,  fordi det var en rektor, der stod bag det hele.- Dette ved vi fra en båndet samtale mellem Søltoft Madsen og læge Eva Graungaard.

Disse forbrydere kan ikke straffes ifølge dommer Hvid, der til os sagde, at de jo aldrig ville gøre dette igen.



Lægernes senere politianmeldelser af hhv. Hørsholmparret, rektor Bek, borgmester John Winther og menedersken Grete Schack-Nielsen er blevet afvist af politimesteren, statsadvokaten og rigsadvokaten.



6.12.92.          

Og nu har overassistenten Dorthe Hendriksen, der i denne sag producerede den løgnagtige smædekampagne og skrev, at der i vor konsultation, i samme rum, hvor der var lagt tre patienter op, stod en ged, der havde afføring , mens hun var der.- En historie, der blev bragt viden omkring. Den blev således fundet i MF Arne Melchiors papirbunke på Christiansborg. Og den blev af Frederiksberg kommune til embedslæger, og til en meget stor udvalgt skare af folketingsmedlemmer og til de mennesker, der tog lægernes parti.-

NU HAR DENNE OVERASSISTENT SKREVET UNDER PÅ, AT HUN FORTALTE EN LØGNEHISTORIE OG BETALT 5.000 KR.

          

   "Lukkede døre, Lodrette løgne, inhabile dommere, hvad            bliver det næste.?

spurgte Lars Bøgh Winther en dag i Kanal-2 rapporten i TV.  

          
Det næste bliver undersøgelse af, hvordan en anden medarbejder, Erik Havgaard Hansen, der har spillet en betydelig rolle, i og med han har fortalt beviselige usandheder, kan udtale, at han er parat til at møde i retten og bevidne, at barnet Lisbeth ved gentagne lejligheder har fortalt ham om "geden i huset" på Voldumvej.

Og afsløring af hele det sammenspiste komplots arbejde på Frederiksberg rådhus - med borgmester John Winther i spidsen
under børnenes forsvinden

Forfatter Harly Fogeds og fotograf Otto Jonasens skrivelse til retten vedlægges i fotokopi.



Konklusion:
-----------

På talløse skrivelser til borgmester John Winther, socialudvalgsformand, kommunalbestyrelse, socialudvalgsformand Birgit Fogh Andersen, der omgærder sig med sine egne usandheder, "hovedmanden", rektor Bek, og Johannesskolens bestyrelsesmedlemmer, svares overhovedet ikke.

I sagen er der nye afslørende oplysninger, bl. a. vedr. komplottet mellem rektor Bek, Slangerupægtefællerne og taxachaufføren Poul Weibel Larsen, der er en tidligere ansat chauffør hos Whita Sjøsten fra Slangerup, og som rektoren betalte for en "fuptur" 3o6 kr. af skolens girobeholdning..

Ligesom det hemmeligholdte, såkaldte ukendte skjulested i Hørsholm nu er udpeget og genkendt som Niels Lykke Nielsens arbejdskollega, murer Ole Andersen og hustrus villa, beliggende Alsvej 97, Hørsholm,- Dette interesserer ikke Frederiksberg politi.

Der er ingen i Danmark, der tør udtale sig i Graungaard-sagen mere af angst for at miste deres stilling.

Da klasselærereren, overlærer Lise Kjær Rasmussen, i et lukket retsmøde afgav forklaring om, at Mulle den 2.3.92 var på skolen og gik ind til rektor Bek., havde samme rektor Bek, der sammen med kommunen under lægernes isolationsfængsling, intenst forhandlede om børnenes omplacering, indtil varig placering hos hendes "nære venners gennem 4o år", Slangerupfamilien, kunne finde sted, så disse igen kunne betale deres terminer. Hun havde sin observatør, siddende i det lukkede retsmøde.

Derved kunne hendes forklaring til politiet afpasses.

Da samme klasselærer fulgte efter barnet Lisbeth, der af kommunens folk senere blev afhentet fra klassen midt i timen og låst inde på skolepsykologens kontor, og ruskede i døren og spurgte: "Hvad handler det her om?" og fik svaret: Gå ind i din klasse igen og pas dit arbejde, din rolle er udspillet", ja så blev også hun bange. " Hvor går jeg hen og får nyt arbejde i min alder. jeg har jo villa og bil og børn under uddannelse, spurgte hun.

Og forældrerepræsentanten, kriminalassistent Hans Andersen, Rødovre politi, sagde, da han fik at vide, at den lille Ditte på 8 år brutalt af rektor Bek var blevet smidt ud af hendes skole med den begrundelse, at denne rektor ikke kunne leve med, at have et barn på skolen, hvis forældre bragte hende i offentlighedens søgelys. Han sagde. "Jeg føler mig som en tøsedreng, Men hvis jeg blander mig, ender det med, at min egen Helene også bliver smidt ud"

Der er ingen, der tør hjælpe eller sige, hvad de mener.


OG NU HAR OVERASSISTENTEN VED FREDERIKSBERG KOMMUNE,DORTE HENRIKSEN SKREVET UNDER PÅ, AT HUN SKREV EN LØGNAGTIG RAPPORT OM EN GED I DERES KONSULTATION. EN RAPPORT, DER VIA FREDERIKSBERG KOMMUNE BLEV RUNDKASTET SAMMEN MED EN LIGESÅ FANTASIFULD OG LØGNAGTIG PSYKOLOGERKLÆRING BL.A. VIA TELEFAX  TIL FOLKETINGETS SOCIALE UDVALGS MEDLEMMER, OG ET MEGET STORT MEN UKENDT ANTAL INDFLYDELSESRIGE MENNESKER,- OG SOM LÆGERNE TILFÆLDIGT KOM I BESIDDELSE AF, DA DEN MYSTISKE RAPPORT, BLEV FUNDET I FOLKETINGSMAND ARNE MELCHIORS PAPIRBUNKE.

Den løgnagtige rapport skadede børnene Mulle og Lisbeths sag, desuden blev den sendt til embedslægerne, i den onde hensigt, at lukke lægernes praksis.

LIGELEDES HAR POLITIET FUNDET FREM TIL, AT DEN KONSERVATIVE  OLDERMAND OG VÆLGERFORENINGSVENINDE TIL SOCIALUDVALGSFORMANDEN BIRGIT FOGH ANDERSEN, FRU GRETHE SCHACK NIELSENS VIDNESBYRD I RETTEN, DER BLEV BRUGT TIL AT FÅ LÆGERNE I ISOLATIONSFÆNGSEL, VAR FALSK.   

"Det kunne således på ingen måde have sin rigtighed, at Graungaard den 11.3.92 kunne være set i sin opgang med barnet Lisbeth, da hun denne dag og i tiden derop til og i dagene derefter befandt sig i Slangerup", skrev vicepolitiassistent Lau Fries. - Dermed synes den vidnesag slut.

OG DER SYNES INTET AT SKE DET VIDNE, SOM FREDERIKSBERGDOMMEREN ANSÅ FOR HELT PÅLIDELIGT.-"DET VIDNE TROR JEG PÅ, SAGDE DOMMER SYLVEST NIELSEN I FREDERIKSBERG RET OG DØMTE LÆGERNE FØRST TIL TRE DAGES ISOLATIONSFÆNGSLING, DEREFTER TIL 7 DAGE YDERLIGERE OG TIL SIDST TIL ENDNU 14 DAGE.- EN DOM DER BLEV UNDERKENDT AF LANDSRETTEN.

SYLVBEST NIELSEN ER NU SKIFTET UD MED EN ANDEN DOMMER- HUN HAR FÅET EN HØJERE STILLING.
.

Da Emil Graungaard på sin 18-års fødselsdag vidnede sandt i retten, blev han truet med 6o dages fængsel, hvis hans udsagn var forkert.

Da lægerne havde været på sygebesøg den første dag på grund af Mulles selvmordstrussel,, og ville fortælle dette til den ansvarlige: socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen, skreg denne Jeg vil intet vide. Hun vidste det jo- og gik til politimesteren. " Hun fortalte det under en privat middag, sagde hun i en båndet samtale.

Hvad nu?- Til den ansvarshavende borgmester John Winther naturligvis, som er løbende blevet holdt underrettet om denne sag fra december 1991 , og som har modtaget talrige breve om børnenes situation, og som så tidligt som den 2.3.92 forhandlede med rektor Bek om børnenes anbringelse, efter at Mulle, der var "under jorden" havde været hos hende- Det var 16 dage FØR  fængslingen.- ifølge rektor Bek.- var underrettet om de intense forhandlinger om børnene, der skulle- og blev- færdiggjort under fængslingen, uden at dog deres skumle plan kunne fuldføres helt, da Landsretten brød ind og frigav lægerne 14 dage før ønsket af Frederiksberg.

OG SOM DEN 25.3.92 SVAREDE MF ARNE MELCHIOR,DA DENNE HOLDT PRESSEKONFERENCE OG RINGEDE BORGMESTEREN OP: "JEG KENDER SLET
INTET TIL DEN SAG, DU TALER OM."

Så dette synes ikke at være vejen. men så må man kunne klage til kommunaldirektøren og socialdirektøren, der som embedsmænd er ligestillet med de politisk valgte, borgmester og socialudvalgsformand embedsmand.- Det må være komandovejen.- og dog?


Da chefpsykologen i Tårnby kommune, Gunner Kjær- Rasmussen mødte op i Folketingets sociale udvalg den 12.3.92 og derefter i Folketinget blev kontaktet af TV, hvor han udtalte sig,  medførte dette, at socialdirektøren skrev til  chefpsykologens skoledirektør, som så gav Kjær-Rasmussen en "næse".

Ytringsfriheden værdsættes ikke højt i Danmark.

iFØLGE EN HEL FORSAMLING AF KENDTE MENNESKER UDTALTE FRU WHITA SJØSTEN FRA Slangerup, AT DER INTET VILLE SKE HENDE OG HENDES ÆGTEFÆLLE, SOM HAVDE HAFT BØRNENE BOENDE DEN STØRSTE DEL AF DEN TID DISSE HAR VÆRET POLITIEFTERSØGT, LIGESOM DER HELLER INTET VILLE SKE DERES BEKENDT REKTOR INGER BEK, DER SAMMEN MED SKOLENS ADVOKAT HAVDE FØRT FORHANDLINGERNE MED KOMMUNEN, IDET DISSE AF KOMMU8NEN ALLE V AR LOVET AMNESTI-
ET LØFTE, DER SYNES AT BLIVE HOLDT.

---------------------------------------------------------

NÅR MAN HAR MAGTEN, HANDLER MAN BARE - UANSET LOVEN.


Det mest himmelråbende ved hele denne sag er den kendsgerning, at det aldrig har drejet sig om børnenes ve og vel, men det faktum, at få ram på lægerne og samtidig tilgodese rektorens gode venner, det økonomisk betrængte par i Slangerup, som hun følte sig i taknemmelighedsgæld til og skyldte en tjeneste.
Hele dette skuespil blev sat i scene og udviklede sig som skildret for at at dække over den ene ulovlighed efter den anden.

Det faktum at børnene har været under jorden fra den 6.9.1993 til den 17.1.94, hvor Frederiksberg kommune udbetalte moderens  pension på en check til politimesteren på Frederiksberg for at sulte disse frem- Og til sidst fik.

En sag deres advokat indbragte for


Mulle blev bortvist fra Johannesskolen lige før eksamen i 9 klasse.

Det var dommer Torben Hviid der den 16.6,1994, dømte Mulle til at forblive endnu et år på børnehjemmet, hvilket hun blæste på og kort efter bare gik sin vej og flyttede tilbage til moderen.

Mulle er i dag 17 2 år. Hun har nu siden julen 1994 været under jorden sammen med lillesøsteren Lisbeth, hvilket disse to børn stadig er.

Hun gik under jorden på opfordring af lillesøsterens fuldstændig nervesvækkede tilstand, hvor hun reagerede psykotisk.

med henblik på ks.
--------------------

tavshedspligten -eg
---------------------
hvis jeg so læge skulle have brudt min tavshedspligt, skulle jeg ikke have siddet som anklaget men skulle have været bedt om at udtale mig under vidnesvar- som vidne.- da ville jeg have bedt om en kendelse.- og havde jeg fået en sådan, da ville jeg have bedt om tilladelse til at rådføre mig med lægeforeningen- og have fulgt dennes råd.

børnenes tilhørsforhold til os som deres læger var ikke blevet ophævet af kommunen

desuden en tumultlignende situation
den dybere mening med tavshedspligten er, at folk, der på en eller anden måder  på kant med myndighederne ikke må forhindres i at søge lægehjælp, af frygt for at blive udleveret til politiet


man har heller ikke betvivlet vidner- der skulle naturligvis have været spørgsmål til disse vidner

man har juridisk set dømt os begge kollektivt på ménederskens    løgn i retten.

ks
---

var udsat for en kollektiv dom.

hver af os har et selvstændigt ansvar.

vi var dømt på forhånd.

eg har været uartig overfor de offentlige myndigheder og der skal statuers et eksempel.
ks er gift med eg. mitgegangen- mitgefangen und mitgehangen

vægten skal lægges på at ks er kollektivt dømt- det kan man ikke- selv om der er så meget andet man heller ikke har kunnet- så må man ikke dømme kollektivt.

Trusselsbrevet til Mogens Camre hvor der omtales et møde i sagen- mødereferat ønskes.



Dato.
Mette Haugaard Hansen fik sit krav om hjemgivelse af sine døtre  behandlet først i Frederiksberg socialforvaltning, den

Uden at hendes advokat trods talrige begæringer derom af hende selv og af hendes advokat- først af advokat Kirsten Reimers Lund og derefter af advokat Hans helmer Jensen.

Dato  
Derefter behandlet i Den Sociale Ankestyrelse uden at få udleveret de begærede sagsakter

Den 11.2.1993.
Behandlet i Østre Landsret

den
Dommer hvid Socialforvaltningen uden
Den Sociale Ankestyrelse
Hans helmer jensen beklagede sig der kun over de tilbageholdte sagsakter

den 22.december 1993. Igen i Østre Landsret uden    at have fået udleveret de begærede sagsakter: Advokat Holger Lindholt.


Landsretten udtaler:
" Der foreligger ikke således som sagen er oplyst for landsretten grundlag for at antage, at afgørelsen i børrne- og ungeudvalget og i Den Sociale Ankestyrelse skulle være truffet uden at der skulle være givet ansøgerens daværende advokater fuld adgang til sagsaakterne, ligesom anbringedet om magtfordrejning fra Frederiksberg kommunes side savner ethvert grundlag, idet det af sagsøgeren iøvrigt anførte heller ikke kan føre til andet resultat tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge."



Det eneste vidne som fru Haugaard Hansen havde var læge Eva Graungaard, som jo også var den eneste læge der i den lange tid hun og hendes datter havde været og stadig var under jorden på flugt fra børnehjem og myndigheder, måtte ikke afhøres som vidne i denne vigtige sag- Kun den børnehjemsforstander Else Plesner, som var betalt af socialforvaltningen og mod barn og mor.-

Iøvrigt sultet ud af Frederiksberg socialforvaltning, der udleverede hendes invalidepension i på en check til politimesteren på Frederiksberg.

Dette vidne og dette bevismateriale måtte ikke høres.


Da afhøring af læge Eva Graungaard ikke kan anses for at være af betydning ved sagens afgørelse

    bestemmes:

Den af advokat Lindholt fremsatte begæring om afhøring af dette vidne tages ikke til følge.

