KS:

Kl. 12.15 til 12.35 blev KS undersøgt af tilkaldte uhyre Preben Gjertinger.- Det ikke havde blodtryksapparat med- Man tager ikke blodtryk på fanger.

Denne erklærede, at der intet lægeligt var til hinder for, at KS opholdt sig på politikontoret.
Han var forevist en hospitalsjournal, efter hvilken Somogyi har haft to blodpropper i hjernen og højt blodtryk: 240/140.

Derefter blev embedslæge J. Falkenberg tilkaldt, som havde blodtryksapparat med, og tog trykket og erklærede 240/140- men i politirapporten blev skrevet 220/ 110, hvilket tryk også er livstruende.

Advokaten forlangte, at KS skulle behandles- men embedslægen erklærede: Jeg er tilkaldt for at tage blodtryk- ikke for at behandle, hvorefter denne læge gik.

Advokaten fortalte, at udenfor stod to læger, der begge havde blodtryksapparat i deres lægetaske og blodtryksnedsættende medicin,  Det Var KS's søn læge Ben Graungaard og KS's  bror Læge Georg Somogyi. Disse ønskede at komme den gamle og livstruede mand til hjælp- men dette blev nægtet.

Så forlangte advokaten KS indlagt på hospital, dette blev også nægtet, idet embedslægen erklærede, at KS's tilstand ikke var sådan, at han ville "trykke på den røde knap", Og indlæggelse blev nægtet. KS måtte vente med behandling til han var afhørt og kommet på vestre Fængsels sygeafdeling.


”Moster Pop”- Poula Rasmussens hospitalsophold:


18.3.1992 Rektor Beks venner i Slangerup, der skjuler børnene, tager


19.3.92.

Kamal 2:
” Lukkede døre, lodrette løgne, hvad bliver det næste?”


18.03.92 til 20.03.92:

Inger Bek oplyser under politiafhøring til politirapporten, at hun besøger moster Pop. Ifølge to journalister, Harly Foged og Otto Jonasen,  befinder  moster Pop sig i Slangerup hos Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen, hvor den ene af dem har en længere samtale med moster Pop, mens den anden har tvunget Niels Lykke Nielsen til at køre ham til det skjulested i Hørsholm, hvor børnene holdes skjult.

Inger Bek oplyser i politirapporten at have ringet til socialudvalgsformanden, Birgit Fogh-Andersen den dag.



                          19.03.92

 Socialudvalgsformand Birgit Fogh-Andersen svarer i radioen på spørgsmålet: Hvad  vil I gøre fra kommunens side?:

"Vi er i øjeblikket ved at etablere et samarbejde med børnenes skole og håber, at det lykkes, for børnene har tillid til deres skole. Og vi ønsker, børnene skal komme frit frem, så vi kan få dem i tale, og jeg har de allerbedste håb om, at vi skal nok få rede på denne her sag. Vi ønsker, at børnene skal have det     godt, men det må vi altså så kunne garantere i et samarbejde med deres anbringelsessted. Der er jo ikke tale om, at børnene skal på et børnehjem. Det gør vi ikke, men for at få dem i tale, må vi jo i hvert fald have et anbringelsessted midlertidigt, sådan at vi kan få børnene i tale. Og så håber jeg, at vi i samarbejde med skolen kan....altså vi vil jo ikke- vi er jo ikke onde mennesker, vi ønsker bare at leve op til det ansvar, som vi vitterligt har lovmæssigt set".
               
Allerede dagen efter fængslingen af lægerne røber denne socialudvalgsformand kommunens plan.

I samme radioudsendelse, som socialudvalgsformanden startede med at sige, at hun var glad for at få lov til at fortælle befolkningen om denne konkrete sag,- som hun senere ligeledes i båndet telefonsamtale kaldte en "Helvedes sag" brød hun ikke alene sin tavshedspligt ved at kalde moderen en HIV-positiv   narkoman på metadon- men fortalte også en lang række usandheder.

1. At kommunen ikke havde kunnet etablere noget samarbejde.
Kommunens folk har været i lægernes hjem adskillige gange- og det var efter aftale med kommunen, at børnene efter rektor Beks anbefaling forsøgsvis var i Slangerup i 1990- hvor de ikke ville være, men stak af og løb til en telefonboks og forlangte sig hjem igen til lægerne, hvorfor de straks blev afhentet.

At det var efter aftale med kommunen at børnene først kom i Rødovre skole og dernæst til Johannesskolen osv. Kommunens repræsentant var med til smørrebrød, både da sønnen blev læge og blev premierløjtnant, og da sønnen Emil fik sin studentereksamenHan var han den første der satte sig til bordet.

2. At den biologiske mor er helt indforstået med, at børnene er anbragt uden for hjemmet. Den biologiske mor var     indforstået med, at lægerne havde børnene til hun selv igen var rask nok til at hjemtage disse. Hun havde selv skriftligt ønsket dette og selv skrevet under på kommunens midlertidig plejetilladelse til lægerne. Men moderen har ALDRIG været indforstået med ikke at have sine egne børn hos sig.

3. ”Aldrig nogensinde har vi kunnet få børnene i tale”, siger denne løgnagtige socialudvalgsformand, der selv har haft børnene til enesamtale på Frederiksberg kommune, hvor Mulle den ene gang kom styretende stortudende ud fra mødet. Jf sagsakterne.

Socialudvalgsformanden har desuden været på skolen og talt med hende på rektorens kontor. Jf. klasselærer Lise Kjær Rasmussens vidneudsagn i retten, der til og med er afleveret skriftligt til dommeren.

Og Mulle har siddet ganske alene i Den Sociale Ankestyrelse den overfor en dommer, en ankechef, prykologer osv. Kommunen nægtede plejeforældrene at ledsage hende og nægtede klasselæreren at ledsage hende.- Den biologiske mor ville hun ikke se.

4. Vi har ikke kunnet føre tilsyn med plejehjemmet er ligeså usandt.

Der har været en deputation i lægernes hjem og drukket kaffe og kommenteret deres antikviteter- og udkrevet tilsynsrapport
og hver onsdag er Lisbeth hentet i konsultationen på Voldumvej- dette sluttede først i sommeren 1991, da fuldmægtig Gundorph gjorde politigreb på Mulle i venteværelset i kammeraters påsyn.

Først derefter skete udvekslingen til samkvem over rektor Inger Beks kontor på Johannesskolen.

5. Ikke kunnet få samtaler med børnene uden plejeforældrene var tilstede.

Også usandt, idet Mulle to gange er kommet højtgrædende ud fra enesamtaler med denne socialudvalgsformand- det var:----

6.Derefter fortæller hun en røverhistorie om oldermanden og den konservative vælgerforeningsveninde menedersken Grethe Schack Nielsen at både hun og denne dame havde fået telefoniske trusler om nakkeskud og at det er ikke denne veninde men kommunen der har anmeldt venindens løgn." Det har hun undersøgt”

7. ”At lægerne ikke var mødt op til politiafhøringen- hvilket d var den 26.2.1992”

1. at politiet havde dommerkendelse, da de den foregående dag brød ind i lægekonsultationen.

2. at man aldrig fra forvaltningens side havde været i lægernes hjem- slv om der var givet tilsynsrapport

3. at man aldrig havde haft kontakt med børnene - selv om hun selv havde talt med Mulle gang på gang, at hun den sammen med

at Mulle også selv alene havde siddet i den S A



Disse udtalelser er genudsendt talrige gange gennem lokalradioen- ligesom hendes løgnagtige udtalelse er bragt også i månedsavisen "Frederiksberg Journalen".
          
 


2.Rektor Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun ringes
op af vicesocialdirektøren på Fr.berg, Anders Jensen.




Karl Somogyi fremstilles i lukket grundlovsforhør og varetægtsfængsles i isolation i 7 dage.

Eva Graungaard idømmes det samme i absentia - hun er indlagt
med hjerteinfakt, som følge af anholdelsen.

Grete Schack Nielsen fastholdt under dette retsmøde sit tidligere afgivene opdigtede vidnesudsagn.
Der så utroligt let kunne være blevet afsløret af politi og dommere, idet hun fortalte, at det var min søn, Martin, der havde kørt bilen, vi skulle være kommet i sammen med barnet Lisbeth, for Martin var i Miami på det tidspunkt.

To journalister, den ene fra DR, fortæller, at Niels Lykke Nielsen kører DR-journalisten til børnenes nye gemmested i Nordsjælland. Den anden journalist får påbud om at blive i Slangerup og underholde moster Pop.
DR-journalisten får først påbud om at sidde med bind for øjnene, men da han nægter dette, får han påbud om at lægge sig i bunden af bilen, mens Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen kører ham til gemmestedet.

DR-journalisten optager en film, som han tvinger Whita og Niels til sammen med ham at køre ind på KANAL 2 med. De ankommer alle tre, iflg.udsagn fra folk på KANAL 2, kl. 17.55.
            
KANAL 2 sender optagelsen i deres nyhedsudsendelse kl. 18. I denne udsendelse fortæller Mulle, at hendes forældre, (lægeægteparret) intet kender til skjulestedet.


Niels Lykke Nielsen forlangte som betingelse for, at børnene kunne vises i TV, at deres ansigter skulle sløres, så de kun kunne ses i kontur, samt at flere detalje fra hjemmet blev fjernet, og billeder flyttes, samt at filmen blev slettet under hans kontrol. Han fik alle tre betingelser opfyldt og forsvandt sammen med Whita meget hurtigt fra tv-stationen.

Samme dag føres Eva Graungaard fra Frederiksberg sygehus, hvor hun havde ligget på intensiv afdeling, til Vestre Fængsel, hvor hun blev klædt nøgen og kropsundersøgt for derefter at blive anbragt i samme celle, i celle nr. som en af hendes kammerater fra frihedskampen i jernbanesabotagen i Esbjerg - han blev dengang skudt



Efter den 19.3.92 har Slangerupægtefællerne ikke set           pigerne Mulle og Lisbeth, fortæller de Lau Friess i            politirapporten.

Sandheden er iflg. Mulle, at det var dem, der førte            pigerne til Niels' arbejdskollega i Hørsholm og skjulte disse hos ægteparret, Ole og Birthe Andersen, Alsvej 97, 297o Hørsholm, som ifølge advokat Sølvtoft Madsen, som var vidende om, at lægerne var i fængsel,og pigerne var eftersøgt af politiet, og blev besøgt der af slangeruppparret og dagligt derfra talte med rektor ved Johannesskolen," som var en form for løsning af problemet"at , og dem             der førte DR-fotografen til stedet og dem, der der ifølge politiafhøringen af denne samvittighedsløse familie nder dagligt kørte pigerne til telefonboxen for at aftale yderligere med rektor Inger Bek og dem, der den 28.3.92 hentede pigerne og kørte disse først til Slangerup og derfra til stedet i Slagslundeskoven syd for Slangerup den 28.3.92 og overlod disse til Whita Sjøstens tidligere ansatte chauffør, Poul Weibel Larsen, der cirklede rundt med børnene til taxametret stemte med en tur fra Roskilde til skolegården på Johannesskolen. ifølge både Mulle og afhøringen i retten i 1994 af slangerupparret.