----………………….
Brev fra overlæge Bonnevie vedr. Mette Haugaard Hansen og hendes situation, samt fremtidig metadonordination. ( brevet er fremlagt i sagsakterne.)
BILAG        
    16.12.86:

Embedslæge Marianne Søeby tilskriver overlæge Bonnevie vedr. Lisbeth og Mette Haugaard Hansen, da han, som  tidligere nævnt kontrollerer hende og det yngste barn for HIV-positiviteten.
BILAG          

Alle 4 børn har haft en kummerlig barndom. Begge forældre er kriminelle HIV-positive narkomaner. Moderen ifølge hospitalsjournaler desuden prostitueret. Faderen voldelig.

De to yngste piger, Anne Marie, kaldet "Mulle" og Lisbeth er begge født med livsstruende abstinenser, ifølge journalerne.  Anne Marie er døbt i Vestre Fængsel- ifølge dåbsattesten. Fremlagt i sagsakterne.

I akterne findes et brev, hvor moderen skriver til Statsamtet og fortæller om, hvordan den biologiske far, Kaj Ole Hansen, der også er en HIV-positiv narkoman og har siddet 11 år i Hersted Vester fængslet, har "gennemtævet" begge de små piger og kastet den mindste hårdt ind mod en mur.

Moderen selv får i 199o af en anden kendt kriminel narkoman Kim Bergstrøm Hansen i børnenes påsyn ved knytnæveslag smadret sin milt og må hasteopereres på grund af blodtab, ifølge hospitalsjournalen.


Mette Haugaard Hansen blev ofte indsat i fængsel først og fremmest på grund af bøder, som hun skulle sidde af. I disse situationer var de mindreårige børn henvist til selv at stjæle til føden. I tre forskellige tilfælde har hun af politiet fået tilladelse til at ringe til lægekonsultationen, og lægerne har sendt deres sekretær til Vestre fængsel og betalt bøderne.
BILAG:
Kvitteringer fra politiet.

Anders døde den 1991 en alder af---- af AIDS.

Mette Haugaard Hansen bor i 1990 i en 4-værelses lejlighed på Finsensvej 127. Det er hendes 11. lejlighed ifølge akterne. Alle hendes lejligheder har været husvildeboliger, undtagen et hus i Bagsværd, hvor familien kun midlertidig fik lov til at bo.


    2.1.1990:
ting og tøj og tamme undulat bare hurtigt blev stuvet ned i af flyttefolk på ordre af fogeden.                  

Familien indsættes så akut ind på Frederiksberg  Skole- og Behandlingshjem om aftenen samme dag.

          
Udtalelse fra denne institution den 11.1.1990:

"Mette har et udpræget behov for at snakke om narko, vold, død, skiftende mænds sexmisbrug, rottweilere og drukture, mens andre børn hører på det. Efterhånden som dagene gik, blev hun mere og mere dopet af medicinen (Vi kender til Metadon, Stesolid og Rohypnol). Kunne ikke føre en samtale og til tider ikke stå på benene.
Torsdag den 11.1. kl 11 dukker hendes ven Kim Bergstrøm Hansen op. De bliver mere og mere påvirket, efterhånden som dagen skrider frem. De låser sig inde på toilettet, og der er en voldsom larm derindefra. Efter gentagne gange, at have kaldt dem ud, kommer Kim ud og derefter Mette stærkt påvirket.  Medarbejderen ser en masse blodstænk og der findes beskyttelseshætter til sprøjter."
BILAG
    

11.01.9o:

Hele familien smides ud om aftenen af institutionen grund af ovennævnte ballade med de tre mindreårige børn, som igen står ulykkelige og frysende og bange på gaden.

Og de næste to måneder flytter den lille familie fra sted til sted- Vandrehjem, kvindehjem og kortvarigt ophold på hotel Frydenlund.

 I tre måneder kom den 11-årige Anne Marie (Mulle) ikke i skole, og den 6-årige Lisbeth har ifølge Mulle bare stille siddet og ventet med ondt i hovedet. Selv siger hun, at hun fik piller af Mette, når hun havde nogen,- og så hjalp det.

"Jeg kan så godt lide Mulle", gentog hun meget tit.- Alle hendes tænder var totalt nedcarierede.

 Og den større pige Anne Marie var langt bagud i skolen trods god begavelse, fordi hun aldrig havde fået briller, som var nødvendig, for at hun kunne se at læse.    


           1.april 1990.

 Indsætter Frederiksberg kommune familien i en bolig. Det er igen en husvildebolig. En bolig, der på det tidspunkt kun kunne betegnes som uværdig og uegnet for såvel mennesker som dyr.

 Boligen er uden varme, kun med en kakkelovn, hvor skorstensrøret er trukket ud fra væggen, så den ikke kunne bruges. Og uden badeværelse. Det er på Henrik Ipsensvej 23.

 Lægerne forsøgte opsætning af elektriske radiatorer, men det kunne det elektriske system i det faldefærdige hus ikke bære. Det var oprindelig to to-værelses lejligheder, der var slået sammen, med to små træk og slip wc’er i hver sin ende.- så kunne den HIV-positive mor og den lille HIV-positive pige bruge det ene og resten af familien det andet, blev der sagt til lægen i telefonen, da denne beklagede sig over de elendige forhold, man bød denne børnefamilie.

 Der var gråhvid mug belægning mere end en meter op på væggene fra gulvet. Og flyttekasserne blev stablet op foran vinduerne  for at holde på varmen.


    3.4.1990.
 Læge Eva Graungaard skriver efter aftale med overlæge Bonnevie til boligkontoret for at skaffe fru Haugaard Hansen med de tre mindreårige børn en menneskeværdig bolig og påpeger den helbredsmæssige betydningen af, at der stilles en bedre lejlighed til rådighed for det HIV-positive barn.
BILAG


    16.04.90:
    Natten mellem 1. Og 2. Påskedag den 16.4.1990.

 Mette Haugaard Hansen bliver pludselig meget syg og højfebril om matten opsøger skadestuen på Frederiksberg hospital med stærke smerter i lysken på grund af fejlfix. Hun bliver set på skadestuen, hvor hun ønsker morfin på grund af stærke smerter i benet.- Hun er kendt på skadestuen son narkoman og hjemsendes kl 04 om morgenen.

          
……………..
    Senere samme dag om eftermiddagen den 16.4.1990:

 Det er 2'påskedag. Lægerne Graungaard og Somogyi er i deres  sommerhus. Derfra tilkaldes de til sygebesøg til Henrik Ibsensvej 23.  Det er en anden person, narkomanen Kim Bergstrøm Hansen, der ringer til deres sommerhus, og da situationen lyder yderst alarmerende, tager disse læger øjeblikkeligt afsted og kører direkte til fru Haugaards Hansens bopæl.

 Lægerne indlægger deres patient akut på Frederisberg hospital.

          
 I hjemmet forefindes der på indlæggelsestidspunktet stadigt den kendte kriminelle narkoman, Kim Bergstrøm Hansen, samt patientens 2 mindreårige piger: Anne Marie (Mulle) og Lisbeth på hhv. 11 og 6 år.

 Storesøsteren, Maria (Tulle) på 15 år samt den ældre bror Robert (Oskar), var ikke tilstede i lejligheden.

 Moderen bad lægerne tage sig af børnene, og gav sin tilladelse til at de kom med disse til deres hjem. Moderen gav før ambulancen nåede frem udtryk for, at hun var meget glad for at lægerne ville tage sig af hendes børn.
BILAG

Lægerne fandt forholdene i hjemmet fuldstændig uforsvarlige, og var rystede, da den tilstedeværende narkomanen Kim Bergstrøm Hansen på spørgsmålet om, hvor de små piger sov, svarede:" De sover ved min røv".
      
 Lægerne tager derfor Mulle og Lisbeth med sig hjem, efter at have sendt deres syge og stærkt smertepåvirkede og feberhede mor, i ambulance med udrykning til hospitalet.

   
- Begge de små piger var meget medtagne. De var frysende og syge, sultne, underernærede og utøjsbefængte, og den lille Lisbeth var konstant grædende på grund af totalt nedcarierede tænder.
 På Frederiksberg hospital fandt man ved undersøgelse af moderen bakterier i blodet tydende på sepsis, og der var en meget stor absces strækkende sig fra muskulaturen på låret og højt op i maven.

 Da man på dette hospital mener, at både tarme og de store pulsårer er medinddraget, overflyttes fru Haugaard Hansen i hast til Rigshospitalet, hvor man karakteriserer hendes tilstand som "udsigtsløs".    


    17.04.90:

 Lægerne Somogyi og Graungaard kontakter Frederiksberg kommune med oplysning om de 2 pigers opholdssted og omstændighederne, som førte til beslutningen om at medtage disse.


    
    18.04.90:

 Maria, den ældste pige på 15 år ringer til Eva Graungaard og fortæller, at hun befinder sig til afhøring på Tomgårdsvejens politistation. Politiet har anholdt hende på gaden. Hun var efterlyst og skulle afhøres vedr. flere kriminelle forhold, først og fremmest småtyverier samt snyderi i S-togene, hvor hun har fremvist en anden persons sygesikringkort.               

 Maria ønsker, at Eva Graungaard kommer tilstede og nægter at udtale sig, før denne læge, som hun har tillid er kommet frem.  
 Eva Graungaard opsøger derfor Mette Haugaard Hansen på hospitalet. Moderen giver Eva Graungaard fuldmagt til at overvære afhøring af Maria.  
BILAG:

 Tilstede ved afhøringen er desuden en kriminalbetjent samt en repræsentant fra Børne- og Ungeudvalget i København.           
Eva Graungaard tager derefter Maria med sig hjem, fordi denne store pige angiver at være meget sulten.

 Lægen støtter pigen i at fastholde sin vægring mod at udtale sig, bl. a. for hurtigst muligt at kunne forlade politistationen, hvor pigen angiveligt havde siddet i mange timer og hun overlader derefter sagen til sin egen advokat Kornerup Jensen.

 De tre piger får så hver deres eget værelse side om side med lægeparrets eget barn, den 6-årige Dittes værelse.

På grund af massiv lusesmitte hentes straks luse shampo på apoteket og pigerne befries for en ulidelig kløe.

Der indledes straks samarbejde med de store pigers skolen og lægerne kører dagligt de to store piger til deres skoler. Hhv Sønderjyllandsskolen og en ungdomsskolen: Vi-ka-Sku.

Det yngste barn har aldrig været i nogen daginstitution- hverken i vuggestue, eller i børnehave, og var heller ikke kommet i børnehaveklasse. Hun er så syg og smerteforpint, at hun straks den følgende dag kommer til tandlæge, hvor de fleste mælketænder må fjernes. Der var ikke en eneste hel tand i munden på hende.- Lægernes egen datter, Ditte, der er lidt yngre end Lisbeth går i Johannesskolens børnehaveklasse.


Lægeparret ringer næsten dagligt til Frederiksberg kommune for at få en afklaring omkring de tre pigers skæbne.

Der går herefter ca. 6 uger, inden kommunen reagerer trods mange opringninger fra Eva Graungaard.  Kontaktpersonen på kommunen bliver fuldmægtig Elsebeth Kaasgaard.



    Ultimo maj 1990:
          
Besøg hos Graungaard-Somogyi af 4 folk fra kommunen, der gennemgår hele boligen og de tre børns værelser. Elsebeth Kaasgaard er en af de tre personer.

De kommer op i lægernes lejlighed - en seks-værelses lejlighed på Godthåbsvej nr. 32 på Frederiksberg.  Disse finder forholdene særdeles gode. Børnenes værelser bliver inspiceret, ligesom hele lejlighedn gennemgåes.
BILAG: plejetilladelsen.

Der forevises skrivelsen fra Rigshospitalet vedr. den biologiske moder og dennes dårlige prognose.- ifølge udtalelse fra Rigshospitalet, hvortil moderen var blevet overført.

Og kommunens udsendinge viser en skriftlig tilladelse fra moderen, som er indhentet, mens moderen endnu lå på Frederiksberg hospital.

 Alle tre piger er tilstede i lejligheden. De to store er kommet hjem fra skolen.  Der indledes en dialog vedr. pigernes



Kronologi nr. II
---------------------

                          18.3.1992:

1.

Ligeledes  side 116 adv. Thorbek:
Samtale mellem Inger Bek og socialudvalgsformand Birgit Fogh- Andersen referat ønskes!

2.
Frederiksberg politi kommer talstærk til lægekonsultationen denne onsdag sammen ledet  af viocekriminalkommissær Lau Fries. De har ingen dommerkendelse med, men de er mange og de har afspærret Voldumvej i begge retninger og  lederen af aktionen. vicekriminalkommissær Lau Fries hamrer på ruden. Der er patienter, og den lille datter, Ditte på 8 år er endnu ikke sendt i skole- Hun skal den dag møde kl. 10.

EG spørger om, politiet har en dommerkendelse, hvilket de ikke har. Da EG, der straks tænker på den onde og løgnagtige gederapport, frygter, at forsamlingen er ude efter lægeparrets yngste barn, nægter hun lovmedholdeligt at åbne hoveddøren.

Vicekriminalkommissæren sender bud efter en låsesmed, der under stort borespetakkel borer hul i lægekonsultationens yderdør, og politiet stormer ind og Lau Fries fanger EG i et hjørne, hvor hun presses op i krogen.

Flere betjente baner sig vej under stor og helt unødvendig drammmatik ind i lægekonsultationen, efter at Voldumvej        med store politibiler blev afspærret i begge retninger og alle de patienter, der kom ad Voldumvej til konsultationen blev skarpt bortvist af uniformeret politi, som bad dem gå hjem og søge anden læge, da lægerne her skulle i fængsel.

Politiet anholder lægerne, og lænker deres voksne datter Rie i håndjern sammen med den mandlige sekretær Helge Røpke og dr. Somogyi føres ud i en ventende kassevogn, dr. Graungaard bæres på grund af den utrolige vold, vicepolitikommissæren brugte mod hende ud forbi en ventende patientskare og lægges i bunden af en anden stor kassevogn, og køres under udrykning til Frederiksberg hospital under udrykning, hvor hun blev indlagt  på akut intensiv hjerteafdeling, mens den mandlige sekretær, der blev lænket til en voksen datter i håndjern, hvor sekretærens højre hånd blev lænket til datterens højre hånd, så disse måtte snurre rundt hele tiden, idet den ene skulle gå baglæns, når den anden gik forlæns. Disse kørtes i en lille politibil til afhøring til Frederiksberg politistation.

Lægernes yngste dengang kun 8-årige datter blev derefter    gennet ud på Voldumvej, hvor hun grædende måtte stå frysende udenfor og se på at hendes forældre og storesøster af politiet blev hhv båret og ført ud forbi hende. Politiet havde end ikke givet hende tid til at tage overtøj på. Hun måtte stå ude på Voldumvej ikke alene under den voldelige anholdelse, men også i hele den tid, det tog med den efterfølgende ransagning.

Politiet forsøgte  at få folk fra børnehaven med til ransagningen. Børnehaven er nabo til lægekonsultationen.- Alle voksne i børnehaven nægtede imidlertid at medvirke.

Derfor måtte politiet nøjes med en tilfældig og meget syg patient, der var på vej til lægekonsultationen. og en af lægernes svigersønner- Peter Billesskov Shelde.

Politiet havde hverken dommerkendelse til indbruddet, eller til fængslingerne eller til ransagningerne.  

Men i det omfang dansk politi finder det ulejligheden værd, får dette altid efterfølgende godkendelse af en dommer. I dette tilfælde bad politiet om godkendelse af ransagningen i vor lægepraksis, og fik automatisk denne. Men det fandt det ikke umagen værd at få godkendt indbruddet og ransagningen hos vor lejer Erik Kurt Christiansen

BØRNENE FINDES HELLER IKKE VED DENNE RANSAGNING.

Den lille 8-årige Ditte efterlodes frysende og grædende på fortovet udenfor hoveddøren, som politiet låste.



                            19.3.92.

Hun er 1oo  procent   sikker på, at det er                  Lisbeth, Eva Graungaard går med. Hun kender forskel            på lægernes egen 8-årige datter Ditte, der er mørk og          en lysere Lisbeth. Desuden har Lisbeth afrikanske              fletninger, som ved udsendelsen i Kanal-2. Og Fre-             deriksbergdommeren udtaler: "DET vidne tror jeg på".

          

Fru Schack Nielsen oplyser ligeledes, at en familie            Hetland, på 4. sal, kommer forbi på samme tidspunkt            og derfor må have set det samme som hende.

Familien Hetland oplyser under politiafhøring, at de har set Eva Graungaard og Karl Somogyi, men ikke sammen med en lille pige.

"Samme dag ringede Graungaard til Slangerup og
fortalte, at der havde været razzia hos hende. (Det            
blev vist samme aften i Kanal-2) og hun fortalte               
også, at Arne Melchior havde givet 1ooo kr til                 
pigerne,”
 
Det er hvad ægtefællerne i Slangerup sammen med Lau            
Fries har brygget sammen.

Historien er usand ifølge lægerne. Disse forklarer,            at rektor Inger Bek den 27.2.92 uanmeldt kom til               deres private hjem sent om aftenen - tilstede var              læge Ben Graungaard, en af deres sønner. Rektor Bek            fortalte ved den lejlighed, at de to piger nu var              "gadebørn" og havde været hos hende på skolen.

Ordet GADEBØRN blev gentaget ved kontakt til Inger             Bek om formiddagen den 6.3.92. Historien om gadebørn          
troede lægerne på og da de forestillede sig børnene            
frysende og sultne på Christiania, hvor der også gik           
rygter om, at de nu befandt sig,ringede Graungaard             samme dag ved 12-tiden til folketingsmand Arne                 Melchior og fortalte ham, Inger Beks historie om               gadebørnene, og det var, fortæller hun, ikke et                øjeblik faldet hende ind, at historien var usand.

Arne Melchior, der ikke uden grund har ord for at              have hjertet på rette sted bad hende straks om at             
møde ham på en bestemt adresse på Vesterbrogade.               Hvilket hun gjorde sammen med ægtemanden Karl                  Somogyi. De fortæller, at Arne Melchior tog 1o                 hundredkronesedler op af sin tegnebog og lagde disse           på bordet. Pengene blev afleveret til Inger Bek,               der tilbød kvittering, hvilket blev afslået.




18.03.92:

Anholdelsen af lægerne Somogyi og Graungaard med                 efterfølgende ransagning på Voldumvej 22, 2610                   Rødovre. Tilstede er de i følge retsplejeloven to                uvildige vidner, som


Børnene findes ikke.

Ransagningen havde som altid negativ resultat.
Denne ransagningskendelse var selvbestaltet og ulovlig, idet den ikke iværksat af retten.

Inger Bek oplyser under politiafhøring, at Mulle rin-
ger til hende ca. 22.30. (Dette må så være på hendes
privatnummer i Hillerød, som er hemmeligt). Inger Bek            hævder, at opringningen sker fra en telefonboks, da              hun kan høre nogle svage klik og dut. Inger Bek beder            hende ringe igen - men det gør Mulle ikke.

          
Såfremt jeg og min familie havde det mindste med sagen at gøre, ville Mulle have ringet til familien- men hun ringede til Ingfer Bek.
Hvordan kan det dog gå til, at Mulle har sin rektors             telefonnummer i Hillerød? " blev Mulle  spurgt om ved Karl Somogys  fødselsdag få dage efter, at børnene var kommet frem.

Det har "Inger" givet mig  sagde Mulle og viste at hun havde dette i inderlommen af sin jakke "Her"- DEt fik jeg i Slangerup af "Inger" med besked på at jeg altid må ringe, hvis der sker noget. Derfor kunne jeg ringe, da jeg hørte, Eva og Karl var kommet io fængsel- Det har jeg da fået af              hende selv en dag, hun besøgte os i Slangerup",                  svarer Mulle.


EG:

på Frederiksberg hospital.Indlagt på enestue på intensiv afdelingen. se journalerne fra hospitalet.

Kriminalass. Bente Nielsen afhørte læge Lene  Villerslev, der ifølge kriminalassistenten skulle have oplyst, at der ikke var mærker efter slag, hvilket er usandt- usandt, at denne kollega havde oplyst dette- samt at der ikke var mærker efter slag- se hospitalsjournalen.

At denne læge har udfærdiget politiattest er heller ikke sandt.
Der blev aldrig udfærdiget nogen politiattest fra nogen læge på Frederiksberg hospital.

KS:

Kl. 12.15 til 12.35 blev KS undersøgt af tilkaldte uhyre Preben Gjertinger.- Det ikke havde blodtryksapparat med- Man tager ikke blodtryk på fanger.

Denne erklærede, at der intet lægeligt var til hinder for, at KS opholdt sig på politikontoret.
Han var forevist en hospitalsjournal, efter hvilken Somogyi har haft to blodpropper i hjernen og højt blodtryk: 240/140.

Derefter blev embedslæge J. Falkenberg tilkaldt, som havde blodtryksapparat med, og tog trykket og erklærede 240/140- men i politirapporten blev skrevet 220/ 110, hvilket tryk også er livstruende.

Advokaten forlangte, at KS skulle behandles- men embedslægen erklærede: Jeg er tilkaldt for at tage blodtryk- ikke for at behandle, hvorefter denne læge gik.

Advokaten fortalte, at udenfor stod to læger, der begge havde blodtryksapparat i deres lægetaske og blodtryksnedsættende medicin,  Det Var KS's søn læge Ben Graungaard og KS's  bror Læge Georg Somogyi. Disse ønskede at komme den gamle og livstruede mand til hjælp- men dette blev nægtet.

Så forlangte advokaten KS indlagt på hospital, dette blev også nægtet, idet embedslægen erklærede, at KS's tilstand ikke var sådan, at han ville "trykke på den røde knap", Og indlæggelse blev nægtet. KS måtte vente med behandling til han var afhørt og kommet på vestre Fængsels sygeafdeling.


”Moster Pop”- Poula Rasmussens hospitalsophold:

18.3.1992 Rektor Beks venner i Slangerup, der skjuler børnene, tager

19.3.92.

18.03.92 til 20.03.92:

Inger Bek oplyser under politiafhøring til politirapporten, at hun besøger moster Pop. Ifølge to journalister, Harly Foged og Otto Jonasen,  befinder  moster Pop sig i Slangerup hos Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen, hvor den ene af dem har en længere samtale med moster Pop, mens den anden har tvunget Niels Lykke Nielsen til at køre ham til det skjulested i Hørsholm, hvor børnene holdes skjult.

Inger Bek oplyser i politirapporten at have ringet til socialudvalgsformanden, Birgit Fogh-Andersen den dag.



                          19.03.92

 Socialudvalgsformand Birgit Fogh-Andersen svarer i radioen på spørgsmålet: Hvad  vil I gøre fra kommunens side?:

"Vi er i øjeblikket ved at etablere et samarbejde med børnenes skole og håber, at det lykkes, for børnene har tillid til deres skole. Og vi ønsker, børnene skal komme frit frem, så vi kan få dem i tale, og jeg har de allerbedste håb om, at vi skal nok få rede på denne her sag. Vi ønsker, at børnene skal have det     godt, men det må vi altså så kunne garantere i et samarbejde med deres anbringelsessted. Der er jo ikke tale om, at børnene skal på et børnehjem. Det gør vi ikke, men for at få dem i tale, må vi jo i hvert fald have et anbringelsessted midlertidigt, sådan at vi kan få børnene i tale. Og så håber jeg, at vi i samarbejde med skolen kan....altså vi vil jo ikke- vi er jo ikke onde mennesker, vi ønsker bare at leve op til det ansvar, som vi vitterligt har lovmæssigt set".
               
Allerede dagen efter fængslingen af lægerne røber denne socialudvalgsformand kommunens plan.

I samme radioudsendelse, som socialudvalgsformanden startede med at sige, at hun var glad for at få lov til at fortælle befolkningen om denne konkrete sag,- som hun senere ligeledes i båndet telefonsamtale kaldte en "Helvedes sag" brød hun ikke alene sin tavshedspligt ved at kalde moderen en HIV-positiv   narkoman på metadon- men fortalte også en lang række usandheder.

1. At kommunen ikke havde kunnet etablere noget samarbejde.
Kommunens folk har været i lægernes hjem adskillige gange- og det var efter aftale med kommunen, at børnene efter rektor Beks anbefaling forsøgsvis var i Slangerup i 1990- hvor de ikke ville være, men stak af og løb til en telefonboks og forlangte sig hjem igen til lægerne, hvorfor de straks blev afhentet.

At det var efter aftale med kommunen at børnene først kom i Rødovre skole og dernæst til Johannesskolen osv. Kommunens repræsentant var med til smørrebrød, både da sønnen blev læge og blev premierløjtnant, og da sønnen Emil fik sin studentereksamenHan var han den første der satte sig til bordet.

2. At den biologiske mor er helt indforstået med, at børnene er anbragt uden for hjemmet. Den biologiske mor var     indforstået med, at lægerne havde børnene til hun selv igen var rask nok til at hjemtage disse. Hun havde selv skriftligt ønsket dette og selv skrevet under på kommunens midlertidig plejetilladelse til lægerne. Men moderen har ALDRIG været indforstået med ikke at have sine egne børn hos sig.

3. ”Aldrig nogensinde har vi kunnet få børnene i tale”, siger denne løgnagtige socialudvalgsformand, der selv har haft børnene til enesamtale på Frederiksberg kommune, hvor Mulle den ene gang kom styretende stortudende ud fra mødet. Jf sagsakterne.

Socialudvalgsformanden har desuden været på skolen og talt med hende på rektorens kontor. Jf. klasselærer Lise Kjær Rasmussens vidneudsagn i retten, der til og med er afleveret skriftligt til dommeren.

Og Mulle har siddet ganske alene i Den Sociale Ankestyrelse den overfor en dommer, en ankechef, prykologer osv. Kommunen nægtede plejeforældrene at ledsage hende og nægtede klasselæreren at ledsage hende.- Den biologiske mor ville hun ikke se.

4. Vi har ikke kunnet føre tilsyn med plejehjemmet er ligeså usandt.

Der har været en deputation i lægernes hjem og drukket kaffe og kommenteret deres antikviteter- og udkrevet tilsynsrapport
og hver onsdag er Lisbeth hentet i konsultationen på Voldumvej- dette sluttede først i sommeren 1991, da fuldmægtig Gundorph gjorde politigreb på Mulle i venteværelset i kammeraters påsyn.

Først derefter skete udvekslingen til samkvem over rektor Inger Beks kontor på Johannesskolen.

5. Ikke kunnet få samtaler med børnene uden plejeforældrene var tilstede.

Også usandt, idet Mulle to gange er kommet højtgrædende ud fra enesamtaler med denne socialudvalgsformand- det var:----

6.Derefter fortæller hun en røverhistorie om oldermanden og den konservative vælgerforeningsveninde menedersken Grethe Schack Nielsen at både hun og denne dame havde fået telefoniske trusler om nakkeskud og at det er ikke denne veninde men kommunen der har anmeldt venindens løgn." Det har hun undersøgt”

7. ”At lægerne ikke var mødt op til politiafhøringen- hvilket d var den 26.2.1992”

1. at politiet havde dommerkendelse, da de den foregående dag brød ind i lægekonsultationen.

2. at man aldrig fra forvaltningens side havde været i lægernes hjem- slv om der var givet tilsynsrapport

3. at man aldrig havde haft kontakt med børnene - selv om hun selv havde talt med Mulle gang på gang, at hun den sammen med

at Mulle også selv alene havde siddet i den S A



Disse udtalelser er genudsendt talrige gange gennem lokalradioen- ligesom hendes løgnagtige udtalelse er bragt også i månedsavisen "Frederiksberg Journalen".
          
 


2.Rektor Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun ringes
op af vicesocialdirektøren på Fr.berg, Anders Jensen.




Karl Somogyi fremstilles i lukket grundlovsforhør og varetægtsfængsles i isolation i 7 dage.

Eva Graungaard idømmes det samme i absentia - hun er indlagt
med hjerteinfakt, som følge af anholdelsen.

Grete Schack Nielsen fastholdt under dette retsmøde sit tidligere afgivene opdigtede vidnesudsagn.
Der så utroligt let kunne være blevet afsløret af politi og dommere, idet hun fortalte, at det var min søn, Martin, der havde kørt bilen, vi skulle være kommet i sammen med barnet Lisbeth, for Martin var i Miami på det tidspunkt.

To journalister, den ene fra DR, fortæller, at Niels Lykke Nielsen kører DR-journalisten til børnenes nye gemmested i Nordsjælland. Den anden journalist får påbud om at blive i Slangerup og underholde moster Pop.
DR-journalisten får først påbud om at sidde med bind for øjnene, men da han nægter dette, får han påbud om at lægge sig i bunden af bilen, mens Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen kører ham til gemmestedet.

DR-journalisten optager en film, som han tvinger Whita og Niels til sammen med ham at køre ind på KANAL 2 med. De ankommer alle tre, iflg.udsagn fra folk på KANAL 2, kl. 17.55.
            
KANAL 2 sender optagelsen i deres nyhedsudsendelse kl. 18. I denne udsendelse fortæller Mulle, at hendes forældre, (lægeægteparret) intet kender til skjulestedet.


Niels Lykke Nielsen forlangte som betingelse for, at børnene kunne vises i TV, at deres ansigter skulle sløres, så de kun kunne ses i kontur, samt at flere detalje fra hjemmet blev fjernet, og billeder flyttes, samt at filmen blev slettet under hans kontrol. Han fik alle tre betingelser opfyldt og forsvandt sammen med Whita meget hurtigt fra tv-stationen.

Samme dag føres Eva Graungaard fra Frederiksberg sygehus, hvor hun havde ligget på intensiv afdeling, til Vestre Fængsel, hvor hun blev klædt nøgen og kropsundersøgt for derefter at blive anbragt i samme celle, i celle nr. som en af hendes kammerater fra frihedskampen i jernbanesabotagen i Esbjerg - han blev dengang skudt



Efter den 19.3.92 har Slangerupægtefællerne ikke set           pigerne Mulle og Lisbeth, fortæller de Lau Friess i            politirapporten.

Sandheden er iflg. Mulle, at det var dem, der førte            pigerne til Niels' arbejdskollega i Hørsholm og skjulte disse hos ægteparret, Ole og Birthe Andersen, Alsvej 97, 297o Hørsholm, som ifølge advokat Sølvtoft Madsen, som var vidende om, at lægerne var i fængsel,og pigerne var eftersøgt af politiet, og blev besøgt der af slangeruppparret og dagligt derfra talte med rektor ved Johannesskolen," som var en form for løsning af problemet"at , og dem             der førte DR-fotografen til stedet og dem, der der ifølge politiafhøringen af denne samvittighedsløse familie nder dagligt kørte pigerne til telefonboxen for at aftale yderligere med rektor Inger Bek og dem, der den 28.3.92 hentede pigerne og kørte disse først til Slangerup og derfra til stedet i Slagslundeskoven syd for Slangerup den 28.3.92 og overlod disse til Whita Sjøstens tidligere ansatte chauffør, Poul Weibel Larsen, der cirklede rundt med børnene til taxametret stemte med en tur fra Roskilde til skolegården på Johannesskolen. ifølge både Mulle og afhøringen i retten i 1994 af slangerupparret.




20.3.1992

Otto Jonasen føres med bind for øjnene liggende i bunden af Slangerupparrets bil til skjulestedet i Hørsholm og taler her med de skjulte piger.

Bilag TV-båndet.
----------------------

Bilag Otto Jonasens skrivelse til retten under vidneansvar.
----------------------------------------------------------





20.03.92:


Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun og              vicesocialdirektør Anders Jensen mødes.