20.3.1992

Otto Jonasen føres med bind for øjnene liggende i bunden af Slangerupparrets bil til skjulestedet i Hørsholm og taler her med de skjulte piger.

Bilag TV-båndet.
----------------------

Bilag Otto Jonasens skrivelse til retten under vidneansvar.
----------------------------------------------------------





20.03.92:


Inger Bek oplyser under politiafhøring, at hun og              vicesocialdirektør Anders Jensen mødes.

Emne: Familien Gyllinge, et lærerpar fra Johannessko-
len foreslås som midlertidig plejefamilie for
Lisbeth og Mulle.

Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!    


Eva Graungaard forhøres i et lukket retsmøde og idømmes fortsat isolationsfængsling af hensyn til sagens opklaring.


23.3.1992:

Ifølge adv. Thorbek- politiafhøringer: side 119.
Møde mellem rektor Bek og Anders Jensen
Mødereferat ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


25.3.1992:

Socialforvaltningen møde hos Gyllingefamilien Inger Beks lærerpar på hendes skole.






25.03.92:

Overlærer Lise Kjær-Rasmussen, Johannesskolen afhør-
es på et lukket retsmøde. Hun oplyser, at Mulle var
på Johannesskolen fastelavnsmandag, d. 02.03.92, hvor            hun talte med hende og af hende fik at vide, at hun              skulle op til rektor.
          
          På forespørgsel om, hvorfor hun ikke tilkaldte                   politiet, svarede hun, at hun efter at være fulgt                efter hende så hende gå ind på rektor Inger Bek                  kontor. Hun overlod det derfor

,til hende, da hun jo              er hendes overordnede.

         

          Tilstede som observatør for rektor Inger Bek ved det             lukkede retsmøde var viceinspektør Leif Iversen,                 Johannesskolen, der IKKE forlod lokalet, da over                 læreren var færdigafhørt. Han blev siddende. Og                  lyttede. - foruden socialforvaltningens observatør               Bill Jahnsen.
Bill jahnsens ivrigt optagen referat savnes her som ved samtlige andre retsmøder!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!



For alle andre var:
          Selv om retsmødet var præcis så meget                            lukket, at den journalist, der var kommet tilstede og            råbte højt, at han havde noget meget væsentligt at               sige i denne sag. Han blev vist ud.- Han vidste fra              Niels Lykke Nielsen, at børnene var der.


Tilstede    var også Bill Jahnsen, der kunne fortælle på kommunen, hvad overlæreren havde røbet om rektor Beks skjulen børnene.


Tv-båndet, vvvvvhvor harly Foged  fortæller om, hvordan han blev smidt ud af retten den dag. Lægerne vidste ikke og de kunne ikke vide, hvor børnene var skjult.


    26 marts 1992.
Denne morgen talte folketingsmedlem Arne Melchior i radio Falcon på Frederiksberg. Han kaldte fængslingen af lægerne er retsskandale.- Og indbød alle til pressekonference på hans kontor samme dag kl 12.


26.03.92:

"Kl 10.45 fremstilledes arrestanterne" således denne dags indledes retsbogsudskrift. og der fortsættes: Som repræsentant   for Frederksberg socialforvaltning mødte Bill Jahnsen"
Dermed kunne denne socialforvaltnings observant observere begivenhederne ved dette lukkede retsmøde og rapportere videre til det næste lukkede socialforvaltningsmøde få timer senere på rådhuset at i retsmødet blev Eva graungaard nægtet retsmødet sluttede: "

Eva Graungaard og Karl Somogyi ikendes yderligere
14 dage i isolation. Kendelsen kæres øjeblikkeligt
          til Østre Landsret.



    26 marts 1992

Der var travhed på Frederiksberg kommune, mens lægerne sad velforvaret i isolationsfængslet.

Foruden at få ordnet sagen om, hvordan man skulle få lovliggjort rektor Beks økonomisk betrængte venner i Slangerup-

 hvilket skulle gøres på den måde, at et lærerægtepar i 14 dage skulle tage børnene alt imens Slangerupparet officielt skulle søge om plejetilladelse og de skulle sige, at de kendte børnene fra pressen, og så skulle
 rektor Beks anbefale sine økonomisk betrængte Slangerupvenner. Og disse ville så være sikret en permanent plejetilladelse.- Rektor Bek var jo en vægtig pædagog.

Under det store Frederikssundsmøde efter lægernes frigivelse udtalte Slangerupparet til en forsamling på 11 kendte mennesker
at de var helt sikre på denne plejetilladelse, da rektor Bek havde garanteret denne. Og kommunen havde garanteret  disse Frit Lejde.


Man havde også flere andre problemer, der skulle løses.

Deribandt, at rektor Beks lærerpar på Johannesskolen, der midlertidig skulle huse børnene for at hjælpe deres rektor ud af kniben og med at få varig plejetilladelse til hendes venner i Slangerup.

Disse boede i Københavns kommune, og skulle derfor også godkendes af denne kommune.

Godkendelsen fra Frederiksberg kommune, hvilket blev sket uden nærmere undersøgelse, udelukkende på rektor beks anbefaling,

Godkendelsen fra     hele to kommuner betød, at der var en vis tidsfaktor, hvilket forklaretr, at gidslerne- lægerne måtte forblive i deres isolationsfængsel så længe.


    26 marts 1992.

Københavns kommune kom først ud til lærerfamilien den 26.3.1992- og allerede dagen efter den 27.3.92 forelå plejetilladelsen.

Denne plejetilladelse bliver stadig ulovligt tilbageholdt sammen med   alle de andre sagsakter frden tiid, hendes børn blev holdt skjult.

Hun har aldrig set denne, og har forgæves konstant forsøgt gennem hendes advokater at få denne udleveret. Hun skal nu anden gang i Landsretten om disse børn uden kendskab til hendes børns skæbne.

Moderern har af sine børn fået oplyst, at der slet ikke var plads til disse i dette lærerhjem, da dette kun havde et børneværelse, hvor deres eget barn boede- hvorfor der skulle bo tre børn i eet værelse. Hun udleder deraf, at lærerparret må have været presset  meget hårdt af skolens rekto for at gå med til sådant samt, at det forekommer underligt, at en plejetilladelse gives under sådanne forhold. Der har ikke været taget noget som helst hensyn til hverken hende som mor eller hendes børn. Hun udtaler, at hendes børn var gidsler i kommunens kamp mod løægerne, som skulle "ned med nakken".


    26.3.1992

Derefter meldte der sig det store problem. Nemlig at den ældste pige helt enkelt meddelte rektor Bek om aftenen den 27.3.92,
"at hun ville tænke over sagen natten over"

Og samtidigt fik vi    meddelelse om, at Landsretten havde underkendt Frederiksberg rets fortsatte isolationsfængsling af os og frigav os samme aften.


Dertil kom så problemet, at få børnene  frem i lyset og få disse installeret i lærerhjemmet

Også dette problem ordnedes på de hemmelige møder på Frederiksberg kommune.


    26.marts 1992

På mødet den 27.3.92 kl 14.3o
-------------------------------

Ved dette møde deltog:

Rektor ved Johannesskolen Inger Bek, afdelingschef Hans Henrik Plange, socialdirektør Bjarne Busk, vicesocialdirektør Anders Jensen, Johannesskolens advokat.

Denne  forsamling arbejdede roligt og fattet denne dag, den 27.3.992 kl 14.3o. Den vidste nemligt fra dens observatør, vicekontorchef Bill Jahnsen, som den havde siddende ved alle de lukkede retsmøder, hvor lægerne blev idømt den ene fristforlængelse i isolation efter den anden. Og hvor der hver gang blev sagt, at disse ikke kom fri, FØR børnene var fremme- uanset oplysningerne om deres forhold, alder sygdom og erhverv. at     lægene den foregående dag var blevet idømt endnu 14 dages fristforlængelse i isolation indtil den 9 april.

Det forholdt sig nemlig sådan, at i samme øjeblik, som politifuldmægtig Merete Pårensgaard forlangte yderligere 14 dages isolationsfængsling til den 9 april 92, havde dommer Sylvest Nielsen uden betænkningstid dømt lægerne til fortsat varetægtsfængsling i isolation i      yderligere 14 dage- altså til 9 april.-

Derfor troede forsamlingen lægerne velforvaret  bag lås og slå og uden kontakt til omverdenen.

men kommunens observant vicekontorchefen Bill Jahnsen må i sin glæde over dommerens følgagtighed enten have glemt at rapportere- eller måske slet ikke observeret at lægernes advokat Hans helmer jensen straks efter afsigelsen af denne dom, til dommerens store forbløffelse gik op til denne og afleverede et på forhånd udarbejdet kæreskrift og bad denne måbende dommer meget skarpt om at drage omsorg for, at dette kæreskrift ekspres blev sendt til landsretten.

Kommunens observant vicekontorchefen blev så glad over den lange tid- 14 dage ekstra i isolation- som forsamlingen- bammnnden- nu havde fået til at fuldføre og færdigføre sit forehavende, at han skyndsomt forlod retten hin torsdag formiddag- uden at høre om kæreskriftet.

han skyulle jo nå at aflægge rapport på rådhuset, før dette lukkede kl 18.

Netop dette skulle vise sig at blive skæbnessvangert for komplottet. For selv om denne Frederiksbergdommer naturligvis ikke havde sendt kæreskriftet til landsretten ekspres. Så fik landsretten alligevel kæren den følgende dag om eftermiddagen om fredagen den 27.3,92, fordi den anden forsvarsadvokat cyklede ind til landsretten og fandt kæren frem fra postkassen og fik den lagt frem for en dommer, der så sent fredag eftermiddag underkendte Frederiksbergdommerens kendelse og øjeblikkeligt løslod lægerne.

Denne løsladelse skete som nævnt sent om eftermiddagen den 27.3.92, hvor det aftalte skuespil i skolegården skulle løbe af stableb den følgende dag Lørdag den 28.3.92 kl 12.

havde det ikke været for de to advokater på grund af deres erfaring med denne ret på Frederiksberg, der havde skrevet kæren, før lægerne blev dømt.  - Og for advokat Jytte Thorbæks skyld, der fandt kæren frem fra landsrettens postkasse fredag eftermiddag og placerede denne foran dommeren, der så resolutunderkendte Frederiksberg rets dom med fortsat isolationsfængsling- så var byrettens dom først blevet underkendty af Landsretten den følgende mandag i stedet for fredag eftermiddag og så havde bandens komplot været den fuldendte forbrydelse.


Ved enhver forbrydelse bliver der begået en fejl- og fejlen her var altså, at observanten   vicekontorchefen Bille jahnsen ikke i sin glæde gav sig tid til at overvære retsmødets efterspil, hvilket jo ville have  kunnet få forsamlingen til at skynde sig yderligere.

Planen havde socialudvalgsformanden i virkelighedn allerede røbet ved   sine udtalelser til lokal radio på Frederiksberg  og Frederiksberg Journalen dagen efter lægernes fængsling den 19.3..92.

Ligesom samme socialudvalgsformand dagen før landsretten underkendte Frederiksbergs  fortsatte fængsling af lægerne til Jyllandsposten.

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerview'et, at kommunen havde et godt samarbejde med den udsete  plejefamilie- Slangerupparret- og med skolen.
      Bilag. radiointerview'et og artiklen i Jylladsposten.

------------------------------------------------------------

Socialudvalgsformanden røbede i radiointerviewét
Aftaltes det, at der ikke skulle være politipå vejen fra Hørsholm til skolegården den følgende dag lørdag formiddag i den tid, da børnene skulle fragtes denne vej til skolen.

Det aftaltes, at børnene først skulle bringes fra Hørsholm til Slangerup den følgende formiddag lørdag den 28.3.92. fordi Hørsholm skulle være tophemmeligt og et sted, der skulle være helt umuligt at finde frem til.

Det aftaltes yderligere, at børnene af Slangerupparret skulle, fragtes til Slagslunde skoven og derfra i taxa til skolegården.

Samt at taxachaufføren Poul Weibel Larsen, som den kvindelige part fra Slangerup havde et godt kendskab til og tidligere havde haft ansat i sit firma, før hun blev døm,t til ubetinget fængsel for bedrageri, skulle have en forfabrikeret taxabon lydende på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannesskolen.

Denne plan og meget mere aftaltes helt ned i mindste detaljer i bedste James Bond stil. under disse tophemmelige møder på Frederiksberg kommune.

Ligesom det aftaltes på dette møde på Frederiksberg rådhus fredag den 27.3.92 kl. 14.3o:

Hvordan børnene skulle komme tilsyne.
Hvornår de skulle dukke op.
Og hvor i skolegården.
Samt at taxaen skulle køre hen til lejelabyrinten og holde der        kl. 12 lørdag den 28.3.92.
Og det aftaltes, at Inger Bek skulle stå oppe i et vindue.
Og når taxaen med bø'rnene ankom, skulle hun gå ned i gården og betale chaufføren den forud fabrikerede  taxabon der lød på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde.- Hun betalte med en girobon i skolens navn.

Afstanden fra Roskilde til Johannesskolen passede med afstanden fra Slagslundeskoven til skolen havde man fundet ud af.

Det aftaltes ydermere, at alt dette  skul iagttages af en udvalgt repræsentant fra Frederiksberg kommune, nemlig Søren Gøtler, som ikke skulle vide, at det hele var aftalt spil.

Søren Gøtler skulle så aflyse politieftersøgningen-

Derefter kunne lægerne frigives og ville så være sagen helt udenforstående og ude af stand til at kræve nogen som helst indsigt til et eneste journalakt.-
Dette var grunden til at det var bydende nødvendigt at disse var fængslet til planen var fuldført og børnen midlertidigt anbragt for snart at kunne vende tilbage til rektorens venner i Slangerup.

For en sikkerheds skyld aftaltes det på det sidste hemmelige møde, at lægernes 8-årige datter skulle bortvises fra Johannesskolen- hvilket rektor Bek dog var lidt betænkelig ved. Hun var bange.


referat fra dette lange møde ønskes!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Alt dette har vi ikke alene fra en pålidelig kilde i Frederiksberg kommune- samt fra politiafhøringen af Inger Bek, som advokat Søren Søltoft har læst op for Eva Graungaard og hun taget på bånd.- samt fra adv. Thorbeks Notat.


27.03.92:

Eva Graungaard og Karl Somogyi løslades af Østre
Landsret, som omstøder kendelsen fra retten på
Fr.berg.

Familien Gyllinge godkendes endeligt som plejefami-
lie af Fr.berg og Københavns kommune.


27.3....1992 om eftermiddagen går der bud til rektor Bek, at ikke alene plejetilladelserne fra Frederiksberg kommune, som jo kun var en formalitet var i orden - men nu havde Københavns kommune også været ude hos lærerfamilien og givet plejegodkendelse til hedes ansatte lærerpar på skolen, så nu kan børnene komme frem.

Rektor Bek sender bud til slangerupparret at sagen er i orden den midlertidige plejetilladelse er givet til lærerparret.

    Fredag aften den 27.3.1992

Ifølge politiafhøringen siger ægteparret i Hørsholm :

"PLUDSELIG EN FREDAG AFTEN FIK DE MEDDELELSE OM, AT TINGENE VAR BRAGT I ORDEN OG AT PIGERNE SKULLE FORLADE DEM NÆSTE MORGEN- ALTSÅ LØRDAG MORGEN . DE HUSKER IKKE OM DE MODTOG DENNE MEDDELELSE PR TELEFON ELLER OM DET VAR WHITA OG NIELS DER KOM PÅ BESØG."


    Lørdag morgen den 28.3.1992

"DEN FØLGENDE MORGEN, ALTSÅ LØRDAG, KOM NIELS I SIN BIL TIL DE SIGTEDES BOPÆL OG HENTEDE PIGERNE. OG DE SIGTEDE( ÆGTEPARRET ANDERSEN) FORSTOD, AT DE SKULLE VIDERE I TAXA IND TIL JOHANNESSKOLEN, HVOR DE SKULLE MØDES MED REKTOR"

28.03.92:

Iflg. Mulle og Lisbeth hentes tidligt om morgenen i Hørsholm, som aftalt med ægteparret Andersen og køres til Slangerup af Niels Lykke Nielsen og Whita Sjøsten i deres røde Mazda 626.

          Fra Slangerup kører Niels Lykke Nielsen alene børnene i sin røde Mazda til en skov lige syd for Slangerup, Slagslundeskoven, hvor han ifølge tilrettelagt plan møder chaufføren i Øbrobilen Poul Weibel Andersen, der tidligere har været Whita Sjøstens taxakollega og ven. Denne har i forvejen   fabrikeret en taxabon lydende på lørsel fra jernbanegade i Roskilde til skolegården. I Slagslundeskoven flyttes  børnene over i Øbrotaxaen og køres af komplotmedlemmet   Poul Weibel Larsen efter   planen direkte til legestativerne i Johannesskolens skolegård, hvor kommunens repræsentant Søren Gøtler står og venter, mens rektor bek ligeleds efter planen står i et vindue og springer ned og over skolens giro betaler den forudfabrikerede taxaregning.

Se afhøringen af rektor Bek- og af ægteparret Andersen fra Hørsholm, og den konstruerede rapport fra Søren Gøtler og tidspunktet for Københavns plejehjemsgodkendelse af rektor beks læreransatte.

Selv om Mulle allerede den 15.10.1992 fandt frem til det hus i Hørsholm, hvor hun og lillesøsteren blev holdt skjult, og politiet  underrettedes derom både med navn og adresser på forbryderne, så stod der i læge         kører dem til Johannesskolen.

          Børnene ankommer i taxa fra Slangerup til Johannes-
          skolen, hvor Inger Bek, familien Gyllinge og sagsbe-
          handler fra Fr.berg kommune, Søren Gøttler venter.

          Til Lau Fries har slangerupægtefællerne fortalt, at              børnene selv hyrede en taxa fra Roskilde til Johan-              nesskolen. De vidste selv, hvor de skulle hen.

          Taxachaufføren, der hedder Poul Weibel Larsen, siger             ved politiforhør, at han blev hyret af en ham ukendt             mandsperson i Jernbanegade i Roskilde.

          Taxabon'en betales af Inger Bek med 3o6 kr og lyder              på kørsel fra Jernbanegade i Roskilde til Johannes-              skolen. Den betales med en girobon fra Johannessko-              len.

          Mulle oplyser, at hun ikke på noget tidspunkt har                været i Roskilde, Men at taxachaufføren cirklede                 rundt med hende og lillesøsteren så meget, at kilome-            terantallet stemte med en kørsel fra Roskilde.

          Eva Graungaard oplyser, at hun da meget godt kender              denne taxachauffør, Poul Weibel Larsen, idet denne er            en af de mænd, der dagligt kom i Whita Sjøstens hjem.            Han var taxachauffør  ansat hos Whita Sjøsten, der               dengang hed Whita Buch. Det var før denne blev                   tiltalt og dømt for bedrageri.


          Den dag den 28.3.92 har rektor Inger Bek travlt:

      1.  Hun modtager børnene på skolegården efter aftale med             Frederiksberg kommune, sagsbehandler Søren Gøtler var            tilstede i skolegården. Og efter aftale med slange-              rupægtefællerne

      2.  Hun drikker te i sit lærerægtepars hjem, hvor hun                installerer børnene, om hvis placering der ifølge                slangerupægtefællerne er blevet forhandlet om, fra               den 2o.3.92, forhandlinger, der nu er så vidt frem-              skredne, at der er givet plejetilladelse til rektor              Beks ansatte, lærerægteparret Gyllinge, der bor i                Vanløse. Det har kompliceret forhandlingerne,                    da der skulle forhandles med både Københavns kommune             og Frederiksberg.
 
      3.  Rektor Bek sender om eftermiddagen bud med en                    kæmpestor blomsterbuket til Voldumvej 22 med et brev             i hvilket hun sender kærlige hilsener fra begge børn.

med teksten:

"Kære Eva og Karl"
Velkommen hjem!!!
DE bedste ønsker til jer begge
fra os alle på Johannesskolen.
Pigerne har det godt, sender de kærligste hilsener og begynder normalt i skolen mandag.
De venligste hilsener
Inger Bek"      


4.  Endeligt er Inger Bek ifølge slangerupparret i              i Slangerup samme eftermiddag efter at have anbragt              børnene hos sit lærerægtepar.- og sendt blomster og brev til os.
          


          Om aftenen samme dag:- Den 28.3.92.



          Det Stoore Frederikssundsmøde.

          Tilstede er foruden lægerne Graungaard og Somogyi:
          
          TV-fotograf Otto Jonasen
          redaktør Harly Foged,
          Børnehavelærer Margit Foged.
          Mogens Camre,
          Læge Torben Ishøj
          Sektionsleder i KTAS Agnete Ishøy,
          Advokat Hans Helmer Jensen
          Læge Ben Kristian Graungaard
          Stud med Emil Graungaard

          Samt Whita Sjøsten og  Niels Lykke Nielsen.
          
          Whita Sjøsten erkendte overfor hele denne forsamling,
          at det var hende og hendes mand, som havde skjult
          børnene samt;

          At børnene havde opholdt sig indendørs
          hele døgnet den 11.03.92, hvor Grete Schach Nielsen              hævder at have Lisbeth sammen med Eva Graungaard.
          
          Hun fortæller ligeledes forsamlingen, at hun, Niels
          Lykke Nielsen og Inger Bek af socialforvaltningen
          på Frederiksberg havde fået sikkerhed for ikke at                blive retsforfulgt for deres handlinger; dette er en             del af en aftale, som er truffet ved Johannesskolens             advokats mellemkomst, sagde hun.

          Hun oplyser endvidere, at Frederiksberg kommune via              Inger Bek har haft kendskab til børnenes skjulested i            det meste af den periode, hvor lægerne har siddet                fængslet.
           
          Tidligere samme aften fortalte hendes mand, Niels
          Lykke Nielsen det samme til en del af forsamlingen
          bestående af lægeægteparret, Otto Jonasen, Harly og              Margit Foged samt Emil Graungaard.