Emne: Familien Gyllinge, et lærerpar fra Johannessko-
len foreslås som midlertidig plejefamilie for
Lisbeth og Mulle.

Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!    


Eva Graungaard forhøres i et lukket retsmøde og idømmes fortsat isolationsfængsling af hensyn til sagens opklaring.


23.3.1992:

Ifølge adv. Thorbek- politiafhøringer: side 119.
Møde mellem rektor Bek og Anders Jensen
Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


25.3.1992:

Socialforvaltningen møde hos Gyllingefamilien Inger Beks lærerpar på hendes skole.

25.03.92:

Overlærer Lise Kjær-Rasmussen, Johannesskolen afhør-
es på et lukket retsmøde. Hun oplyser, at Mulle var
på Johannesskolen fastelavnsmandag, d. 02.03.92, hvor            hun talte med hende og af hende fik at vide, at hun              skulle op til rektor.
          
          På forespørgsel om, hvorfor hun ikke tilkaldte                   politiet, svarede hun, at hun efter at være fulgt                efter hende så hende gå ind på rektor Inger Bek                  kontor. Hun overlod det derfor

,til hende, da hun jo              er hendes overordnede.

         

          Tilstede som observatør for rektor Inger Bek ved det             lukkede retsmøde var viceinspektør Leif Iversen,                 Johannesskolen, der IKKE forlod lokalet, da over                 læreren var færdigafhørt. Han blev siddende. Og                  lyttede. - foruden socialforvaltningens observatør               Bill Jahnsen.
Bill jahnsens ivrigt optagen referat savnes her som ved samtlige andre retsmøder!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

For alle andre var:
          Selv om retsmødet var præcis så meget                            lukket, at den journalist, der var kommet tilstede og            råbte højt, at han havde noget meget væsentligt at               sige i denne sag. Han blev vist ud.- Han vidste fra              Niels Lykke Nielsen, at børnene var der.


Tilstede    var også Bill Jahnsen, der kunne fortælle på kommunen, hvad overlæreren havde røbet om rektor Beks skjulen børnene.


Tv-båndet, vvvvvhvor harly Foged  fortæller om, hvordan han blev smidt ud af retten den dag. Lægerne vidste ikke og de kunne ikke vide, hvor børnene var skjult.


    26 marts 1992.
Denne morgen talte folketingsmedlem Arne Melchior i radio Falcon på Frederiksberg. Han kaldte fængslingen af lægerne er retsskandale.- Og indbød alle til pressekonference på hans kontor samme dag kl 12.


26.03.92:

"Kl 10.45 fremstilledes arrestanterne" således denne dags indledes retsbogsudskrift. og der fortsættes: Som repræsentant   for Frederksberg socialforvaltning mødte Bill Jahnsen"
Dermed kunne denne socialforvaltnings observant observere begivenhederne ved dette lukkede retsmøde og rapportere videre til det næste lukkede socialforvaltningsmøde få timer senere på rådhuset at i retsmødet blev Eva graungaard nægtet retsmødet sluttede: "

Eva Graungaard og Karl Somogyi ikendes yderligere
14 dage i isolation. Kendelsen kæres øjeblikkeligt
          til Østre Landsret.

    26 marts 1992

Der var travhed på Frederiksberg kommune, mens lægerne sad velforvaret i isolationsfængslet.

Foruden at få ordnet sagen om, hvordan man skulle få lovliggjort rektor Beks økonomisk betrængte venner i Slangerup-

 hvilket skulle gøres på den måde, at et lærerægtepar i 14 dage skulle tage børnene alt imens Slangerupparet officielt skulle søge om plejetilladelse og de skulle sige, at de kendte børnene fra pressen, og så skulle
 rektor Beks anbefale sine økonomisk betrængte Slangerupvenner. Og disse ville så være sikret en permanent plejetilladelse.- Rektor Bek var jo en vægtig pædagog.

Under det store Frederikssundsmøde efter lægernes frigivelse udtalte Slangerupparet til en forsamling på 11 kendte mennesker
at de var helt sikre på denne plejetilladelse, da rektor Bek havde garanteret denne. Og kommunen havde garanteret  disse Frit Lejde.


Man havde også flere andre problemer, der skulle løses.

Deribandt, at rektor Beks lærerpar på Johannesskolen, der midlertidig skulle huse børnene for at hjælpe deres rektor ud af kniben og med at få varig plejetilladelse til hendes venner i Slangerup.

Disse boede i Københavns kommune, og skulle derfor også godkendes af denne kommune.

Godkendelsen fra Frederiksberg kommune, hvilket blev sket uden nærmere undersøgelse, udelukkende på rektor beks anbefaling,

Godkendelsen fra     hele to kommuner betød, at der var en vis tidsfaktor, hvilket forklaretr, at gidslerne- lægerne måtte forblive i deres isolationsfængsel så længe.


    26 marts 1992.

Københavns kommune kom først ud til lærerfamilien den 26.3.1992- og allerede dagen efter den 27.3.92 forelå plejetilladelsen.

Denne plejetilladelse bliver stadig ulovligt tilbageholdt sammen med   alle de andre sagsakter frden tiid, hendes børn blev holdt skjult.

Hun har aldrig set denne, og har forgæves konstant forsøgt gennem hendes advokater at få denne udleveret. Hun skal nu anden gang i Landsretten om disse børn uden kendskab til hendes børns skæbne.

Moderern har af sine børn fået oplyst, at der slet ikke var plads til disse i dette lærerhjem, da dette kun havde et børneværelse, hvor deres eget barn boede- hvorfor der skulle bo tre børn i eet værelse. Hun udleder deraf, at lærerparret må have været presset  meget hårdt af skolens rekto for at gå med til sådant samt, at det forekommer underligt, at en plejetilladelse gives under sådanne forhold. Der har ikke været taget noget som helst hensyn til hverken hende som mor eller hendes børn. Hun udtaler, at hendes børn var gidsler i kommunens kamp mod løægerne, som skulle "ned med nakken".


    26.3.1992

Derefter meldte der sig det store problem. Nemlig at den ældste pige helt enkelt meddelte rektor Bek om aftenen den 27.3.92,
"at hun ville tænke over sagen natten over"

Og samtidigt fik vi    meddelelse om, at Landsretten havde underkendt Frederiksberg rets fortsatte isolationsfængsling af os og frigav os samme aften.


Dertil kom så problemet, at få børnene  frem i lyset og få disse installeret i lærerhjemmet

Også dette problem ordnedes på de hemmelige møder på Frederiksberg kommune.


    26.marts 1992


På mødet den 27.3.92 kl 14.3o
-------------------------------

Ved dette møde deltog:

Rektor ved Johannesskolen Inger Bek, afdelingschef Hans Henrik Plange, socialdirektør Bjarne Busk, vicesocialdirektør Anders Jensen, Johannesskolens advokat.

Denne  forsamling arbejdede roligt og fattet denne dag, den 27.3.992 kl 14.3o. Den vidste nemligt fra dens observatør, vicekontorchef Bill Jahnsen, som den havde siddende ved alle de lukkede retsmøder, hvor lægerne blev idømt den ene fristforlængelse i isolation efter den anden. Og hvor der hver gang blev sagt, at disse ikke kom fri, FØR børnene var fremme- uanset oplysningerne om deres forhold, alder sygdom og erhverv. at     lægene den foregående dag var blevet idømt endnu 14 dages fristforlængelse i isolation indtil den 9 april.

Det forholdt sig nemlig sådan, at i samme øjeblik, som politifuldmægtig Merete Pårensgaard forlangte yderligere 14 dages isolationsfængsling til den 9 april 92, havde dommer Sylvest Nielsen uden betænkningstid dømt lægerne til fortsat varetægtsfængsling i isolation i      yderligere 14 dage- altså til 9 april.-

Derfor troede forsamlingen lægerne velforvaret  bag lås og slå og uden kontakt til omverdenen.

men kommunens observant vicekontorchefen Bill Jahnsen må i sin glæde over dommerens følgagtighed enten have glemt at rapportere- eller måske slet ikke observeret at lægernes advokat Hans helmer jensen straks efter afsigelsen af denne dom, til dommerens store forbløffelse gik op til denne og afleverede et på forhånd udarbejdet kæreskrift og bad denne måbende dommer meget skarpt om at drage omsorg for, at dette kæreskrift ekspres blev sendt til landsretten.

Kommunens observant vicekontorchefen blev så glad over den lange tid- 14 dage ekstra i isolation- som forsamlingen- bammnnden- nu havde fået til at fuldføre og færdigføre sit forehavende, at han skyndsomt forlod retten hin torsdag formiddag- uden at høre om kæreskriftet.

han skyulle jo nå at aflægge rapport på rådhuset, før dette lukkede kl 18.

Netop dette skulle vise sig at blive skæbnessvangert for komplottet. For selv om denne Frederiksbergdommer naturligvis ikke havde sendt kæreskriftet til landsretten ekspres. Så fik landsretten alligevel kæren den følgende dag om eftermiddagen om fredagen den 27.3,92, fordi den anden forsvarsadvokat cyklede ind til landsretten og fandt kæren frem fra postkassen og fik den lagt frem for en dommer, der så sent fredag eftermiddag underkendte Frederiksbergdommerens kendelse og øjeblikkeligt løslod lægerne.

Denne løsladelse skete som nævnt sent om eftermiddagen den 27.3.92, hvor det aftalte skuespil i skolegården skulle løbe af stableb den følgende dag Lørdag den 28.3.92 kl 12.

havde det ikke været for de to advokater på grund af deres erfaring med denne ret på Frederiksberg, der havde skrevet kæren, før lægerne blev dømt.  - Og for advokat Jytte Thorbæks skyld, der fandt kæren frem fra landsrettens postkasse fredag eftermiddag og placerede denne foran dommeren, der så resolutunderkendte Frederiksberg rets dom med fortsat isolationsfængsling- så var byrettens dom først blevet underkendty af Landsretten den følgende mandag i stedet for fredag eftermiddag og så havde bandens komplot været den fuldendte forbrydelse.


Ved enhver forbrydelse bliver der begået en fejl- og fejlen her var altså, at observanten   vicekontorchefen Bille jahnsen ikke i sin glæde gav sig tid til at overvære retsmødets efterspil, hvilket jo ville have  kunnet få forsamlingen til at skynde sig yderligere.

Planen havde socialudvalgsformanden i virkelighedn allerede røbet ved   sine udtalelser til lokal radio på Frederiksberg  og Frederiksberg Journalen dagen efter lægernes fængsling den 19.3..92.

Ligesom samme socialudvalgsformand dagen før landsretten underkendte Frederiksbergs  fortsatte fængsling af lægerne til Jyllandsposten.

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerview'et, at kommunen havde et godt samarbejde med den udsete  plejefamilie- Slangerupparret- og med skolen.
      Bilag. radiointerview'et og artiklen i Jylladsposten.

------------------------------------------------------------

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerviewét
Aftaltes det, at der ikke skulle være politipå vejen fra Hørsholm til skolegården den følgende dag lørdag formiddag i den tid, da børnene skulle fragtes denne vej til skolen.

Det aftaltes, at børnene først skulle bringes fra Hørsholm til Slangerup den følgende formiddag lørdag den 28.3.92. fordi Hørsholm skulle være tophemmeligt og et sted, der skulle være helt umuligt at finde frem til.

Det aftaltes yderligere, at børnene af Slangerupparret skulle, fragtes til Slagslunde skoven og derfra i taxa til skolegården.

Samt at taxachaufføren Poul Weibel Larsen, som den kvindelige part fra Slangerup havde et godt kendskab til og tidligere havde haft ansat i sit firma, før hun blev døm,t til ubetinget fængsel for bedrageri, skulle have en forfabrikeret taxabon lydende på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannesskolen.

Denne plan og meget mere aftaltes helt ned i mindste detaljer i bedste James Bond stil. under disse tophemmelige møder på Frederiksberg kommune.

Ligesom det aftaltes på dette møde på Frederiksberg rådhus fredag den 27.3.92 kl. 14.3o:

Hvordan børnene skulle komme tilsyne.
Hvornår de skulle dukke op.
Og hvor i skolegården.
Samt at taxaen skulle køre hen til lejelabyrinten og holde der        kl. 12 lørdag den 28.3.92.
Og det aftaltes, at Inger Bek skulle stå oppe i et vindue.
Og når taxaen med bø'rnene ankom, skulle hun gå ned i gården og betale chaufføren den forud fabrikerede  taxabon der lød på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde.- Hun betalte med en girobon i skolens navn.

Afstanden fra Roskilde til Johannesskolen passede med afstanden fra Slagslundeskoven til skolen havde man fundet ud af.

Det aftaltes ydermere, at alt dette  skul iagttages af en udvalgt repræsentant fra Frederiksberg kommune, nemlig Søren Gøtler, som ikke skulle vide, at det hele var aftalt spil.

Søren Gøtler skulle så aflyse politieftersøgningen-

Derefter kunne lægerne frigives og ville så være sagen helt udenforstående og ude af stand til at kræve nogen som helst indsigt til et eneste journalakt.-
Dette var grunden til at det var bydende nødvendigt at disse var fængslet til planen var fuldført og børnen midlertidigt anbragt for snart at kunne vende tilbage til rektorens venner i Slangerup.

For en sikkerheds skyld aftaltes det på det sidste hemmelige møde, at lægernes 8-årige datter skulle bortvises fra Johannesskolen- hvilket rektor Bek dog var lidt betænkelig ved. Hun var bange.




referat fra dette lange møde ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Alt dette har vi ikke alene fra en pålidelig kilde i Frederiksberg kommune- samt fra politiafhøringen af Inger Bek, som advokat Søren Søltoft har læst op for Eva Graungaard og hun taget på bånd.- samt fra adv. Thorbeks Notat.


27.03.92:

Eva Graungaard og Karl Somogyi løslades af Østre
Landsret, som omstøder kendelsen fra retten på
Fr.berg.

Familien Gyllinge godkendes endeligt som plejefami-
lie af Fr.berg og Københavns kommune.




27.3....1992 om eftermiddagen går der bud til rektor Bek, at ikke alene plejetilladelserne fra Frederiksberg kommune, som jo kun var en formalitet var i orden - men nu havde Københavns kommune også været ude hos lærerfamilien og givet plejegodkendelse til hedes ansatte lærerpar på skolen, så nu kan børnene komme frem.

Rektor Bek sender bud til slangerupparret at sagen er i orden den midlertidige plejetilladelse er givet til lærerparret.

    Fredag aften den 27.3.1992

Ifølge politiafhøringen siger ægteparret i Hørsholm :

"PLUDSELIG EN FREDAG AFTEN FIK DE MEDDELELSE OM, AT TINGENE VAR BRAGT I ORDEN OG AT PIGERNE SKULLE FORLADE DEM NÆSTE MORGEN- ALTSÅ LØRDAG MORGEN . DE HUSKER IKKE OM DE MODTOG DENNE MEDDELELSE PR TELEFON ELLER OM DET VAR WHITA OG NIELS DER KOM PÅ BESØG."


    Lørdag morgen den 28.3.1992

"DEN FØLGENDE MORGEN, ALTSÅ LØRDAG, KOM NIELS I SIN BIL TIL DE SIGTEDES BOPÆL OG HENTEDE PIGERNE. OG DE SIGTEDE( ÆGTEPARRET ANDERSEN) FORSTOD, AT DE SKULLE VIDERE I TAXA IND TIL JOHANNESSKOLEN, HVOR DE SKULLE MØDES MED REKTOR"


28.03.92:

Iflg. Mulle og Lisbeth hentes tidligt om morgenen i Hørsholm, som aftalt med ægteparret Andersen og køres til Slangerup af Niels Lykke Nielsen og Whita Sjøsten i deres røde Mazda 626.