    29.03.92:

          På båndet telefonsamtale mellem Niels Lykke Nielsen
          og Eva Graungaard erkender Niels Lykke Nielsen igen,             at begge børnene var indendørs i Slangerup den                   11.03.92 samt, at han mener, at man skal komme falske            vidner til livs.

          Chefpsykolog Gunnar Kjær-Rasmussen, som er gift med
overlærer Lise Kjær-Rasmussen (bisidderen d. 12.12.91            samt Lisbeths klasselærer), ringes op af rektor Inger            Bek, der fortæller, at børnene kommer i skole mandag             - dette skal ske uden drama og presse.
          
          I båndet telefonsamtale mellem Eva Graungaard og                 lærerægteparret ved Johannesskolen, John og Anette
          Gyllinge, fortæller Anette Gyllinge, at aftalen
          om, at de skulle have Lisbeth og Mulle i pleje, var
          indgået mellem Kbh. og Fr.berg kommune en uge tid-
          ligere.


30.03.92:

 Børnene kommer i skole.
 
Uge 15  :

Mulle tilbyder at se den biologiske moder mod at
vende tilbage til Graungaard-Somogyi. Kommunen af-
viser dette tilbud. Mulle fremsætter også sit til-
bud i Kanal-2 Rapporten - hendes "modydelse" for at              komme hjem til lægefamilien igen.

10.04.92:

 Mulle får at vide af familien Gyllinge, at kommunen
          afviser hendes tilbud, og at hun skal i retten og                derefter på børnehjem.

          Mulle kommer højt grædende til Voldumvej 22, 2610                Rødovre. Hun forsvinder efter en telefonsamtale med              Søren Gøttler, der beder hende om at komme på social-
          forvaltningen. Hun skal ringe besked 5 min. senere,              men det gør hun ikke.
    
          Mulle tager ud til læge Torben Ishøy, Elmevænget 10,
2880 Bagsværd. Denne ringer til Fr.berg kommune med
oplysning om Mulles opholdssted.

Der indledes forhandlinger med Fr.berg kommune, som
udmunder i en beslutning om, at Mulle får fred til
mandag, hvor man så skal mødes igen. Læge   Torben ishøj vil ikke aflevere mulle og meddeler, at kommunen bare skal komme med låsesmed og politi, og han går gerne i fængsel, men der vil være TV på sagen. Stillet overfor dette giver kommunen op og lader Mulle blive der.

 

Lillesøsteren Lisbeth blev senere samme dag afhentet på skolepsykologens kontor, hvor hun sad låst inde og bragt til familieinstitutionen på Bülovsvej.

Iflg. rapport fra klasselæreren overlærer Lise Kjær-Rasmussen               hentes Lisbeth udaf klassen foran de andre børn og               føres til psykologens kontor, hvor hun låses inde.               Læreren følger efter og rusker i døren. Hun spørger              viceinspektøren, Leif Iversen om, hvad det handler               om. Denne (manden, der sad som skolens observatør                ved det lukkede retsmøde, hvor Lise Kjær-Rasmussen               blev afhørt den 25. marts 1992) siger til hende:                 
           "Din  rolle er udspillet her. Gå til din klasse."
     
           Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen, får                 senere samme dag adgang til Lisbeth.


14.04.92:

Mulle besøger sammen med Agnete Ishøy og dennes dat-
ter, Ditte, Lisbeth på Bülowsvej. Besøget bliver                 overvåget af medarbejdere. Mulle får lovning på, at              Lisbeth kan komme med familie Ishøy på Bakken 2.                 påskedag (mandag 20.04.92).


15.04.92:

Mulle får at vide, at hun ikke kan få lov at se Lis-
beth 2. påskedag.

          Læge Torben Ishøy deltager i et møde på Rådhuset.
Tilstede er Mette Haugaard Hansen, hendes advokat
Kirsten Reimers-Lund og Bülowsvejens forstanderinde
Else Plesner.


20.04.92:

Læge Torben Ishøy tilskriver Fr.berg kommune; att:
Lasse Gaardsøe. Han beskriver samtalen, som fandt
sted mellem ham selv og Mette Haugaard Hansen og
skriver. "Af særlig interesse for min rolle inde-
holdt samtalen elementer, som efter min vurdering
var udtryk for en række tvangs- og vrangforstil-
linger, der især drejede sig om et lægeligt for-
hold og narkotika/psykofarmaka.".


24.04.92:

Den biologiske moder, Mette Haugaard Hansen udsteder skriftligt forbud mod konfirmation af Mulle.


Mulle foretræder for Børnesagsudvalget ('3) på Frederiksberg sammen med Torben og Agnete Ishøy. Hun gentager igen, at hun ønsker at vende tilbage til Graungaard-Somogyi.


28.04.92:

Mulle møder hos Flemming Kofod-Svendsen, formand for Folketingets Sociale Udvalg for til ham at appellere om, at han retter henvendelse til Fr.berg kommune om tilladelse til at blive konfirmeret.

Mulle appellerer ligeledes om at komme hjem til Eva Graungaard og Karl Somogyi sammen med Lisbeth.


29.04.92:

Fr.berg kommune ved Hans Henrik Plange tilskriver
læge Torben Ishøy vedr. moderens ultimative forbud
mod konfirmationen.


06.05.92:

Mogens Camre, Agnete og Torben Ishøy tilsender Fol-
tingets '71, stk. 7 tilsyn en redegørelse af sagen.


07.05.92:

Mulle foretræder for '71, stk. 7 tilsyn sammen med
          Mogens Camre, efter han har redegjort for sagen og
          dens perspektiver.

08.05.92:

Lisbeths fødselsdag; hun fylder 9 år.
          Eva Graungaard, Karl Somogyi samt deres datter Rie
          mødte op på Johannesskolen med lagkage og gaver til              Lisbeth.

På Bülowsvej får Lisbeth besøg af Whita Sjøsten og               Niels Lykke Nielsen, som inviteres ind med gaver og              får chokolade sammen med lisbeth.  

          Mulle ringer til børnehjemmet og spørger Lisbeth om
          længden af deres besøg. Lisbeth siger først ja til en
time, men bliver rettet bagefter af noget personale
til 10-15 min. Hun har fået modellervoks af dem i
gave. Samtalen er båndet.
Det skal dertil nævnes, at det ikke har været muligt
for nogen andre - der iblandt Fru Bertelsen, der har             passet Lisbeth - at overrække Lisbeth gaver.

          Derefter bliver Lisbeth IGEN PÅBUDT SKOLEPAUSE.

         Hun er ikke syg, men det er de voksne, der bestemmer,            siger Lisbeth til Mulle i en båndet telefonsamtale.


09.05.92:

Mulles fødselsdag; hun bliver 14 år.


11.05.92:

Eva Graungaard bliver ringet op af overlærer Lise              Kjær-Rasmussen, som fortæller, at hun er blevet kaldt          op til viceinspektørens kontor sammen med en faglig            repræsentant. Hun får der at vide, at det er blevet            forbudt for Graungaard-Somogyi familien at komme ind           i klasseværelset, når Lisbeth er der på trods af, at           deres egen datter Ditte går i samme klasse. Hvis hun           ikke kan forhindre dette, skal hun øjeblikkeligt               tilkalde kontoret, der så vil komme til hjælp.                 
Samtidigt blev hun bebrejdet, at hun var usamarbejds-          villig med kommunen, hvilket hun skulle have vist med          sit kropssprog overfor de tre kommunale folk, der              dagligt ledsager Lisbeth til og fra klasseværelset.


14.05.92:

Mulle bliver kaldt ned midt i fysiktimen af Johannes-skolens kontor og får der at vide, at hun kan hente              en gave fra slangerupægteparret.

Mulle ønsker ikke at mostage denne gave

          Fr.berg kommune tilskriver Eva Graungaard og Karl So-
mogyi for at meddele disse, at Børnesagsudvalget ('3)
har nedlagt forbud mod, at Graungaard-Somogyi kontak-            ter Lisbeth og Mulle, da dette skønnes at være en                forhindring i.f.t. børnenes fremtidige anbringelse.  


30.o6.92:

Lægeægteparrets 8-årige datter Ditte, der er meget               afholdt såvel lærere som af klassekammerater,                    bortvises fra Johannesskolen af rektor Bek, som                  forklarer dette til de undrende forældre med, at hun             ikke kan leve med at have en elev på skolen, der har             bragt hendes navn i offentlighedens søgelys.

          I virkeligheden var denne manøvre et led i de aftaler            Frederiksberg kommune havde indgået med Inger Bek ved            mødet på Frederiksberg rådhus den 27.3.1992 kl 14.3o,            mens lægerne endnu sad isolationsfængslet.-

          Anklageren i retssagen forlangte LUKKEDE DØRE og                 udelukkelse af lægerne Graungaard og Somogyi fra det             sidste retsmø'de i Frederiksberg ret, der skulle                 afholdes den 18.11.92.Dette protesterede adv. Søltoft            imod, og ved dom af 11.11.92 afsagdes i Frederiksberg            ret en kendelse, hvorefter rettens døre fortsat                  skulle være lukkede, men anklagemyndigheden blev                 underkendt i dens begæring om, at de sigtede ikke                måtte overvære retsmødet.

          

          Onsdag den 18.11.1992 kl. 9,3o.

afholdtes så et                  retsmøde i Frederiksberg ret. Det var denne                      gang en anden dommer, idet tidligere dommer, som                 lægerne har forlangt skulle vige sit sæde, var kommet            tilbage til justitsministeriet. Om dette er et                   tilfælde vides ikke.

          Frederiksberg politi havde til lejligheden udarbejdet            et anklageskrift, hvilende tilsyneladende udelukkende            på slangerupægtefællernes sammenstrikkede historie               til Lau Fries.

          Og så skulle en af politiet udvalgt skare sigtede                afhøres.

          Efter anklageskrift er filmfotograf Otto Jonasen,                Skovsøvej 5o , Ølsted sigtet, fordi han, ifølge                  slangerupægtefællerne fælles afhøring hos Lau Fries,             den 25.2.92, skulle have kørt Mulle og Lisbeth fra en            filmoptagelse til DR, der foregik hos en anden DR                producer, tilbage til slangerupægtefællerne. I Otto              Jonasens bil var Eva Graungaard tilstede, ligeledes              ifølge de sigtede slangerupægtefæller. Omtalte film              blev slet ikke optaget den 25.2.92.

          DR-fotograf Otto Jonasen nægtede at udtale sig.

          Derefter blev læge Georg Somogyi afhørt, ligeledes               som sigtet, idet han - ligeledes efter slangerupægte-            fællernes udsagn - skulle have kørt børnene fra                  Slangerup, "formodentligt" til lægekonsultationen i              Rødovre den 14.2.92, fordi børnene skulle hjælpe med             at pakke til en rejse til Tunis.

          Læge Georg Somogyi lod sig afhøre af anklagemyndig               heden, og forklarede, at han umuligt kunne have været            i Slangerup, pågældende dag på omtalte tidspunkt,                idet han den omtalte dag, hvor han ved 13-tiden                  skulle have været i Slangerup for at afhente børnene,            havde siddet i møde et andet sted i tidsrummet ca.               fra  kl. 12  til kl. 15.