          Fra Slangerup kører Niels Lykke Nielsen alene børnene i sin røde Mazda til en skov lige syd for Slangerup, Slagslundeskoven, hvor han ifølge tilrettelagt plan møder chaufføren i Øbrobilen Poul Weibel Andersen, der tidligere har været Whita Sjøstens taxakollega og ven. Denne har i forvejen   fabrikeret en taxabon lydende på lørsel fra jernbanegade i Roskilde til skolegården. I Slagslundeskoven flyttes  børnene over i Øbrotaxaen og køres af komplotmedlemmet   Poul Weibel Larsen efter   planen direkte til legestativerne i Johannesskolens skolegård, hvor kommunens repræsentant Søren Gøtler står og venter, mens rektor bek ligeleds efter planen står i et vindue og springer ned og over skolens giro betaler den forudfabrikerede taxaregning.

Se afhøringen af rektor Bek- og af ægteparret Andersen fra Hørsholm, og den konstruerede rapport fra Søren Gøtler og tidspunktet for Københavns plejehjemsgodkendelse af rektor beks læreransatte.

Selv om Mulle allerede den 15.10.1992 fandt frem til det hus i Hørsholm, hvor hun og lillesøsteren blev holdt skjult, og politiet  underrettedes derom både med navn og adresser på forbryderne, så stod der i læge         kører dem til Johannesskolen.

          Børnene ankommer i taxa fra Slangerup til Johannes-
          skolen, hvor Inger Bek, familien Gyllinge og sagsbe-
          handler fra Fr.berg kommune, Søren Gøttler venter.

          Til Lau Fries har slangerupægtefællerne fortalt, at              børnene selv hyrede en taxa fra Roskilde til Johan-              nesskolen. De vidste selv, hvor de skulle hen.

          Taxachaufføren, der hedder Poul Weibel Larsen, siger             ved politiforhør, at han blev hyret af en ham ukendt             mandsperson i Jernbanegade i Roskilde.

          Taxabon'en betales af Inger Bek med 3o6 kr og lyder              på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannes-              skolen. Den betales med en girobon fra Johannessko-              len.

          Mulle oplyser, at hun ikke på noget tidspunkt har                været i Roskilde, Men at taxachaufføren cirklede                 rundt med hende og lillesøsteren så meget, at kilome-            terantallet stemte med en kørsel fra Roskilde.

          Eva Graungaard oplyser, at hun da meget godt kender              denne taxachauffør, Poul Weibel Larsen, idet denne er            en af de mænd, der dagligt kom i Whita Sjøstens hjem.            Han var taxachauffør  ansat hos Whita Sjøsten, der               dengang hed Whita Buch. Det var før denne blev                   tiltalt og dømt for bedrageri.


          Den dag den 28.3.92 har rektor Inger Bek travlt:

      1.  Hun modtager børnene på skolegården efter aftale med             Frederiksberg kommune, sagsbehandler Søren Gøtler var            tilstede i skolegården. Og efter aftale med slange-              rupægtefællerne

      2.  Hun drikker te i sit lærerægtepars hjem, hvor hun                installerer børnene, om hvis placering der ifølge                slangerupægtefællerne er blevet forhandlet om, fra               den 2o.3.92, forhandlinger, der nu er så vidt frem-              skredne, at der er givet plejetilladelse til rektor              Beks ansatte, lærerægteparret Gyllinge, der bor i                Vanløse. Det har kompliceret forhandlingerne,                    da der skulle forhandles med både Københavns kommune             og Frederiksberg.
 
      3.  Rektor Bek sender om eftermiddagen bud med en                    kæmpestor blomsterbuket til Voldumvej 22 med et brev             i hvilket hun sender kærlige hilsener fra begge børn.

med teksten:

"Kære Eva og Karl"
Velkommen hjem!!!
DE bedste ønsker til jer begge
fra os alle på Johannesskolen.
Pigerne har det godt, sender de kærligste hilsener og begynder normalt i skolen mandag.
De venligste hilsener
Inger Bek"      


4.  Endeligt er Inger Bek ifølge slangerupparret i              i Slangerup samme eftermiddag efter at have anbragt              børnene hos sit lærerægtepar.- og sendt blomster og brev til os.
          


          Om aftenen samme dag:- Den 28.3.92.



          Det Stoore Frederikssundsmøde.

          Tilstede er foruden lægerne Graungaard og Somogyi:
          
          TV-fotograf Otto Jonasen
          redaktør Harly Foged,
          Børnehavelærer Margit Foged.
          Mogens Camre,
          Læge Torben Ishøj
          Sektionsleder i KTAS Agnete Ishøy,
          Advokat Hans Helmer Jensen
          Læge Ben Kristian Graungaard
          Stud med Emil Graungaard

          Samt Whita Sjøsten og  Niels Lykke Nielsen.
          
          Whita Sjøsten erkendte overfor hele denne forsamling,
          at det var hende og hendes mand, som havde skjult
          børnene samt;

          At børnene havde opholdt sig indendørs
          hele døgnet den 11.03.92, hvor Grete Schach Nielsen              hævder at have Lisbeth sammen med Eva Graungaard.
          
          Hun fortæller ligeledes forsamlingen, at hun, Niels
          Lykke Nielsen og Inger Bek af socialforvaltningen
          på Frederiksberg havde fået sikkerhed for ikke at                blive retsforfulgt for deres handlinger; dette er en             del af en aftale, som er truffet ved Johannesskolens             advokats mellemkomst, sagde hun.

          Hun oplyser endvidere, at Frederiksberg kommune via              Inger Bek har haft kendskab til børnenes skjulested i            det meste af den periode, hvor lægerne har siddet                fængslet.
           
          Tidligere samme aften fortalte hendes mand, Niels
          Lykke Nielsen det samme til en del af forsamlingen
          bestående af lægeægteparret, Otto Jonasen, Harly og              Margit Foged samt Emil Graungaard.



    29.03.92:

          På båndet telefonsamtale mellem Niels Lykke Nielsen
          og Eva Graungaard erkender Niels Lykke Nielsen igen,             at begge børnene var indendørs i Slangerup den                   11.03.92 samt, at han mener, at man skal komme falske            vidner til livs.

          Chefpsykolog Gunnar Kjær-Rasmussen, som er gift med
overlærer Lise Kjær-Rasmussen (bisidderen d. 12.12.91            samt Lisbeths klasselærer), ringes op af rektor Inger            Bek, der fortæller, at børnene kommer i skole mandag             - dette skal ske uden drama og presse.
          
          I båndet telefonsamtale mellem Eva Graungaard og                 lærerægteparret ved Johannesskolen, John og Anette
          Gyllinge, fortæller Anette Gyllinge, at aftalen
          om, at de skulle have Lisbeth og Mulle i pleje, var
          indgået mellem Kbh. og Fr.berg kommune en uge tid-
          ligere.

          
30.03.92:

 Børnene kommer i skole.
 
Uge 15  :

Mulle tilbyder at se den biologiske moder mod at
vende tilbage til Graungaard-Somogyi. Kommunen af-
viser dette tilbud. Mulle fremsætter også sit til-
bud i Kanal-2 Rapporten - hendes "modydelse" for at              komme hjem til lægefamilien igen.

10.04.92:

 Mulle får at vide af familien Gyllinge, at kommunen
          afviser hendes tilbud, og at hun skal i retten og                derefter på børnehjem.

          Mulle kommer højt grædende til Voldumvej 22, 2610                Rødovre. Hun forsvinder efter en telefonsamtale med              Søren Gøttler, der beder hende om at komme på social-
          forvaltningen. Hun skal ringe besked 5 min. senere,              men det gør hun ikke.
    
          Mulle tager ud til læge Torben Ishøy, Elmevænget 10,
2880 Bagsværd. Denne ringer til Fr.berg kommune med
oplysning om Mulles opholdssted.

Der indledes forhandlinger med Fr.berg kommune, som
udmunder i en beslutning om, at Mulle får fred til
mandag, hvor man så skal mødes igen. Læge   Torben ishøj vil ikke aflevere mulle og meddeler, at kommunen bare skal komme med låsesmed og politi, og han går gerne i fængsel, men der vil være TV på sagen. Stillet overfor dette giver kommunen op og lader Mulle blive der.

 

Lillesøsteren Lisbeth blev senere samme dag afhentet på skolepsykologens kontor, hvor hun sad låst inde og bragt til familieinstitutionen på Bülovsvej.

Iflg. rapport fra klasselæreren overlærer Lise Kjær-Rasmussen               hentes Lisbeth udaf klassen foran de andre børn og               føres til psykologens kontor, hvor hun låses inde.               Læreren følger efter og rusker i døren. Hun spørger              viceinspektøren, Leif Iversen om, hvad det handler               om. Denne (manden, der sad som skolens observatør                ved det lukkede retsmøde, hvor Lise Kjær-Rasmussen               blev afhørt den 25. marts 1992) siger til hende:                 
           "Din  rolle er udspillet her. Gå til din klasse."
     
           Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen, får                 senere samme dag adgang til Lisbeth.


14.04.92:

Mulle besøger sammen med Agnete Ishøy og dennes dat-
ter, Ditte, Lisbeth på Bülowsvej. Besøget bliver                 overvåget af medarbejdere. Mulle får lovning på, at              Lisbeth kan komme med familie Ishøy på Bakken 2.                 påskedag (mandag 20.04.92).


15.04.92:

Mulle får at vide, at hun ikke kan få lov at se Lis-
beth 2. påskedag.

          Læge Torben Ishøy deltager i et møde på Rådhuset.
Tilstede er Mette Haugaard Hansen, hendes advokat
Kirsten Reimers-Lund og Bülowsvejens forstanderinde
Else Plesner.


20.04.92:

Læge Torben Ishøy tilskriver Fr.berg kommune; att:
Lasse Gaardsøe. Han beskriver samtalen, som fandt
sted mellem ham selv og Mette Haugaard Hansen og
skriver. "Af særlig interesse for min rolle inde-
holdt samtalen elementer, som efter min vurdering
var udtryk for en række tvangs- og vrangforstil-
linger, der især drejede sig om et lægeligt for-
hold og narkotika/psykofarmaka.".


24.04.92:

Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen udsteder skriftligt forbud mod konfirmation af Mulle.


Mulle foretræder for Børnesagsudvalget ('3) på Frederiksberg sammen med Torben og Agnete Ishøy. Hun gentager igen, at hun ønsker at vende tilbage til Graungaard-Somogyi.


28.04.92:

Mulle møder hos Flemming Kofod-Svendsen, formand for Folketingets Sociale Udvalg for til ham at appellere om, at han retter henvendelse til Fr.berg kommune om tilladelse til at blive konfirmeret.

Mulle appellerer ligeledes om at komme hjem til Eva Graungaard og Karl Somogyi sammen med Lisbeth.


29.04.92:

Fr.berg kommune ved Hans Henrik Plange tilskriver
læge Torben Ishøy vedr. moderens ultimative forbud
mod konfirmationen.


06.05.92:

Mogens Camre, Agnete og Torben Ishøy tilsender Fol-
tingets '71, stk. 7 tilsyn en redegørelse af sagen.


07.05.92:

Mulle foretræder for '71, stk. 7 tilsyn sammen med
          Mogens Camre, efter han har redegjort for sagen og
          dens perspektiver.

08.05.92:

Lisbeths fødselsdag; hun fylder 9 år.
          Eva Graungaard, Karl Somogyi samt deres datter Rie
          mødte op på Johannesskolen med lagkage og gaver til              Lisbeth.

På Bülowsvej får Lisbeth besøg af Whita Sjøsten og               Niels Lykke Nielsen, som inviteres ind med gaver og              får chokolade sammen med lisbeth.  

          Mulle ringer til børnehjemmet og spørger Lisbeth om
          længden af deres besøg. Lisbeth siger først ja til en
time, men bliver rettet bagefter af noget personale
til 10-15 min. Hun har fået modellervoks af dem i
gave. Samtalen er båndet.
Det skal dertil nævnes, at det ikke har været muligt
for nogen andre - der iblandt Fru Bertelsen, der har             passet Lisbeth - at overrække Lisbeth gaver.

          Derefter bliver Lisbeth IGEN PÅBUDT SKOLEPAUSE.

         Hun er ikke syg, men det er de voksne, der bestemmer,            siger Lisbeth til Mulle i en båndet telefonsamtale.


09.05.92:

Mulles fødselsdag; hun bliver 14 år.


11.05.92:

Eva Graungaard bliver ringet op af overlærer Lise              Kjær-Rasmussen, som fortæller, at hun er blevet kaldt          op til viceinspektørens kontor sammen med en faglig            repræsentant. Hun får der at vide, at det er blevet            forbudt for Graungaard-Somogyi familien at komme ind           i klasseværelset, når Lisbeth er der på trods af, at           deres egen datter Ditte går i samme klasse. Hvis hun           ikke kan forhindre dette, skal hun øjeblikkeligt               tilkalde kontoret, der så vil komme til hjælp.                 
Samtidigt blev hun bebrejdet, at hun var usamarbejds-          villig med kommunen, hvilket hun skulle have vist med          sit kropssprog overfor de tre kommunale folk, der              dagligt ledsager Lisbeth til og fra klasseværelset.


14.05.92:

Mulle bliver kaldt ned midt i fysiktimen af Johannes-skolens kontor og får der at vide, at hun kan hente              en gave fra slangerupægteparret.

Mulle ønsker ikke at mostage denne gave

          Fr.berg kommune tilskriver Eva Graungaard og Karl So-
mogyi for at meddele disse, at Børnesagsudvalget ('3)
har nedlagt forbud mod, at Graungaard-Somogyi kontak-            ter Lisbeth og Mulle, da dette skønnes at være en                forhindring i.f.t. børnenes fremtidige anbringelse.  


30.o6.92:

Lægeægteparrets 8-årige datter Ditte, der er meget               afholdt såvel lærere som af klassekammerater,                    bortvises fra Johannesskolen af rektor Bek, som                  forklarer dette til de undrende forældre med, at hun             ikke kan leve med at have en elev på skolen, der har             bragt hendes navn i offentlighedens søgelys.

          I virkeligheden var denne manøvre et led i de aftaler            Frederiksberg kommune havde indgået med Inger Bek ved            mødet på Frederiksberg rådhus den 27.3.1992 kl 14.3o,            mens lægerne endnu sad isolationsfængslet.-

          Anklageren i retssagen forlangte LUKKEDE DØRE og                 udelukkelse af lægerne Graungaard og Somogyi fra det             sidste retsmø'de i Frederiksberg ret, der skulle                 afholdes den 18.11.92.Dette protesterede adv. Søltoft            imod, og ved dom af 11.11.92 afsagdes i Frederiksberg            ret en kendelse, hvorefter rettens døre fortsat                  skulle være lukkede, men anklagemyndigheden blev                 underkendt i dens begæring om, at de sigtede ikke                måtte overvære retsmødet.

          

          Onsdag den 18.11.1992 kl. 9,3o.

afholdtes så et                  retsmøde i Frederiksberg ret. Det var denne                      gang en anden dommer, idet tidligere dommer, som                 lægerne har forlangt skulle vige sit sæde, var kommet            tilbage til justitsministeriet. Om dette er et                   tilfælde vides ikke.

          Frederiksberg politi havde til lejligheden udarbejdet            et anklageskrift, hvilende tilsyneladende udelukkende            på slangerupægtefællernes sammenstrikkede historie               til Lau Fries.

          Og så skulle en af politiet udvalgt skare sigtede                afhøres.

          Efter anklageskrift er filmfotograf Otto Jonasen,                Skovsøvej 5o , Ølsted sigtet, fordi han, ifølge                  slangerupægtefællerne fælles afhøring hos Lau Fries,             den 25.2.92, skulle have kørt Mulle og Lisbeth fra en            filmoptagelse til DR, der foregik hos en anden DR                producer, tilbage til slangerupægtefællerne. I Otto              Jonasens bil var Eva Graungaard tilstede, ligeledes              ifølge de sigtede slangerupægtefæller. Omtalte film              blev slet ikke optaget den 25.2.92.