          Derefter blev sigtelsen mod denne læge frafaldet. Den byggede på  Slangerupparrets løgnagtige historier, der fortaltes vicekriminalinspektør Lau Fries under kaffen i Slangerup, hvor parret fik lov til at sidde sammen og korrigere deres fortællinger.                    


          Derefter blev lægesekretær Helge Røpke afhørt. Han               skulle den 3.2.92 have kørt pigerne til Slangerup.               Helge Røpke nægtede at udtale sig.

          Derefter afhørtes vidnet, DR-producer Hanne Jensen.              Hendes advokat ville vide, om hun kunne risikere                 tiltale. Da der blev svaret bekræftende på dette                 spørgsmål, ønskede hun heller ikke at udtale sig i               Frederiksberg ret.

          Endeligt skulle vidnet, forfatter Harly Foged fra                Frederikssund afhøres. Denne medbragte en skrivelse,             han ønskede at overgive til dommeren. Også han                   spurgte, om han kunne blive sigtet i sagen. Da der               igen af anklagemyndigheden blev svaret, at det                   kunne han, rejste han sig, idet han sagde. " Så har              vi ikke mere at snakke om".

          
          I Kanal- 2 udtalte redaktør Harly Foged senere samme             dag: "Jeg vidste, hvor børnene var på det tidspunkt,             hvor lægerne først fik 7 dages isolationsfængsling,              og derefter yderligere 14 dage. Og jeg vidste, at                lægerne ikke kunne vide det.På det tidspunkt kunne               jeg bevise, hvor ungerne var, og jeg kunne bevise, at            lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Men dommeren smed mig ud af retten på det åbne møde,             før dørene blev lukkede.

. Selvom jeg sagde  til dommeren: "Jeg er journalist. Jeg har oplysninger, der er meget, meget væsentlige for sagens op-       klaring".

          Men hun ville ikke høre på mig. Hun skreg                        vildt og ubehersket: "UD", og bad politiet om at føre            mig ud.

          Det kom ikke retten ved. Og på det tidspunkt                     kunne JEG bevise - hvor dommeren senere går hen og               forlænger fængslingen med 14 dage - hvor ungerne var.            DE unger, der var eftersøgt. Jeg kunne bevise, at                lægerne på ingen måde kunne vide, hvor børnene var.              Og på samme tilskuerpladser sad Frederiksberg                    kommunes sagsbehandlere. De samme mennesker, der                 forhandlede og var med til at give andre mennesker               amnesti for at skjule børnene"



Til Fagforeningen Jern og Metal.



Vedr. Jens Graungaard, cpr: 090361-2533.
.........................................



Den 19.3.1999.

Jeg har kendt Jens siden han gik ud af skolen og kom på EFG.

Jens er en und mand, der aldrig har haft en sygedag tidligere.
Han er sømand med søfartsbog, specialarbejder og udlært plade- og konstrukssmed i 1990. Han var meget ærgerrig og meget flittig og fuldstændig rask og frisk, indtil han kom i lære på beholderfabrikken AJVA i Søborg, hvor han blev groft udnyttet og måtte arbejde under så helt umenneskelige og giftige forhold, at han blev så syg, at han ikke efter læretidens slut har kunnet arbejde en eneste dag.

I den læreplads blev han presset til at sidde sammenkrøbet og hel umenneskelig stilling, hvor ryggen blev beskadiget og blodtilførslen til benene blev så vanskeliggjort, at han allerede under læretiden måtte opereres med fjernelse af den store åre fra lysken til hælen på begge ben, og han blev indlagt i ugevis på neurologisk afdeling for ygskaden, der viste sig at bero på en stor diskusprolaps, som skulle opereres. Ved arbejdstidens slutning, når han var hjulpet ud af beholderen, var han svimmel, og kunne ikke stå på benene, benene sov, og han havde svært ved at huske det, der var sket samme dag hostede han ofte blod op.

Jens sad så sammenkrøbet inde i smalle mørke beholdere, at han ikke ved egen hjælp kunne komme ud, når der var frokost og ved arbejdstidens slut. Han måtte hjælpes af to arbejdskammerater.

Han svejsede og sprøjtede med glaspulver og malede uden ud
luftning og uden maske- der var kun masker til lærlingene. Han fik rakt en ledning med en elektrisk pære ind i beholderen, for at kunne se, hvad han lavede.
Han arbejdede sådan i 7 timer om dagen og ødelagde fuldstændigt sit helbred. Han har ikke senere kunnet gennemføre en eneste arbejdsdag, på grund af smerter i ben og ryg.

Hver gang han har gennemført en ny uddannelse- kranførerkurser, gifttransport osv, er han kommet akut ind på hospital.

Jens har mistet 38 års arbejdsindtægt.




Og Jens, der altid tidligere altid har været i arbejde og aldrig haft en sygedag på arbejdet, han har ikke på grund af smerter i ryg og ben kunne gennemføre en eneste dags arbejde senere.

Efter at have fået det af ham så eftertragtede svendebrev, er han opereret for den ødelagte blodcirkulation i benene i alt 9 gange- og man kan ikke operere mere.  Jens kan ikke mere huske, kan ikke gå mere end 50 meter af gangen. Han blev opereret for en meget stor diskusprolaps i lænderyggen. Der er stadigt en diskusprolaps i halsryggen.

De lærlinge, der lavede vrøvl blev afskediget.

Den unge mand var fuldstændig rask ved læretidens start.- Under læretiden blev han mere og mere syg, og måtte indlægges  
gang på gang direkte fra arbejdet Er hel enkelt gået ud og ind af sygehus fra midten af læretiden til i dag. Og bl. a. Opereret i alt 10 gange.

Han er af overlægerne på Glostrup og Herlev erklæret mere end 75 % invalid på grund af de skader, han pådrog sig under læretiden.

Forårets dommer er skiftet ud- men sigtelserne er de samme.Det var Kanal-2 onsdag den 18.11.1992- præcis 8 måneder efter den voldelige anholdelse og isolations fængsling af lægerne.

Der er ikke berammet nye retsmøder.

Derimod er det nye tilkommet til en kendsgerning, at myndighederne benyttede et falsk vidne til at få ægerne fængslet.


At socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen direkte formidlede lodrette løgne i Frederiksberg radio dagen efter voresfængsling.

At det vidne, der kendte børnenes opholdssted og vidste, at lægerne ikke på noget tidspunkt på ingen måde har kunnet vide det. Han blev smidt ud af Frederiksberg ret.
Samtidig med, at Frederiksberg Kommunes repræsentant, der var med til at at forhandle om børnene og give de mennesker, der skjulte børnene amnesti.



15 Nov. 1992. datoen for et af vore børnebørn, Samuels dåb
lykkedes det for Mulle og Ben Kristian ved et tip fra  TV1 fotografen Otto Jonasen, der fortalte, at han den 19 marts 1992, mens lægerne sad i isolationsfængsel, var blevet ført liggende i bunden af Slangerupparets bil med bind for øjnene og at det var lykkedes for denne fotograf at få et glimt fra   et vejskilt, der stod AHørsholm@ på.

Derfor gik Ben Kristian og Mullre gade op og gade ned i Hørsholm lige indtil Mulle råbte. ADer var der, vi blev holdt skjult.@

Frederiksberg Journalen sendte billede af huset og angav adressen til Frederiksberg politi, efter at adressen også vr blevet genkendt af TV-fotografen, Otto Jonasen.

ADet var der bag disse gardiner, at et nervøst ægtepar ommøblerede hele huset, for at intet skulle genkendes- og der   Mulle fortalte til TV, som blev sendt om aftenen, at lægerne obsolut INTET kendte til skjulestedet.

Alligevel tog det et helt år, før politiet afhørte dette forbryderpar, Ole og
.

Og parret fortalte i et dette forhør, hvor de sad sammen ikke hver for sig som det er meningen med politiforhør, at disse aldrig havde set eller talt med de læger, der dengang sad fængslet og ikke kunne blive løsladt før børnene kom frem.

De kendte sagen og medvirkede,  fordi det var en rektor, der stod bag det hele.- Dette ved vi fra en båndet samtale mellem Søltoft Madsen og læge Eva Graungaard.

Disse forbrydere kan ikke straffes ifølge dommer Hvid, der til os sagde, at de jo aldrig ville gøre dette igen.



Lægernes senere politianmeldelser af hhv. Hørsholmparret, rektor Bek, borgmester John Winther og ménedersken Grete Schack-Nielsen er blevet afvist af politimesteren, statsadvokaten og rigsadvokaten.



6.12.92.          

Og nu har overassistenten Dorthe Hendriksen, der i denne sag producerede den løgnagtige smædekampagne og skrev, at der i vor konsultation, i samme rum, hvor der var lagt tre patienter op, stod en ged, der havde afføring , mens hun var der.- En historie, der blev bragt viden omkring. Den blev således fundet i MF Arne Melchiors papirbunke på Christiansborg. Og den blev af Frederiksberg kommune til embedslæger, og til en meget stor udvalgt skare af folketingsmedlemmer og til de mennesker, der tog lægernes parti.-

NU HAR DENNE OVERASSISTENT SKREVET UNDER PÅ, AT HUN FORTALTE EN LØGNEHISTORIE OG BETALT 5.000 KR.

Kanal 2:
”Lukkede døre, lodrette løgne, hvad bliver det næste?”          

   "Lukkede døre, Lodrette løgne, inhabile dommere, hvad            bliver det næste.?

spurgte Lars Bøgh Winther en dag i Kanal-2 rapporten i TV.  

          
Det næste bliver undersøgelse af, hvordan en anden medarbejder, Erik Havgaard Hansen, der har spillet en betydelig rolle, i og med han har fortalt beviselige usandheder, kan udtale, at han er parat til at møde i retten og bevidne, at barnet Lisbeth ved gentagne lejligheder har fortalt ham om "geden i huset" på Voldumvej.

Og afsløring af hele det sammenspiste komplots arbejde på Frederiksberg rådhus - med borgmester John Winther i spidsen
under børnenes Aforsvinden@

Forfatter Harly Fogeds og fotograf Otto Jonasens skrivelse til retten vedlægges i fotokopi.

Konklusion:
-----------

På talløse skrivelser til borgmester John Winther, socialudvalgsformand, kommunalbestyrelse, socialudvalgsformand Birgit Fogh Andersen, der omgærder sig med sine egne usandheder, "hovedmanden", rektor Bek, og Johannesskolens bestyrelsesmedlemmer, svares overhovedet ikke.

I sagen er der nye afslørende oplysninger, bl. a. vedr. komplottet mellem rektor Bek, Slangerupægtefællerne og taxachaufføren Poul Weibel Larsen, der er en tidligere ansat chauffør hos Whita Sjøsten fra Slangerup, og som rektoren betalte for en "fuptur" 3o6 kr af skolens girobeholdning..

Ligesom det hemmeligholdte, såkaldte ukendte skjulested i Hørsholm nu er udpeget og genkendt som Niels Lykke Nielsens arbejdskollega, murer Ole Andersen og hustrus villa, beliggende Alsvej 97, Hørsholm,- Dette interesserer ikke Frederiksberg politi.

Der er ingen i Danmark, der tør udtale sig i Graungaard-sagen mere af angst for at miste deres stilling.

Da klasselærereren, overlærer Lise Kjær Rasmussen, i et lukket retsmøde afgav forklaring om, at Mulle den 2.3.92 var på skolen og gik ind til rektor Bek., havde samme rektor Bek, der sammen med kommunen under lægernes isolationsfængsling, intenst forhandlede om børnenes omplacering, indtil varig placering hos hendes "nære vennes gennem 4o år", Slangerupfamilien, kunne finde sted, så disse igen kunne betale deres terminer. Hun havde sin observatør, siddende i det lukkede retsmøde.

Derved kunne hendes forklaring til politiet afpasses.

Da samme klasselærer fulgte efter barnet Lisbeth, der af kommunens folk senere blev afhentet fra klassen midt i timen og låst inde på skolepsykologens kontor, og ruskede i døren og spurgte: "Hvad handler det her om?" og fik svaret: Gå ind i din klasse igen og pas dit arbejde, din rolle er udspillet", ja så blev også hun bange. " Hvor går jeg hen og får nyt arbejde i min alder. jeg har jo villa og bil og børn under uddannelse, spurgte hun.

Og forældrerepræsentanten, kriminalassistent Hans Andersen, Rødovre politi, sagde, da han fik at vide, at den lille Ditte på 8 år brutalt af rektor Bek var blevet smidt ud af hendes skole med den begrundelse, at denne rektor ikke kunne leve med, at have et barn på skolen, hvis forældre bragte hende i offentlighedens søgelys. Han sagde. "Jeg føler mig som en tøsedreng, Men hvis jeg blander mig, ender det med, at min egen Helene også bliver smidt ud"

Der er ingen, der tør hjælpe eller sige, hvad de mener.


OG NU HAR OVERASSISTENTEN VED FREDERIKSBERG KOMMUNE,DORTE HENRIKSEN SKREVET UNDER PÅ, AT HUN SKREV EN LØGNAGTIG RAPPORT OM EN GED I DERES KONSULTATION. EN RAPPORT, DER VIA FREDERIKSBERG KOMMUNE BLEV RUNDKASTET SAMMEN MED EN LIGESÅ FANTASIFULD OG LØGNAGTIG PSYKOLOGERKLÆRING BL.A. VIA TELEFAX  TIL FOLKETINGETS SOCIALE UDVALGS MEDLEMMER, OG ET MEGET STORT MEN UKENDT ANTAL INDFLYDELSESRIGE MENNESKER,- OG SOM LÆGERNE TILFÆLDIGT KOM I BESIDDELSE AF, DA DEN MYSTISKE RAPPORT, BLEV FUNDET I FOLKETINGSMAND ARNE MELCHIORS PAPIRBUNKE.

Den løgnagtige rapport skadede børnene Mulle og Lisbeths sag, desuden blev den sendt til embedslægerne, i den onde hensigt, at lukke lægernes praksis.

LIGELEDES HAR POLITIET FUNDET FREM TIL, AT DEN KONSERVATIVE  OLDERMAND OG VÆLGERFORENINGSVENINDE TIL SOCIALUDVALGSFORMANDEN BIRGIT FOGH ANDERSEN, FRU GRETHE SCHACK NIELSENS VIDNESBYRD I RETTEN, DER BLEV BRUGT TIL AT FÅ LÆGERNE I ISOLATIONSFÆNGSEL, VAR FALSK.   

"Det kunne således på ingen måde have sin rigtighed, at Graungaard den 11.3.92 kunne være set i sin opgang med barnet Lisbeth, da hun denne dag og i tiden derop til og i dagene derefter befandt sig i Slangerup", skrev vicepolitiassistent Lau Fries. - Dermed synes den vidnesag slut.

OG DER SYNES INTET AT SKE DET VIDNE, SOM FREDERIKSBERGDOMMEREN ANSÅ FOR HELT PÅLIDELIGT.-"DET VIDNE TROR JEG PÅ, SAGDE DOMMER SYLVEST NIELSEN I FREDERIKSBERG RET OG DØMTE LÆGERNE FØRST TIL TRE DAGES ISOLATIONSFÆNGSLING, DEREFTER TIL 7 DAGE YDERLIGERE OG TIL SIDST TIL ENDNU 14 DAGE.- EN DOM DER BLEV UNDERKENDT AF LANDSRETTEN.

SYLVBEST NIELSEN ER NU SKIFTET UD MED EN ANDEN DOMMER- HUN HAR FÅET EN HØJERE STILLING.
.

Da Emil Graungaard på sin 18-års fødselsdag vidnede sandt i retten, blev han truet med 6o dages fængsel, hvis hans udsagn var forkert.

Da lægerne havde været på sygebesøg den første dag på grund af Mulles selvmordstrussel,, og ville fortælle dette til den ansvarlige: socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen, skreg denne Jeg vil intet vide. Hun vidste det jo- og gik til politimesteren. " Hun fortalte det under en privat middag, sagde hun i en båndet samtale.

Hvad nu?- Til den ansvarshavende borgmester John Winther naturligvis, som er løbende blevet holdt underrettet om denne sag fra december 1991 , og som har modtaget talrige breve om børnenes situation, og som så tidligt som den 2.3.92 forhandlede med rektor Bek om børnenes anbringelse, efter at Mulle, der var "under jorden" havde været hos hende- Det var 16 dage FØR  fængslingen.- ifølge rektor Bek.- var underettet om de intense forhandlinger om børnene, der skulle- og blev- færdiggjort under fængslingen, uden at dog deres skumle plan kunne fuldføres helt, da Landsretten brød ind og frigav lægerne 14 dage før ønsket af Frederiksberg.

OG SOM DEN 25.3.92 SVAREDE MF ARNE MELCHIOR,DA DENNE HOLDT PRESSEKONFERENCE OG RINGEDE BORGMESTEREN OP: "JEG KENDER SLET
INTET TIL DEN SAG, DU TALER OM."

Så dette synes ikke at være vejen. men så må man kunne klage til kommunaldirektøren og socialdirektøren, der som embedsmænd er ligestillet med de politisk valgte, borgmester og socialudvalgsformand embedsmand.- Det må være komandovejen.- og dog?


Da chefpsykologen i Tårnby kommune, Gunner Kjær- Rasmussen mødte op i folketingets sociale udbvalg den 12.3.92 og derefter i Folketinget blev kontaktet af TV, hvor han udtalte sig,  medførte dette, at socialdirektøren skrev til  chefpsykologens skoledirektør, som så gav Kjær-Rasmussen en "næse".

Ytringsfriheden værdsættes ikke højt i Danmark.

iFØLGE EN HEL FORSAMLING AF KENDTE MENNESKER UDTALTE FRU WHITA SJØSTEN FRA sLANGERUP, AT DER INTET VILLE SKE HENDE OG HENDES ÆGTEFÆLLE, SOM HAVDE HAFT BØRNENE BOENDE DEN STØRSTE DEL AF DEN TID DISSE HAR VÆRET POLITIEFTERSØGT, LIGESOM DER HELLER INTET VILLE SKE DERES BEKENDT REKTOR INGER BEK, DER SAMMEN MED SKOLENS ADVOKAT HAVDE FØRT FORHANDLINGERNE MED KOMMUNEN, IDET DISSE AF KOMMU8NEN ALLE V AR LOVET AMNESTI-
ET LØFTE, DER SYNES AT BLIVE HOLDT.

---------------------------------------------------------

NÅR MAN HAR MAGTEN, HANDLER MAN BARE - UANSET LOVEN.
            


Det mest himmelråbende ved hele denne sag er den kendsgerning, at det aldrig har drejet sig om børnenes ve og vel, men det faktum, at få ram på lægerne og samtidig tilgodese rektorens gode venner, det økonomisk betrængte par i Slangerup, som hun følte sig i taknemmelighedsgæld til og skyldte en tjenneste.
Hele dette skuespil blev sat i scene og udviklede sig som skildret for at at dække over den ene ulovlighed efter den anden.

Det faktum at børnene har været under jorden fra den 6.9.1993 til den 17.1.94, hvor Frederiksberg kommune udbetalte moderens  pension på en chek til politimesteren på Frederiksberg for at sulte disse frem- Og tilsidst fik.

En sag deres advokat indbragte for


Mulle blev bortvist fra Johannesskolen lige før eksamen i 9 klasse.

Det var dommer Torben Hviid der den 16.6,1994, dømte Mulle til at forblive endnu et år på børnehjemmet, hvilket hun blæste på og kort efter bare gik sin vej og flyttede tilbage til moderen.

Mulle er i dag 17 2 år. Hun har nu siden julen 1994 været under jorden sammen med lillesøsteren Lisbeth, hvilket disse to børn stadig er.

Hun gik under jorden på opfordring af lillesøsterens fulsdstændig nervesvækkede tilstand, hvor hun reagerede psykotisk.

………..
tavshedspligten -eg
---------------------
hvis jeg so læge skulle have brudt min tavshedspligt, skulle jeg ikke have siddet som abklaget men skulle have været bedt om at udtale mig under vidnesvar- som vidne.- da ville jeg have bedt om en kendelse.- oghavde jeg fået en sådan, da ville jeg have bedt om tilladelse til at rådføre mig med lægeforeningen- og have fulgt dennes råd.

børnenes tilhørsforhold til os som deres læger var ikke blevet ophævet af kommunen

desuden en tumultlignende situation
den dybere meninmg med tavshedspligten er, at folk, der på en eller anden mådeer  på kant med myndighederne ikke må forhindres i at søge lægehjælp, af frygt for atbde bliver udleveret til politiet


man har heller ikke betvivlet vidner- der skulle naturligvis have været stillwetr spørgsmål til disse vidned

mman har juridisk set dømt os begge kollektivt på ménederskens    løgn i retten.

ks
---

var udsat for en kollektiv dom.

hver af os har et selvstændigt ansvar.

vi var dømt på forhånd.

eg har været uartig overfor de offentlige myndigheder og der skal statueres et eksempel.
ks er gift med eg. mitgegangen- mitgefangen und mitgehangen

vægten skal lægges på at ks er kollektivt dømt- det kan man ikke- selv om der er så meget andet man heller ikke har kunnet- så må man ikke dømme kollektivt.

Trusselsbrevet til Mogens Camre hvor der omtales et møde i sagen- mødereferat ønskes.



Dato.
Mette Haugaard Hansen fik sit krav om hjemgivelse af sine døtre  behandlet først i Frederiksberg socialforvaltning, den

Uden at hendes advokat trods talrige begæringer derom af hende selv og af hendes advokat- først af advokat Kirsten Reimers Lund og derefter af advokat Hans helmer Jensen.

Dato  
Derefter behandlet i Den Sociale Ankestyrelse uden at få udleveret de begærede sagsakter

Den 11.2.1993.
Behandlet i Østre Landsret

den
Dommer hvid Socialforvaltningen uden
Den Sociale Ankestyrelse
Hans helmer jensen beklagede sig der kun over de tilbageholdte sagsakter

den 22.december 1993. Igen i Østre Landsret uden    at have fået udleveret de begærede sagsakter: Advokat Holger Lindholt.