          DR-fotograf Otto Jonasen nægtede at udtale sig.

          Derefter blev læge Georg Somogyi afhørt, ligeledes               som sigtet, idet han - ligeledes efter slangerupægte-            fællernes udsagn - skulle have kørt børnene fra                  Slangerup, "formodentligt" til lægekonsultationen i              Rødovre den 14.2.92, fordi børnene skulle hjælpe med             at pakke til en rejse til Tunis.

          Læge Georg Somogyi lod sig afhøre af anklagemyndig               heden, og forklarede, at han umuligt kunne have været            i Slangerup, pågældende dag på omtalte tidspunkt,                idet han den omtalte dag, hvor han ved 13-tiden                  skulle have været i Slangerup for at afhente børnene,            havde siddet i møde et andet sted i tidsrummet ca.               fra  kl. 12  til kl. 15.


          Derefter blev sigtelsen mod denne læge frafaldet. Den byggede på  Slangerupparrets løgnagtige historier, der fortaltes vicekriminalinspektør Lau Fries under kaffen i Slangerup, hvor parret fik lov til at sidde sammen og korrigere deres fortællinger.                    


          Derefter blev lægesekretær Helge Røpke afhørt. Han               skulle den 3.2.92 have kørt pigerne til Slangerup.               Helge Røpke nægtede at udtale sig.

          Derefter afhørtes vidnet, DR-producer Hanne Jensen.              Hendes advokat ville vide, om hun kunne risikere                 tiltale. Da der blev svaret bekræftende på dette                 spørgsmål, ønskede hun heller ikke at udtale sig i               Frederiksberg ret.

          Endeligt skulle vidnet, forfatter Harly Foged fra                Frederikssund afhøres. Denne medbragte en skrivelse,             han ønskede at overgive til dommeren. Også han                   spurgte, om han kunne blive sigtet i sagen. Da der               igen af anklagemyndigheden blev svaret, at det                   kunne han, rejste han sig, idet han sagde. " Så har              vi ikke mere at snakke om".

          
          I Kanal- 2 udtalte redaktør Harly Foged senere samme             dag: "Jeg vidste, hvor børnene var på det tidspunkt,             hvor lægerne først fik 7 dages isolationsfængsling,              og derefter yderligere 14 dage. Og jeg vidste, at                lægerne ikke kunne vide det.På det tidspunkt kunne               jeg bevise, hvor ungerne var, og jeg kunne bevise, at            lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Men dommeren smed mig ud af retten på det åbne møde,             før dørene blev lukkede.

. Selvom jeg sagde  til dommeren: "Jeg er journalist. Jeg har oplysninger, der er meget, meget væsentlige for sagens op-       klaring".

          Men hun ville ikke høre på mig. Hun skreg                        vildt og ubehersket: "UD", og bad politiet om at føre            mig ud.

          Det kom ikke retten ved. Og på det tidspunkt                     kunne JEG bevise - hvor dommeren senere går hen og               forlænger fængslingen med 14 dage - hvor ungerne var.            DE unger, der var eftersøgt. Jeg kunne bevise, at                lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Og på samme tilskuerpladser sad Frederiksberg                    kommunes sagsbehandlere. De samme mennesker, der                 forhandlede og var med til at give andre mennesker               amnesti for at skjule børnene"



Forårets dommer er skiftet ud- men sigtelserne er de samme.Det var Kanal-2 onsdag den 18.11.1992- præcis 8 måneder efter den voldelige anholdelse og isolations fængsling af lægerne.

Der er ikke berammet nye retsmøder.

Derimod er det nye tilkommet til en kendsgerning, at myndighederne benyttede et falsk vidne til at få ægerne fængslet.


At socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen direkte formidlede lodrette løgne i Frederiksberg radio dagen efter voresfængsling.

At det vidne, der kendte børnenes opholdssted og vidste, at lægerne ikke på noget tidspunkt på ingen måde har kunnet vide det. Han blev smidt ud af Frederiksberg ret.
Samtidig med, at Frederiksberg Kommunes repræsentant, der var med til at at forhandle om børnene og give de mennesker, der skjulte børnene amnesti.

15 Nov. 1992. datoen for et af vore børnebørn, Samuels dåb
lykkedes det for Mulle og Ben Kristian ved et tip fra  TV1 fotografen Otto Jonasen, der fortalte, at han den 19 marts 1992, mens lægerne sad i isolationsfængsel, var blevet ført liggende i bunden af Slangerupparets bil med bind for øjnene og at det var lykkedes for denne fotograf at få et glimt fra   et vejskilt, der stod AHørsholm@ på.

Derfor gik Ben Kristian og Mullre gade op og gade ned i Hørsholm lige indtil Mulle råbte. ADer var der, vi blev holdt skjult.@

Frederiksberg Journalen sendte billede af huset og angav adressen til Frederiksberg politi, efter at adressen også vr blevet genkendt af TV-fotografen, Otto Jonasen.

ADet var der bag disse gardiner, at et nervøst ægtepar ommøblerede hele huset, for at intet skulle genkendes- og der   Mulle fortalte til TV, som blev sendt om aftenen, at lægerne obsolut INTET kendte til skjulestedet.

Alligevel tog det et helt år, før politiet afhørte dette forbryderpar, Ole og
.

Og parret fortalte i et dette forhør, hvor de sad sammen ikke hver for sig som det er meningen med politiforhør, at disse aldrig havde set eller talt med de læger, der dengang sad fængslet og ikke kunne blive løsladt før børnene kom frem.

De kendte sagen og medvirkede,  fordi det var en rektor, der stod bag det hele.- Dette ved vi fra en båndet samtale mellem Søltoft Madsen og læge Eva Graungaard.

Disse forbrydere kan ikke straffes ifølge dommer Hvid, der til os sagde, at de jo aldrig ville gøre dette igen.



Lægernes senere politianmeldelser af hhv. Hørsholmparret, rektor Bek, borgmester John Winther og ménedersken Grete Schack-Nielsen er blevet afvist af politimesteren, statsadvokaten og rigsadvokaten.



6.12.92.          

Og nu har overassistenten Dorthe Hendriksen, der i denne sag producerede den løgnagtige smædekampagne og skrev, at der i vor konsultation, i samme rum, hvor der var lagt tre patienter op, stod en ged, der havde afføring , mens hun var der.- En historie, der blev bragt viden omkring. Den blev således fundet i MF Arne Melchiors papirbunke på Christiansborg. Og den blev af Frederiksberg kommune til embedslæger, og til en meget stor udvalgt skare af folketingsmedlemmer og til de mennesker, der tog lægernes parti.-

NU HAR DENNE OVERASSISTENT SKREVET UNDER PÅ, AT HUN FORTALTE EN LØGNEHISTORIE OG BETALT 5.000 KR.

          

   "Lukkede døre, Lodrette løgne, inhabile dommere, hvad            bliver det næste.?

spurgte Lars Bøgh Winther en dag i Kanal-2 rapporten i TV.  

          
Det næste bliver undersøgelse af, hvordan en anden medarbejder, Erik Havgaard Hansen, der har spillet en betydelig rolle, i og med han har fortalt beviselige usandheder, kan udtale, at han er parat til at møde i retten og bevidne, at barnet Lisbeth ved gentagne lejligheder har fortalt ham om "geden i huset" på Voldumvej.

Og afsløring af hele det sammenspiste komplots arbejde på Frederiksberg rådhus - med borgmester John Winther i spidsen
under børnenes Aforsvinden@

Forfatter Harly Fogeds og fotograf Otto Jonasens skrivelse til retten vedlægges i fotokopi.

Konklusion:
-----------

På talløse skrivelser til borgmester John Winther, socialudvalgsformand, kommunalbestyrelse, socialudvalgsformand Birgit Fogh Andersen, der omgærder sig med sine egne usandheder, "hovedmanden", rektor Bek, og Johannesskolens bestyrelsesmedlemmer, svares overhovedet ikke.

I sagen er der nye afslørende oplysninger, bl. a. vedr. komplottet mellem rektor Bek, Slangerupægtefællerne og taxachaufføren Poul Weibel Larsen, der er en tidligere ansat chauffør hos Whita Sjøsten fra Slangerup, og som rektoren betalte for en "fuptur" 3o6 kr af skolens girobeholdning..

Ligesom det hemmeligholdte, såkaldte ukendte skjulested i Hørsholm nu er udpeget og genkendt som Niels Lykke Nielsens arbejdskollega, murer Ole Andersen og hustrus villa, beliggende Alsvej 97, Hørsholm,- Dette interesserer ikke Frederiksberg politi.

Der er ingen i Danmark, der tør udtale sig i Graungaard-sagen mere af angst for at miste deres stilling.

Da klasselærereren, overlærer Lise Kjær Rasmussen, i et lukket retsmøde afgav forklaring om, at Mulle den 2.3.92 var på skolen og gik ind til rektor Bek., havde samme rektor Bek, der sammen med kommunen under lægernes isolationsfængsling, intenst forhandlede om børnenes omplacering, indtil varig placering hos hendes "nære vennes gennem 4o år", Slangerupfamilien, kunne finde sted, så disse igen kunne betale deres terminer. Hun havde sin observatør, siddende i det lukkede retsmøde.

Derved kunne hendes forklaring til politiet afpasses.

Da samme klasselærer fulgte efter barnet Lisbeth, der af kommunens folk senere blev afhentet fra klassen midt i timen og låst inde på skolepsykologens kontor, og ruskede i døren og spurgte: "Hvad handler det her om?" og fik svaret: Gå ind i din klasse igen og pas dit arbejde, din rolle er udspillet", ja så blev også hun bange. " Hvor går jeg hen og får nyt arbejde i min alder. jeg har jo villa og bil og børn under uddannelse, spurgte hun.

Og forældrerepræsentanten, kriminalassistent Hans Andersen, Rødovre politi, sagde, da han fik at vide, at den lille Ditte på 8 år brutalt af rektor Bek var blevet smidt ud af hendes skole med den begrundelse, at denne rektor ikke kunne leve med, at have et barn på skolen, hvis forældre bragte hende i offentlighedens søgelys. Han sagde. "Jeg føler mig som en tøsedreng, Men hvis jeg blander mig, ender det med, at min egen Helene også bliver smidt ud"

Der er ingen, der tør hjælpe eller sige, hvad de mener.


OG NU HAR OVERASSISTENTEN VED FREDERIKSBERG KOMMUNE,DORTE HENRIKSEN SKREVET UNDER PÅ, AT HUN SKREV EN LØGNAGTIG RAPPORT OM EN GED I DERES KONSULTATION. EN RAPPORT, DER VIA FREDERIKSBERG KOMMUNE BLEV RUNDKASTET SAMMEN MED EN LIGESÅ FANTASIFULD OG LØGNAGTIG PSYKOLOGERKLÆRING BL.A. VIA TELEFAX  TIL FOLKETINGETS SOCIALE UDVALGS MEDLEMMER, OG ET MEGET STORT MEN UKENDT ANTAL INDFLYDELSESRIGE MENNESKER,- OG SOM LÆGERNE TILFÆLDIGT KOM I BESIDDELSE AF, DA DEN MYSTISKE RAPPORT, BLEV FUNDET I FOLKETINGSMAND ARNE MELCHIORS PAPIRBUNKE.

Den løgnagtige rapport skadede børnene Mulle og Lisbeths sag, desuden blev den sendt til embedslægerne, i den onde hensigt, at lukke lægernes praksis.

LIGELEDES HAR POLITIET FUNDET FREM TIL, AT DEN KONSERVATIVE  OLDERMAND OG VÆLGERFORENINGSVENINDE TIL SOCIALUDVALGSFORMANDEN BIRGIT FOGH ANDERSEN, FRU GRETHE SCHACK NIELSENS VIDNESBYRD I RETTEN, DER BLEV BRUGT TIL AT FÅ LÆGERNE I ISOLATIONSFÆNGSEL, VAR FALSK.   

"Det kunne således på ingen måde have sin rigtighed, at Graungaard den 11.3.92 kunne være set i sin opgang med barnet Lisbeth, da hun denne dag og i tiden derop til og i dagene derefter befandt sig i Slangerup", skrev vicepolitiassistent Lau Fries. - Dermed synes den vidnesag slut.

OG DER SYNES INTET AT SKE DET VIDNE, SOM FREDERIKSBERGDOMMEREN ANSÅ FOR HELT PÅLIDELIGT.-"DET VIDNE TROR JEG PÅ, SAGDE DOMMER SYLVEST NIELSEN I FREDERIKSBERG RET OG DØMTE LÆGERNE FØRST TIL TRE DAGES ISOLATIONSFÆNGSLING, DEREFTER TIL 7 DAGE YDERLIGERE OG TIL SIDST TIL ENDNU 14 DAGE.- EN DOM DER BLEV UNDERKENDT AF LANDSRETTEN.

SYLVBEST NIELSEN ER NU SKIFTET UD MED EN ANDEN DOMMER- HUN HAR FÅET EN HØJERE STILLING.
.

Da Emil Graungaard på sin 18-års fødselsdag vidnede sandt i retten, blev han truet med 6o dages fængsel, hvis hans udsagn var forkert.

Da lægerne havde været på sygebesøg den første dag på grund af Mulles selvmordstrussel,, og ville fortælle dette til den ansvarlige: socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen, skreg denne Jeg vil intet vide. Hun vidste det jo- og gik til politimesteren. " Hun fortalte det under en privat middag, sagde hun i en båndet samtale.

Hvad nu?- Til den ansvarshavende borgmester John Winther naturligvis, som er løbende blevet holdt underrettet om denne sag fra december 1991 , og som har modtaget talrige breve om børnenes situation, og som så tidligt som den 2.3.92 forhandlede med rektor Bek om børnenes anbringelse, efter at Mulle, der var "under jorden" havde været hos hende- Det var 16 dage FØR  fængslingen.- ifølge rektor Bek.- var underettet om de intense forhandlinger om børnene, der skulle- og blev- færdiggjort under fængslingen, uden at dog deres skumle plan kunne fuldføres helt, da Landsretten brød ind og frigav lægerne 14 dage før ønsket af Frederiksberg.

OG SOM DEN 25.3.92 SVAREDE MF ARNE MELCHIOR,DA DENNE HOLDT PRESSEKONFERENCE OG RINGEDE BORGMESTEREN OP: "JEG KENDER SLET
INTET TIL DEN SAG, DU TALER OM."

Så dette synes ikke at være vejen. men så må man kunne klage til kommunaldirektøren og socialdirektøren, der som embedsmænd er ligestillet med de politisk valgte, borgmester og socialudvalgsformand embedsmand.- Det må være komandovejen.- og dog?


Da chefpsykologen i Tårnby kommune, Gunner Kjær- Rasmussen mødte op i folketingets sociale udbvalg den 12.3.92 og derefter i Folketinget blev kontaktet af TV, hvor han udtalte sig,  medførte dette, at socialdirektøren skrev til  chefpsykologens skoledirektør, som så gav Kjær-Rasmussen en "næse".

Ytringsfriheden værdsættes ikke højt i Danmark.

iFØLGE EN HEL FORSAMLING AF KENDTE MENNESKER UDTALTE FRU WHITA SJØSTEN FRA sLANGERUP, AT DER INTET VILLE SKE HENDE OG HENDES ÆGTEFÆLLE, SOM HAVDE HAFT BØRNENE BOENDE DEN STØRSTE DEL AF DEN TID DISSE HAR VÆRET POLITIEFTERSØGT, LIGESOM DER HELLER INTET VILLE SKE DERES BEKENDT REKTOR INGER BEK, DER SAMMEN MED SKOLENS ADVOKAT HAVDE FØRT FORHANDLINGERNE MED KOMMUNEN, IDET DISSE AF KOMMU8NEN ALLE V AR LOVET AMNESTI-
ET LØFTE, DER SYNES AT BLIVE HOLDT.

---------------------------------------------------------

NÅR MAN HAR MAGTEN, HANDLER MAN BARE - UANSET LOVEN.

Men man lukker dørene
Samtidigt kritiseres Nordkorea for dens lukkede døre.
Det ewr værre i Danmark.              


Det mest himmelråbende ved hele denne sag er den kendsgerning, at det aldrig har drejet sig om børnenes ve og vel, men det faktum, at få ram på lægerne og samtidig tilgodese rektorens gode venner, det økonomisk betrængte par i Slangerup, som hun følte sig i taknemmelighedsgæld til og skyldte en tjenneste.
Hele dette skuespil blev sat i scene og udviklede sig som skildret for at at dække over den ene ulovlighed efter den anden.

Det faktum at børnene har været under jorden fra den 6.9.1993 til den 17.1.94, hvor Frederiksberg kommune udbetalte moderens  pension på en chek til politimesteren på Frederiksberg for at sulte disse frem- Og tilsidst fik.

En sag deres advokat indbragte for


Mulle blev bortvist fra Johannesskolen lige før eksamen i 9 klasse.

Det var dommer Torben Hviid der den 16.6,1994, dømte Mulle til at forblive endnu et år på børnehjemmet, hvilket hun blæste på og kort efter bare gik sin vej og flyttede tilbage til moderen.

Mulle er i dag 17 2 år. Hun har nu siden julen 1994 været under jorden sammen med lillesøsteren Lisbeth, hvilket disse to børn stadig er.

Hun gik under jorden på opfordring af lillesøsterens fulsdstændig nervesvækkede tilstand, hvor hun reagerede psykotisk.


Med henblik på ks.
--------------------

tavshedspligten -eg
---------------------
hvis jeg so læge skulle have brudt min tavshedspligt, skulle jeg ikke have siddet som abklaget men skulle have været bedt om at udtale mig under vidnesvar- som vidne.- da ville jeg have bedt om en kendelse.- oghavde jeg fået en sådan, da ville jeg have bedt om tilladelse til at rådføre mig med lægeforeningen- og have fulgt dennes råd.

børnenes tilhørsforhold til os som deres læger var ikke blevet ophævet af kommunen

desuden en tumultlignende situation
den dybere meninmg med tavshedspligten er, at folk, der på en eller anden mådeer  på kant med myndighederne ikke må forhindres i at søge lægehjælp, af frygt for atbde bliver udleveret til politiet


man har heller ikke betvivlet vidner- der skulle naturligvis have været stillwetr spørgsmål til disse vidned

mman har juridisk set dømt os begge kollektivt på ménederskens    løgn i retten.

ks
---

var udsat for en kollektiv dom.

hver af os har et selvstændigt ansvar.

vi var dømt på forhånd.

eg har været uartig overfor de offentlige myndigheder og der skal statueres et eksempel.
ks er gift med eg. mitgegangen- mitgefangen und mitgehangen

vægten skal lægges på at ks er kollektivt dømt- det kan man ikke- selv om der er så meget andet man heller ikke har kunnet- så må man ikke dømme kollektivt.

Trusselsbrevet til Mogens Camre hvor der omtales et møde i sagen- mødereferat ønskes.



Dato.
Mette Haugaard Hansen fik sit krav om hjemgivelse af sine døtre  behandlet først i Frederiksberg socialforvaltning, den

Uden at hendes advokat trods talrige begæringer derom af hende selv og af hendes advokat- først af advokat Kirsten Reimers Lund og derefter af advokat Hans helmer Jensen.

Dato  
Derefter behandlet i Den Sociale Ankestyrelse uden at få udleveret de begærede sagsakter

Den 11.2.1993.
Behandlet i Østre Landsret

den
Dommer hvid Socialforvaltningen uden
Den Sociale Ankestyrelse
Hans helmer jensen beklagede sig der kun over de tilbageholdte sagsakter

den 22.december 1993. Igen i Østre Landsret uden    at have fået udleveret de begærede sagsakter: Advokat Holger Lindholt.


Landsretten udtaler:
" Der foreligger ikke således som sagen er oplyst for landsretten grundlag for at antage, at afgørelsen i bø'rne- og ungeudvalget og i Den Sociale Ankestyrelse skulle være truffet uden at der skulle være givet ansøgerens daværende advokater fuld adgang til sagsaakterne, ligesom anbringedet om magtfordrejning fra Frederiksberg kommunes side savner ethvert grundlag, idet det af sagsøgeren iøvrigt anførte heller ikke kan føre til andet resultat tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge."



Det eneste vidne som fru Haugaard Hansen havde var læge Eva Graungaard, som jo også var den eneste læge der i den lange tid hun og hendes datter havde været og stadig var under jorden på flugt fra børnehjem og myndigheder, måtte ikke afhøres som vidne i denne vigtige sag- Kun den børnehjemsforstander Else Plesner, som var betalt af socialforvaltningen og mod barn og mor.-

Iøvrigt sultet ud af Frederiksberg socialforvaltning, der udleverede hendes invalidepension i på en check til politimesteren på Frederiksberg.

Dette vidne og dette bevismateriale måtte ikke høres.


Da afhøring af læge Eva Graungaard ikke kan anses for at være af betydning ved sagens afgørelse

    bestemmes:

Den af advokat Lindholt fremsatte begæring om afhøring af dette vidne tages ikke til følge.






Mette Haugaard Hansen er HIV antistof positiv på 11' år, men HIV antigen negativ. Hun har en øget tendens til lungeinfektioner og store udstandsede kroniske bensår, og benødemer, en rygskævhed forårsaget af en  længdeforskel på underekstremiteterne der gør, at hun halter ved gang samt arthrose i begge knæled mest udtalt i venstre knæ.

Hun klager hun over meget stærke smerter i lænderegionen og i venste hofte og knæled og er i den henseende henvist til røntgenundersøgelse på Holbæk sygehus.- svar er endnu ikke kommet.

Den store pige er ansat her i konsultationen som sekretærassistent. Hun møder hver eneste dag til tiden- har ikke forsømt én eneste gang- er sund og rask- og påbegynder en HF-uddannelse efter sommerferien.

Lisbeth går i 5'klasse i Jyderup skole- der er oplyst for mig, at der en en god kontakt mellem moderen Mette Haugaard hansen til Lisbeths klasselærer.

Begge børns almentilstand vurderes på nuværende tidspunkt som væsentlit bedre, end før disse af Frederikssund kommune blev hjemgivet i julen 1995.

Moderen mette Haugaard Hansen har efter min vurdering siden 1990 været berettiget til at oppebære mellwmste pension, men hun har ikke ønsket, at denne blev søgt, da hun var af den meningf, at dette skulle kunne skade hendes muligheder for hjemgivelse af hendes børn.



30 januar 1985.:

Mette Haugaard Hansen, der er gruppe 2 patient, hvilket betyder, at hun har frit lægevalg, blev denne dag patient hos læge Eva Graungaard i Rødovre og blev behandlet med metadon.

Hun er mor til 4 børn og har siden lillebroderen Anders var 11 år også dette barn i pleje, da deres mor døde.- Ifølge fru Haugaard Hansens oplysning for 14.75 kr. pr. dag, betalt af Frederiksberg kommune. Hun har desuden børnene:

Børnene: 1. Lisbeth, født d.8. maj 1983.
         2. Anne Marie (Mulle), født d.9. maj 1978.
         3. Maria (Tulle), født d. 14 august 1974.
         4. Robert, der altid blev kaldt Oskar, født------ .

Oskar og Anders er flyttet hjemmefra. Men inden da, beskyldte Anders sin plejemor, Mette Haugaard Hansen for at have smittet ham med HIV-virus ved at sprøjte metadon ind i en halsåre med en af hendes egne brugte kanyler. Den ligeledes HIV-positive narkoman og Mette Haugaards plejesøn, lillebror, Anders er også patient hos lægerne Eva Graungaard og karl Somogyi.         
De tre mindreårige børn blev foruden af Eva Graungaard også tilset af overlæge Bonnevie på Frederiksberg hospital grundet moderens egen HIV-positivitet, og fordi det yngste barn, Lisbeth også var HIV-positivt.
          
På ovennævnte dato påbegyndtes metadon ordination af længere varighed hos læge Graungaard, Voldumvej 22, 2610 Rødovre.


    11.06.86:

Brev fra overlæge Bonnevie vedr. Mette Haugaard Hansen og hendes situation, samt fremtidig metadonordination. ( brevet er fremlagt i sagsakterne.)
BILAG        
    16.12.86:

Embedslæge Marianne Søeby tilskriver overlæge Bonnevie vedr. Lisbeth og Mette Haugaard Hansen, da han, som  tidligere nævnt kontrollerer hende og det yngste barn for HIV-positiviteten.
BILAG          

Alle 4 børn har haft en kummerlig barndom. Begge forældre er kriminelle HIV-positive narkomaner. Moderen ifølge hospitalsjournaler desuden prostitueret. Faderen voldelig.

De to yngste piger, Anne Marie, kaldet "Mulle" og Lisbeth er begge født med livsstruende abstinenser, ifølge journalerne.  Anne Marie er døbt i Vestre Fængsel- ifølge dåbsattesten. Fremlagt i sagsakterne.

I akterne findes et brev, hvor moderen skriver til Statsamtet og fortæller om, hvordan den biologiske far, Kaj Ole Hansen, der også er en HIV-positiv narkoman og har siddet 11 år i Hersted Vester fængslet, har "gennemtævet" begge de små piger og kastet den mindste hårdt ind mod en mur.

Moderen selv får i 199o af en anden kendt kriminel narkoman Kim Bergstrøm Hansen i børnenes påsyn ved knytnæveslag smadret sin milt og må hasteopereres på grund af blodtab, ifølge hospitalsjournalen.


Mette Haugaard Hansen blev ofte indsat i fængsel først og fremmest på grund af bøder, som hun skulle sidde af. I disse situationer var de mindreårige børn henvist til selv at stjæle til føden. I tre forskellige tilfælde har hun af politiet fået tilladelse til at ringe til lægekonsultationen, og lægerne har sendt deres sekretær til Vestre fængsel og betalt bøderne.
BILAG:
Kvitteringer fra politiet.

Anders døde den 1991 en alder af---- af AIDS.

Mette Haugaard Hansen bor i 1990 i en 4-værelses lejlighed på Finsensvej 127. Det er hendes 11. lejlighed ifølge akterne. Alle hendes lejligheder har været husvildeboliger, undtagen et hus i Bagsværd, hvor familien kun midlertidig fik lov til at bo.


    2.1.1990:

Mette Haugaard Hansen sættes endnu engang på gaden på grund klager over narkohandel, slagsmål og ballade på trappen.             
Men hun og hendes tre mindreårige børn blev brutalt sat ud på gaden af foged og politi den 3. Januar 1990. Der stod de i  frost og kulde på Finsensvej, sammen med papkasser, som deres ting og tøj og tamme undulat bare hurtigt blev stuvet ned i af flyttefolk på ordre af fogeden.                  

Familien indsættes så akut ind på Frederiksberg  Skole- og Behandlingshjem om aftenen samme dag.

          
Udtalelse fra denne institution den 11.1.1990:

"Mette har et udpræget behov for at snakke om narko, vold, død, skiftende mænds sexmisbrug, rottweilere og drukture, mens andre børn hører på det. Efterhånden som dagene gik, blev hun mere og mere dopet af medicinen (Vi kender til Metadon, Stesolid og Rohypnol). Kunne ikke føre en samtale og til tider ikke stå på benene.
Torsdag den 11.1. kl 11 dukker hendes ven Kim Bergstrøm Hansen op. De bliver mere og mere påvirket, efterhånden som dagen skrider frem. De låser sig inde på toilettet, og der er en voldsom larm derindefra. Efter gentagne gange, at have kaldt dem ud, kommer Kim ud og derefter Mette stærkt påvirket.  Medarbejderen ser en masse blodstænk og der findes beskyttelseshætter til sprøjter."
BILAG
    

11.01.9o:

Hele familien smides ud om aftenen af institutionen grund af ovennævnte ballade med de tre mindreårige børn, som igen står ulykkelige og frysende og bange på gaden.

Og de næste to måneder flytter den lille familie fra sted til sted- Vandrehjem, kvindehjem og kortvarigt ophold på hotel Frydenlund.

 I tre måneder kom den 11-årige Anne Marie (Mulle) ikke i skole, og den 6-årige Lisbeth har ifølge Mulle bare stille siddet og ventet med ondt i hovedet. Selv siger hun, at hun fik piller af Mette, når hun havde nogen,- og så hjalp det.

"Jeg kan så godt lide Mulle", gentog hun meget tit.- Alle hendes tænder var totalt nedcarierede.

 Og den større pige Anne Marie var langt bagud i skolen trods god begavelse, fordi hun aldrig havde fået briller, som var nødvendig, for at hun kunne se at læse.    


           1.april 1990.

 Indsætter Frederiksberg kommune familien i en bolig. Det er igen en husvildebolig. En bolig, der på det tidspunkt kun kunne betegnes som uværdig og uegnet for såvel mennesker som dyr.

 Boligen er uden varme, kun med en kakkelovn, hvor skorstensrøret er trukket ud fra væggen, så den ikke kunne bruges. Og uden badeværelse. Det er på Henrik Ipsensvej 23.

 Lægerne forsøgte opsætning af elektriske radiatorer, men det kunne det elektriske system i det faldefærdige hus ikke bære. Det var oprindelig to to-værelses lejligheder, der var slået sammen, med to små træk og slip wc’er i hver sin ende.- så kunne den HIV-positive mor og den lille HIV-positive pige bruge det ene og resten af familien det andet, blev der sagt til lægen i telefonen, da denne beklagede sig over de elendige forhold, man bød denne børnefamilie.

 Der var gråhvid mug belægning mere end en meter op på væggene fra gulvet. Og flyttekasserne blev stablet op foran vinduerne  for at holde på varmen.


    3.4.1990.
 Læge Eva Graungaard skriver efter aftale med overlæge Bonnevie til boligkontoret for at skaffe fru Haugaard Hansen med de tre mindreårige børn en menneskeværdig bolig og påpeger den helbredsmæssige betydningen af, at der stilles en bedre lejlighed til rådighed for det HIV-positive barn.
BILAG


    16.04.90:
    Natten mellem 1. Og 2. Påskedag den 16.4.1990.

 Mette Haugaard Hansen bliver pludselig meget syg og højfebril om matten opsøger skadestuen på Frederiksberg hospital med stærke smerter i lysken på grund af fejlfix. Hun bliver set på skadestuen, hvor hun ønsker morfin på grund af stærke smerter i benet.- Hun er kendt på skadestuen son narkoman og hjemsendes kl 04 om morgenen.

          

    Senere samme dag om eftermiddagen den 16.4.1990:

 Det er 2'påskedag. Lægerne Graungaard og Somogyi er i deres  sommerhus. Derfra tilkaldes de til sygebesøg til Henrik Ibsensvej 23.  Det er en anden person, narkomanen Kim Bergstrøm Hansen, der ringer til deres sommerhus, og da situationen lyder yderst alarmerende, tager disse læger øjeblikkeligt afsted og kører direkte til fru Haugaards Hansens bopæl.

 Lægerne indlægger deres patient akut på Frederisberg hospital.

          
 I hjemmet forefindes der på indlæggelsestidspunktet stadigt den kendte kriminelle narkoman, Kim Bergstrøm Hansen, samt patientens 2 mindreårige piger: Anne Marie (Mulle) og Lisbeth på hhv. 11 og 6 år.