Landsretten udtaler:
" Der foreligger ikke således som sagen er oplyst for landsretten grundlag for at antage, at afgørelsen i bø'rne- og ungeudvalget og i Den Sociale Ankestyrelse skulle være truffet uden at der skulle være givet ansøgerens daværende advokater fuld adgang til sagsaakterne, ligesom anbringedet om magtfordrejning fra Frederiksberg kommunes side savner ethvert grundlag, idet det af sagsøgeren iøvrigt anførte heller ikke kan føre til andet resultat tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge."



Det eneste vidne som fru Haugaard Hansen havde var læge Eva Graungaard, som jo også var den eneste læge der i den lange tid hun og hendes datter havde været og stadig var under jorden på flugt fra børnehjem og myndigheder, måtte ikke afhøres som vidne i denne vigtige sag- Kun den børnehjemsforstander Else Plesner, som var betalt af socialforvaltningen og mod barn og mor.-

Iøvrigt sultet ud af Frederiksberg socialforvaltning, der udleverede hendes invalidepension i på en check til politimesteren på Frederiksberg.

Dette vidne og dette bevismateriale måtte ikke høres.


Da afhøring af læge Eva Graungaard ikke kan anses for at være af betydning ved sagens afgørelse

    bestemmes:

Den af advokat Lindholt fremsatte begæring om afhøring af dette vidne tages ikke til følge.


…………….


                      BEVISTEMA.
                      .........


Sagen i hvilken jeg begærer en række personer vidneført, for over for retten at godtgøre, at det drejer sig om et nøje planlagt komplot.




I denne sag, som min mand og jeg er fuldstændig uskyldig i, er der holdt flere hemmelige og fuldstændigt ulovlige retsmøder, hvor dommeren Sylvest- Nielsen har afsagt kendelse om, at ikke engang vores advokat må adviseres.


1) 2 kl 9.15 holdtes det første helt ulovlige og hemmelige retsmøde i Retten på Frederiksberg
uden forvarer og uden tiltalte.

Det var politiet, der anmodede om, at vores advokat, Jytte Thorbek ikke måtte underrettes- hvilket hun så heller ikke blev, hvilket så bestemtes ved dom i Frederiksberg ret.

Der blev afgivet en kendelse, efter hvilken, der måtte ransages 5 forskellige steder, i vor lægekonsultation, hos os og hos nogle af vore voksne børn.

Razziaerne fandt sted samme dag den 28.2.1992-

Og den vanvittige og smædende Gederapport, hvormed man bl.a. forsøgte at fratage os vor bestalling som læger, produceredes denne dag.
En rapport, der ikke alene beskrev en levende ged, der stod og ha
vde afføring i et undersøgelsesværelse, hvor der var tre patienter lagt på lejet, men også beskrev et helt andet hus, end det, vi byggede i 1964. Rapporten beskrev ikke vort hus, men det hus, den overlæge, der havde grunden før os havde tegnet og indsendt til Rødovre kommune.
Injuriesagen blev betalt af kommunen. Og producenten overassistent Dorte Hendriksen avancerede efter tilbagetrækningen fra overassistent til fuldmægtig ved familieafdelingen på Frederiksberg socialafdeling.

Gederapportens tilbagetrækning 10 måneder senere vedlægges som
bilag 1.

Men ransagningen nøjedes ikke med at blive foretaget de steder dommen tillod dette. Der blev uden dommerkendelse også foretaget razziaer helt vilkårligt hos vore slægtninge og 2.
 

bekendte- således hos vor nevø, Ivan Somogyi, hos vor søn, læge Ben Kristian Graungaard og hos stud med. Emil Graungaard, m. fl.

MEN BØRNENE FANDTES NATURLIVIS INGEN AF ALLE DISSE STEDER.

Og efter tilbagetrækningen af Gederapporten som usand avancerede producenten, overassistent Dorte Hendriksen til fuldmægtig Dorte Hendriksen ved familieafdelingen på Frederiksberg rådhus.


2) Den 1.3.92. afleveredes mod kvittering politianmeldelse af Frederiksberg kommunes socialdirektorat:

Mod Anders Jensen og Hans Henrik Plange for den 7.2.92 at have indgivet falsk anmeldelse mod mig.

Mod Hjmmehos=en på socialforvaltningen Erik Havgaard for at have afgivet urigtige oplysninger til offentlig myndighed.

Og mod Frederiksberg Socialforvaltning som ansvarlig for grov vanrøgt af de to børn Lisbeth og Mulle, hvorved deres liv og helbred har været bragt i fare
Lisbeths tænder var totalt nedcarierede, og hun var HIV positiv, hun sad midt på gulvet og fik Aganer@ (ketogantabletter) for smerter. Mulle havde ikke været i skole i flere måneder. Børnene har siddet i en iskold og fugtig lejlighed , hvor der ingen opvarmningsmuligheder var- og været henvist til at stjæle, når moderen har været i fængsel, hvilket hun relativt ofte har været.

Bilag 2.

Der er intet indtil nu sket i anledning af denne anmeldelse, udover at der to dage senere:


3) Den 3.3.1992 kl 19.30. afholdtes det næste helt ulovlige retsmøde i Retten på Frederiksberg, 2. afdeling.

Kun anklager og dommer.- Uden tiltalte og uden forsvarer.--
Nu gav dommer Sylvest Nielsen så politiet tilladelse til at ransage i vor voksne datter, Ries lejlighed på Nørrebro, hvor børnene naturligvis heller ikke fandtes.

Al denne kommedie syntes udelukkende at have til hensigt at få mere smædende materiale mod os- Hensigten kan ikke have været at at finde børnene- For børnene gik frit ud og ind på rektor Beks kontor på Johannesskolen. Det vidste både lærer og Elever på skolen. Det vidste kommunen, og det vidste politiet med  sandsynlighed også.
Men hos rektor Inger Bek blev der ikke foretaget nogen razia for at lede efter børnene.

Der blev end ikke foretaget nogen razzia hos Inger Bek efter det timelange møde om de to Aforsvundne@ børn to dage senere  5.3.92 på borgmester John Winthers kontor, hvor Inger Bek deltog sammen med borgmesteren selv, og socialdirektør Bjarne Busk, og som endte med, at Bjarne Busk politianmeldte Inger Bek.

-Heller ikke nogen razzia hos rektoren, efter at socialdirektør Bjarne Busk havde politianmeldt hende 5.3.1992- nger Bek politianmeldt af socialdirektør Bjarne Busk,efter at hun på mødet om børnene på borgmesterkontoret havde oplyst at børnene havde været hos hende.Den eneste reaktion fra politiets side var ifølge Bjarne Busks notat af-- at politiet alligevel skulle tale med hende den følgende dag.


4) Den 5.3.1992 politianmeldes rektor Inger Bek af socialdirektør Bjarne Busk.

Men til trods for, at Bjarne Busk kunne begrunde sin anmeldelse med, at rektor Inger Bek på Mødet selv havde betroet ham og borgmesteren, at børnene havde været hos hende, skete der ingenting, hverken hemmelige retsmøder eller razziaer eller fængslinger.

Derimod skaffedes et utroligt og usandsynligt falsk vidneudsagn fra socialudvalgsformandens vælgerforeningsveninde, oldermand i den konservative vælgerforening, Grete Schack Nielsen, som efter flere samtaler mellem socialudvalgsformand Birgit Fogh Andersen resulterede i, at Birgit Fogh Andersen ringede politiet op og fortalte, hvornår og hvad denne vælgerforeningsveninde havde Aset@ den 11.3.1992.

Dette konstruerede falske vidnesbyrd brugtes til følgende to aktiviteter mod os:



2. Politiet kom uden dommerkendelse talstærkt ud i vores lægekonsultation- Tilskuere siger, der var omkring 70 betjente i uniform.
Voldumvej blev afspærret i begge retninger. Patienterne der var på vej blev gennet tilbage og fik at vide, at nu skulle vi i fængsel og de skulle gå hjem og hellere finde sig en anden læge.

UDEN dommerkendelse blev der sat et hvinende bor igang i praksisindgangsdøren, hvor låsen blev fuldstændigt ødelagt
og den mandlige sekretær blev i håndjern lænket til en af vore voksne døtre, -begge med højre hånd i det fælles håndjern, så den ene enten måtte gå baglæns, når den anden gik fremad, eller de skulle bevæge sig i rundkreds.
Optaget på video. Det så vanvittigt komisk ud

Vores yngste datter, Ditte på 8 år blev gennet ud på gaden og stod der frysende og grædende og så på, at min mand, der har højt blodtryk og allerede havde haft 2 blodpropper i hjernen blev ført ind i en politibil og kørt bort, og hendes store søster sammen med sekretæren, Helge Røpke, dansede rundt om hinanden i det fælles håndjern, og jeg, efter at være blevet slået af vicekriminalinspektøren blev båret ud og lagt i bunden af en af politiets kassevogne og kørt til Frederiksberg hospital under udrykning, og indlagt på intensiv hjerteafdeling.  

Jeg selv blev nedværdiget på det groveste, da jeg nogle dage senere kom til Vestre fængsel, klædt blev helt nøgen, og hånet, og senere ført til Hvidovre hospitals hjerteafdeling, hvor jeg igen måtte i iltbehandling på de intensive hjerteafdeling, og igen konstant overvåges af to denne gang ustandselig rygende fængselsbetjente, der den sidste dag, jeg var der- og jeg ville gå hen for at åbne vinduet, for at få
frisk luft. -Jeg kan ikke tåle røg- så fløj de på mig og vred mine arme om på ryggen, og bøjede håndleddene forover og ruskede mig, så jeg fik store blodunderløbne mærker på overarmene. De hævdede, at de kun havde brugt nødvendig magt, fordi jeg ville flygte.- en godt 63 årig gammel læge med svagt hjerte og med 12 børn, hvoraf det yngste kun var 8 år.
Jeg blev overført til sygeafdelingen, hvor jeg højtideligt blev idømt yderligere 8 dages strafisolation, som om jeg ikke hele tiden havde været totalt overvåget og isoleret.

Senere blev jeg sparket i ansigtet- se billederne- af fængselsbetjent Erik Staal under politistationen på Frederiksberg, hvor jeg lå på gulvet på en madras og ikke hurtigt nok kunne rejse mig, da 4 fængselsbetjente kom farende ind i min celle.- se fotos.Og kørt på båre tilbage til sygeafdelingen.

Og nægtet besøg af embedslægen og af egen læge.

Ved samtlige retssager i Frederiksberg ret, der var fuldstænd

2. Politiet kom uden dommerkendelse talstærkt ud i vores lægekonsultation- Tilskuere siger, der var omkring 70 betjente i uniform.
Voldumvej blev afspærret i begge retninger. Patienterne der var på vej blev gennet tilbage og fik at vide, at nu skulle vi i fængsel og de skulle gå hjem og hellere finde sig en anden læge.