 Storesøsteren, Maria (Tulle) på 15 år samt den ældre bror Robert (Oskar), var ikke tilstede i lejligheden.

 Moderen bad lægerne tage sig af børnene, og gav sin tilladelse til at de kom med disse til deres hjem. Moderen gav før ambulancen nåede frem udtryk for, at hun var meget glad for at lægerne ville tage sig af hendes børn.
BILAG

Lægerne fandt forholdene i hjemmet fuldstændig uforsvarlige, og var rystede, da den tilstedeværende narkomanen Kim Bergstrøm Hansen på spørgsmålet om, hvor de små piger sov, svarede:" De sover ved min røv".
      
 Lægerne tager derfor Mulle og Lisbeth med sig hjem, efter at have sendt deres syge og stærkt smertepåvirkede og feberhede mor, i ambulance med udrykning til hospitalet.

   
- Begge de små piger var meget medtagne. De var frysende og syge, sultne, underernærede og utøjsbefængte, og den lille Lisbeth var konstant grædende på grund af totalt nedcarierede tænder.
 På Frederiksberg hospital fandt man ved undersøgelse af moderen bakterier i blodet tydende på sepsis, og der var en meget stor absces strækkende sig fra muskulaturen på låret og højt op i maven.

 Da man på dette hospital mener, at både tarme og de store pulsårer er medinddraget, overflyttes fru Haugaard Hansen i hast til Rigshospitalet, hvor man karakteriserer hendes tilstand som "udsigtsløs".    


    17.04.90:

 Lægerne Somogyi og Graungaard kontakter Frederiksberg kommune med oplysning om de 2 pigers opholdssted og omstændighederne, som førte til beslutningen om at medtage disse.


    
    18.04.90:

 Maria, den ældste pige på 15 år ringer til Eva Graungaard og fortæller, at hun befinder sig til afhøring på Tomgårdsvejens politistation. Politiet har anholdt hende på gaden. Hun var efterlyst og skulle afhøres vedr. flere kriminelle forhold, først og fremmest småtyverier samt snyderi i S-togene, hvor hun har fremvist en anden persons sygesikringkort.               

 Maria ønsker, at Eva Graungaard kommer tilstede og nægter at udtale sig, før denne læge, som hun har tillid er kommet frem.  
 Eva Graungaard opsøger derfor Mette Haugaard Hansen på hospitalet. Moderen giver Eva Graungaard fuldmagt til at overvære afhøring af Maria.  
BILAG:

 Tilstede ved afhøringen er desuden en kriminalbetjent samt en repræsentant fra Børne- og Ungeudvalget i København.           
Eva Graungaard tager derefter Maria med sig hjem, fordi denne store pige angiver at være meget sulten.

 Lægen støtter pigen i at fastholde sin vægring mod at udtale sig, bl. a. for hurtigst muligt at kunne forlade politistationen, hvor pigen angiveligt havde siddet i mange timer og hun overlader derefter sagen til sin egen advokat Kornerup Jensen.

 De tre piger får så hver deres eget værelse side om side med lægeparrets eget barn, den 6-årige Dittes værelse.

På grund af massiv lusesmitte hentes straks luse shampo på apoteket og pigerne befries for en ulidelig kløe.

Der indledes straks samarbejde med de store pigers skolen og lægerne kører dagligt de to store piger til deres skoler. Hhv Sønderjyllandsskolen og en ungdomsskolen: Vi-ka-Sku.

Det yngste barn har aldrig været i nogen daginstitution- hverken i vuggestue, eller i børnehave, og var heller ikke kommet i børnehaveklasse. Hun er så syg og smerteforpint, at hun straks den følgende dag kommer til tandlæge, hvor de fleste mælketænder må fjernes. Der var ikke en eneste hel tand i munden på hende.- Lægernes egen datter, Ditte, der er lidt yngre end Lisbeth går i Johannesskolens børnehaveklasse.


Lægeparret ringer næsten dagligt til Frederiksberg kommune for at få en afklaring omkring de tre pigers skæbne.

Der går herefter ca. 6 uger, inden kommunen reagerer trods mange opringninger fra Eva Graungaard.  Kontaktpersonen på kommunen bliver fuldmægtig Elsebeth Kaasgaard.



    Ultimo maj 1990:
          
Besøg hos Graungaard-Somogyi af 4 folk fra kommunen, der gennemgår hele boligen og de tre børns værelser. Elsebeth Kaasgaard er en af de tre personer.

De kommer op i lægernes lejlighed - en seks-værelses lejlighed på Godthåbsvej nr. 32 på Frederiksberg.  Disse finder forholdene særdeles gode. Børnenes værelser bliver inspiceret, ligesom hele lejlighedn gennemgåes.
BILAG: plejetilladelsen.

Der forevises skrivelsen fra Rigshospitalet vedr. den biologiske moder og dennes dårlige prognose.- ifølge udtalelse fra Rigshospitalet, hvortil moderen var blevet overført.

Og kommunens udsendinge viser en skriftlig tilladelse fra moderen, som er indhentet, mens moderen endnu lå på Frederiksberg hospital.

 Alle tre piger er tilstede i lejligheden. De to store er kommet hjem fra skolen.  Der indledes en dialog vedr. pigernes



Kronologi nr. II
---------------------

                          18.3.1992:

1.

Ligeledes  side 116 adv. Thorbek:
Samtale mellem Inger Bek og socialudvalgsformand Birgit Fogh- Andersen referat ønskes!

2.
Frederiksberg politi kommer talstærk til lægekonsultationen denne onsdag sammen ledet  af viocekriminalkommissær Lau Fries. De har ingen dommerkendelse med, men de er mange og de har afspærret Voldumvej i begge retninger og  lederen af aktionen. vicekriminalkommissær Lau Fries hamrer på ruden. Der er patienter, og den lille datter, Ditte på 8 år er endnu ikke sendt i skole- Hun skal den dag møde kl. 10.

EG spørger om, politiet har en dommerkendelse, hvilket de ikke har. Da EG, der straks tænker på den onde og løgnagtige gederapport, frygter, at forsamlingen er ude efter lægeparrets yngste barn, nægter hun lovmedholdeligt at åbne hoveddøren.

Vicekriminalkommissæren sender bud efter en låsesmed, der under stort borespetakkel borer hul i lægekonsultationens yderdør, og politiet stormer ind og Lau Fries fanger EG i et hjørne, hvor hun presses op i krogen.

Flere betjente baner sig vej under stor og helt unødvendig drammmatik ind i lægekonsultationen, efter at Voldumvej        med store politibiler blev afspærret i begge retninger og alle de patienter, der kom ad Voldumvej til konsultationen blev skarpt bortvist af uniformeret politi, som bad dem gå hjem og søge anden læge, da lægerne her skulle i fængsel.

Politiet anholder lægerne, og lænker deres voksne datter Rie i håndjern sammen med den mandlige sekretær Helge Røpke og dr. Somogyi føres ud i en ventende kassevogn, dr. Graungaard bæres på grund af den utrolige vold, vicepolitikommissæren brugte mod hende ud forbi en ventende patientskare og lægges i bunden af en anden stor kassevogn, og køres under udrykning til Frederiksberg hospital under udrykning, hvor hun blev indlagt  på akut intensiv hjerteafdeling, mens den mandlige sekretær, der blev lænket til en voksen datter i håndjern, hvor sekretærens højre hånd blev lænket til datterens højre hånd, så disse måtte snurre rundt hele tiden, idet den ene skulle gå baglæns, når den anden gik forlæns. Disse kørtes i en lille politibil til afhøring til Frederiksberg politistation.

Lægernes yngste dengang kun 8-årige datter blev derefter    gennet ud på Voldumvej, hvor hun grædende måtte stå frysende udenfor og se på at hendes forældre og storesøster af politiet blev hhv båret og ført ud forbi hende. Politiet havde end ikke givet hende tid til at tage overtøj på. Hun måtte stå ude på Voldumvej ikke alene under den voldelige anholdelse, men også i hele den tid, det tog med den efterfølgende ransagning.

Politiet forsøgte  at få folk fra børnehaven med til ransagningen. Børnehaven er nabo til lægekonsultationen.- Alle voksne i børnehaven nægtede imidlertid at medvirke.

Derfor måtte politiet nøjes med en tilfældig og meget syg patient, der var på vej til lægekonsultationen. og en af lægernes svigersønner- Peter Billesskov Shelde.

Politiet havde hverken dommerkendelse til indbruddet, eller til fængslingerne eller til ransagningerne.  

Men i det omfang dansk politi finder det ulejligheden værd, får dette altid efterfølgende godkendelse af en dommer. I dette tilfælde bad politiet om godkendelse af ransagningen i vor lægepraksis, og fik automatisk denne. Men det fandt det ikke umagen værd at få godkendt indbruddet og ransagningen hos vor lejer Erik Kurt Christiansen

BØRNENE FINDES HELLER IKKE VED DENNE RANSAGNING.

Den lille 8-årige Ditte efterlodes frysende og grædende på fortovet udenfor hoveddøren, som politiet låste.



                            19.3.92.

Hun er 1oo  procent   sikker på, at det er                  Lisbeth, Eva Graungaard går med. Hun kender forskel            på lægernes egen 8-årige datter Ditte, der er mørk og          en lysere Lisbeth. Desuden har Lisbeth afrikanske              fletninger, som ved udsendelsen i Kanal-2. Og Fre-             deriksbergdommeren udtaler: "DET vidne tror jeg på".

          

Fru Schack Nielsen oplyser ligeledes, at en familie            Hetland, på 4. sal, kommer forbi på samme tidspunkt            og derfor må have set det samme som hende.

Familien Hetland oplyser under politiafhøring, at de har set Eva Graungaard og Karl Somogyi, men ikke sammen med en lille pige.

"Samme dag ringede Graungaard til Slangerup og
fortalte, at der havde været razzia hos hende. (Det            
blev vist samme aften i Kanal-2) og hun fortalte               
også, at Arne Melchior havde givet 1ooo kr til                 
pigerne,”
 
Det er hvad ægtefællerne i Slangerup sammen med Lau            
Fries har brygget sammen.

Historien er usand ifølge lægerne. Disse forklarer,            at rektor Inger Bek den 27.2.92 uanmeldt kom til               deres private hjem sent om aftenen - tilstede var              læge Ben Graungaard, en af deres sønner. Rektor Bek            fortalte ved den lejlighed, at de to piger nu var              "gadebørn" og havde været hos hende på skolen.

Ordet GADEBØRN blev gentaget ved kontakt til Inger             Bek om formiddagen den 6.3.92. Historien om gadebørn          
troede lægerne på og da de forestillede sig børnene            
frysende og sultne på Christiania, hvor der også gik           
rygter om, at de nu befandt sig,ringede Graungaard             samme dag ved 12-tiden til folketingsmand Arne                 Melchior og fortalte ham, Inger Beks historie om               gadebørnene, og det var, fortæller hun, ikke et                øjeblik faldet hende ind, at historien var usand.

Arne Melchior, der ikke uden grund har ord for at              have hjertet på rette sted bad hende straks om at             
møde ham på en bestemt adresse på Vesterbrogade.               Hvilket hun gjorde sammen med ægtemanden Karl                  Somogyi. De fortæller, at Arne Melchior tog 1o                 hundredkronesedler op af sin tegnebog og lagde disse           på bordet. Pengene blev afleveret til Inger Bek,               der tilbød kvittering, hvilket blev afslået.




18.03.92:

Anholdelsen af lægerne Somogyi og Graungaard med                 efterfølgende ransagning på Voldumvej 22, 2610                   Rødovre. Tilstede er de i følge retsplejeloven to                uvildige vidner, som


Børnene findes ikke.

Ransagningen havde som altid negativ resultat.
Denne ransagningskendelse var selvbestaltet og ulovlig, idet den ikke iværksat af retten.

Inger Bek oplyser under politiafhøring, at Mulle rin-
ger til hende ca. 22.30. (Dette må så være på hendes
privatnummer i Hillerød, som er hemmeligt). Inger Bek            hævder, at opringningen sker fra en telefonboks, da              hun kan høre nogle svage klik og dut. Inger Bek beder            hende ringe igen - men det gør Mulle ikke.

          
Såfremt jeg og min familie havde det mindste med sagen at gøre, ville Mulle have ringet til familien- men hun ringede til Ingfer Bek.
Hvordan kan det dog gå til, at Mulle har sin rektors             telefonnummer i Hillerød? " blev Mulle  spurgt om ved Karl Somogys  fødselsdag få dage efter, at børnene var kommet frem.

Det har "Inger" givet mig  sagde Mulle og viste at hun havde dette i inderlommen af sin jakke "Her"- DEt fik jeg i Slangerup af "Inger" med besked på at jeg altid må ringe, hvis der sker noget. Derfor kunne jeg ringe, da jeg hørte, Eva og Karl var kommet io fængsel- Det har jeg da fået af              hende selv en dag, hun besøgte os i Slangerup",                  svarer Mulle.


EG:

på Frederiksberg hospital.Indlagt på enestue på intensiv afdelingen. se journalerne fra hospitalet.

Kriminalass. Bente Nielsen afhørte læge Lene  Villerslev, der ifølge kriminalassistenten skulle have oplyst, at der ikke var mærker efter slag, hvilket er usandt- usandt, at denne kollega havde oplyst dette- samt at der ikke var mærker efter slag- se hospitalsjournalen.

At denne læge har udfærdiget politiattest er heller ikke sandt.
Der blev aldrig udfærdiget nogen politiattest fra nogen læge på Frederiksberg hospital.

KS:

Kl. 12.15 til 12.35 blev KS undersøgt af tilkaldte uhyre Preben Gjertinger.- Det ikke havde blodtryksapparat med- Man tager ikke blodtryk på fanger.

Denne erklærede, at der intet lægeligt var til hinder for, at KS opholdt sig på politikontoret.
Han var forevist en hospitalsjournal, efter hvilken Somogyi har haft to blodpropper i hjernen og højt blodtryk: 240/140.

Derefter blev embedslæge J. Falkenberg tilkaldt, som havde blodtryksapparat med, og tog trykket og erklærede 240/140- men i politirapporten blev skrevet 220/ 110, hvilket tryk også er livstruende.

Advokaten forlangte, at KS skulle behandles- men embedslægen erklærede: Jeg er tilkaldt for at tage blodtryk- ikke for at behandle, hvorefter denne læge gik.

Advokaten fortalte, at udenfor stod to læger, der begge havde blodtryksapparat i deres lægetaske og blodtryksnedsættende medicin,  Det Var KS's søn læge Ben Graungaard og KS's  bror Læge Georg Somogyi. Disse ønskede at komme den gamle og livstruede mand til hjælp- men dette blev nægtet.

Så forlangte advokaten KS indlagt på hospital, dette blev også nægtet, idet embedslægen erklærede, at KS's tilstand ikke var sådan, at han ville "trykke på den røde knap", Og indlæggelse blev nægtet. KS måtte vente med behandling til han var afhørt og kommet på vestre Fængsels sygeafdeling.


”Moster Pop”- Poula Rasmussens hospitalsophold:


18.3.1992 Rektor Beks venner i Slangerup, der skjuler børnene, tager


19.3.92.

Kamal 2:
” Lukkede døre, lodrette løgne, hvad bliver det næste?”


18.03.92 til 20.03.92:

Inger Bek oplyser under politiafhøring til politirapporten, at hun besøger moster Pop. Ifølge to journalister, Harly Foged og Otto Jonasen,  befinder  moster Pop sig i Slangerup hos Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen, hvor den ene af dem har en længere samtale med moster Pop, mens den anden har tvunget Niels Lykke Nielsen til at køre ham til det skjulested i Hørsholm, hvor børnene holdes skjult.

Inger Bek oplyser i politirapporten at have ringet til socialudvalgsformanden, Birgit Fogh-Andersen den dag.