UDEN dommerkendelse blev der sat et hvinende bor igang i praksisindgangsdøren, hvor låsen blev fuldstændigt ødelagt
og den mandlige sekretær blev i håndjern lænket til en af vore voksne døtre, -begge med højre hånd i det fælles håndjern, så den ene enten måtte gå baglæns, når den anden gik fremad, eller de skulle bevæge sig i rundkreds.
Optaget på video. Det så vanvittigt komisk ud

Vores yngste datter, Ditte på 8 år blev gennet ud på gaden og stod der frysende og grædende og så på, at min mand, der har højt blodtryk og allerede havde haft 2 blodpropper i hjernen blev ført ind i en politibil og kørt bort, og hendes store søster sammen med sekretæren, Helge Røpke, dansede rundt om hinanden i det fælles håndjern, og jeg, efter at være blevet slået af vicekriminalinspektøren blev båret ud og lagt i bunden af en af politiets kassevogne og kørt til Frederiksberg hospital under udrykning, og indlagt på intensiv hjerteafdeling.  

Jeg selv blev nedværdiget på det groveste, da jeg nogle dage senere kom til Vestre fængsel, klædt helt nøgen, og hånet, og senere ført til Hvidovre hospitals hjerteafdeling, hvor jeg igen måtte i iltbehandling på de intensive hjerteafdeling, og igen konstant overvåges af to denne gang ustandselig rygende fængselsbetjente, der den sidste dag, jeg var der- og jeg ville gå hen for at åbne vinduet, for at få frisk luft. -Jeg kan ikke tåle røg- så fløj de på mig og vred mine arme om på ryggen, og bøjede håndleddene forover og ruskede mig, så jeg fik store blodunderløbne mærker på overarmene. De hævdede, at de kun havde brugt nødvendig magt, fordi jeg ville flygte.- en godt 63 årig gammel læge med svagt hjerte og med 12 børn, hvoraf det yngste kun var 8 år.
Jeg blev overført til sygeafdelingen, hvor jeg højtideligt blev idømt yderligere 8 dages strafisolation, som om jeg ikke hele tiden havde været totalt overvåget og isoleret.

Senere blev jeg sparket i ansigtet- se billederne- af fængselsbetjent Erik Staal under politistationen på Frederiksberg, hvor jeg lå på gulvet på en madras og ikke hurtigt nok kunne rejse mig, da 4 fængselsbetjente kom farende ind i min celle.- se fotos.Og kørt på båre tilbage til sygeafdelingen.

Og nægtet besøg af embedslægen og af egen læge.

Ved samtlige retssager i Frederiksberg ret, der var fuldstændigt lukkede, sad alligevel konstant kommunens observant, vicekontorchef Bill Jahnsen. Og da en overlærer på Inger Beks skole blev afhørt fik Inger Bek også anbragt sin observant. Det var viceskoleinspektøren på hendes skole, Leif Iversen i det lukkede retsmøde. Han kunne referere til hende, hvad hendes lærer havde sagt i retten.

Desuden sad advokat Reimers Lund i retten ved hvert eneste møde. Hun havde i strid med sandheden på den biologiske mors vegne havde, indgivet en politianmeldelse, der lød på, at vi formente Mette Haugaard Hansen at udøve forældremyndigheden over hendes børn,- som Kommunen ville have på børnehjem.

Mette Haugaard Hansen har altid bedyret, at hun aldrig nogensinde har anmeldt os og aldrig nogensinde har givet tilladelse til dette-

Frederiksberg kommune havde en konstant vagt stående ved retten, der skulle fjerne Mette Haugaard Hansen, hvis hun viste sig.
Hun BLEV faktisk fjernet med magt- se Kanal 2' videooptagelse, der er vist i TV.

Bilag:



6) Den 18.3.1992. afholdtes et tredie helt ulovligt retsmøde i Frederiksberg ret kl 9.30

                                 
VI VAR IKKE UNDERRETTET, Vores advokat var underrettet så sent, at hun ikke kunne møde.

Men underrettet var Frederiksberg kommune, som mødte med sin observant, vicekontorchef, Bill Jahnsen. Og underrettet var kommunens advokat, Kirsten Reimers Lund.
Begge disse personer var i retten den dag.

Adv. Kirsten Reimers Lund kom officielt på vegne af den biologiske mor Mette Haugaard Hansen. - Det sidste var tilsyneladende en grov usandhed.  Mette har aldrig anmeldt os for noget som helst. Og har konstant været nægtet at overvære retssagen om hendes børn.

Bilag 4.

Kopi af Mette Haugaard Hansens skrivelse er vedlagt.

Den ulovlige retssag blev afbrudt kl 9.50, da det meddetes af anklageren, politifuldmægtig M. Pårensgaard, at Karl og jeg var blevet anholdt. Hun redegjorde drefter for sagen og ønskede Karl afhørt hurtigst muligt.

Mig kunne man jo dårligt afhøre, da jeg lå på enestue på intensiv hjerteafdeling i iltbehandling og tilkoblet EKG og andre hjertemaskiner- men alligevel ikke et eneste øjeblik ladt ude af syne af to uniformerede betjente på grund af den behandling, jeg havde fået ved den voldelige anholdelse.
 
Jeg har et mangeårigt dårligt hjerte og en insulinafhængig diabetes.





VIDNER VI BEGÆRER AFHØRT I RETTEN:
----------------------------------

For i retten at få afklaret indholdet af de møder og de aftaler, der angiveligt er indgået med hhv Inger Bek og Frederiksberg kommune om de politieftersøgte børn.


   Budgetråd, tidl. folketingsmedlem, Mogens Camre, Avenue des Aiches 2B, 1950 Kraainem Belgien.
eller Røde-Kors-læge Torben Ishøj, Elmevænget 10, 2880 Bagsværd



Formål med afhøringen:

Mogens Camre har den 28.marts 1992 været deltager ved et stort møde i Frederikssund og der talt med fru Whita Sjøsten, som har fortalt, at der var tale om en slags aftale med rektor Inger Bek, og at Frederiksberg kommune havde billiget dette og givet hende og manden Afrit lejde@, hvorfor de ikke var bange for at fortælle om, at de har skjult børnene i  deres hus i Slangerup

Det ønskes oplyst, hvad der skete på dette møde.hvor Whita Sjøsten, der skjulte børnene i Slangerup fortalte mødedeltagerne, at hun og ægtefællen ikke var bange for at indrømme, at det var dem, der  havde skjult børnene, fordi de havde fået "frit lejde" af Frederiksberg kommune: Men konstant gentog: A Inger skal holdes udenfor@.
AInger@ var rektor Inger Bek, parrets nære ven gennem 40 år.
 
Og hvor Whita Sjøsten fortalte, at det at det var dem, der havde kørt børnene til et nyt skjulested i Nordsjælland, da de i pressen så, at vi var kommet i fængsel.

Samt at hun og hendes mand havde de politieftersøgte børn indendørs i Slangerup i dagene op til den 11.3.92, den 11.3.92 og i dagene derefter:

Den 11.3.92 er den dag, hvor fru Grete Schack Nielsen i samarbejde med Frederiksberg kommune anmeldte os til politiet og bevidnede i retten, at hun med et hundrede procents sikkerhed havde set os med et af de politieftersøgte børn - som vi derfor kom i isolationsfængsel for.

----------------------------
Dette skete ved et stort møde i Frederikssund lørdag den 28.3.1992. Dagen efter at Landsretten havde underkendt Frederiksberg rets fortsatte fængsling af os og sent fredag eftermiddag den 27,3.1992 havde løsladt os.

Ved dette møde var der i alt 16 mennesker tilstede.

Mogens Camre kan desuden oplyse i retten, at da han ved ovennævnte møde foreholdt fru Whita Sjøsten fra Slangerup, efter  at hun havde fortalt, at  det var hende og hendes mand, der havde haft børnene skjult en stor del af tiden, disse var politieftersøgte, at det, hun fortalte, kunne hun og manden komme i fængsel for,  svarede, at det var hun i hvert fald ikke bange for at fortælle,  da de var garanteret AFrit Lejde@ fra Frederiksberg kommune. Og hun fortsatte: " Men  Inger skal holdes udenfor."
(AInger@ er rektor Inger Bek)

Referat af disse begivenheder er skrevet af Mogens Camre og
Torben Ishøj flere steder. Kopi vedlægges.


   Adv. Hans Helmer Jensen, Phistersvej 12, 2900 Hellerup.


Formålet med afhøringen:

Det ønskes afklaret, hvad han oplevede på mødet i Frederikssund lørdag den 28.3.1992, hvor han også deltog.
Og hvor parret fra Slangerup kom tilstede.

Advokaten talte selv med Whita Sjøsten, og fik angiveligt af fru Sjøsten nøjagtigt den samme forklaring:-

Hun og hendes mand havde begge haft de politieftersøgte børn skjult i deres villa i Slangerup, på det tidspunkt, hvor Grete Schack Nielsen bevidnede med 100 % sikkerhed, at hun havde set os med den lille pige,

Og at de var begge fuldt vidende om, at vi var uberettiget fængslet på grund af et falskt vidnesbyrd

og at alt dette var sket efter aftale med Inger Bek og Frederiksberg kommune.

Og hørte Whita Sjøsten bruge ordene : ADet var godt nok noget svineri"- for børnene havde været indendørs i deres hus i Slangerup i dagene op til d.11.3.92, d.11.3.92, og i dagene derefter.-

Samt at både hun og hendes mand havde fået Afrit lejde" fra Frederiksberg kommunes, hvorfor de ikke havde nogen grund til at være bange- men AInger skulle holdes uden for@.

Fru Sjøsten appellerede til EG om at hjælpe hende med at få den lovede plejetilladelse, på grund af deres stramme økonomi.
Hun troede vist i sin naivitet, at jeg mod børnenes vilje ville hjælpe hende med at få en plejetilladelse til børnene mod plejevederlag for at redde deres anstrengte økonomi- begge var de uden arbejde.

Jeg havde, da parret boede i Rødovre skrevet lægeerklæringer til retten for at få en ubetinget fængselsstraf, som hun var idømt gjort betinget, hvilket lykkedes for mig- ligesom jeg har hjulpet hende med at få gældssanering for en kæmpestor momsregning.

Advokaten var vidne til den brutale behandling af Ben Kristian og af os på Frederiksberg politistation..




--------------------


    Røde-Kors læge  Torben Ishøj, Elmevænget 10, 2880 Bagsværd.



Denne læge, som indtil da var os fuldstændig  ubekendt, og som aldrig tidligere hverken havde set eller talt med os var også tilstede sammen med sin kone, sektionsleder i KTAS, Agnethe Ishøj ved dette "Store Frederikssundsmøde" den 28.3.1992.


Formålet med vidneafhøringen er:

I retten at klargøre, hvad mødeindholdet var, og specielt belyse, hvad Whita Sjøsten forklarede om løftet "frit lejde@, som hun så hårdnakket påstod, hun og hendes mand havde fået af Frederiksberg kommune, da man foreholdt hende, at det, hun fortalte, jo var strafbart.


-------------------

Torben Ishøj har været ansat gennem en årrække i Sundhedsstyrelsen og på Københavns Universitet retsmedicinsk institut og gennem en årtække fungeret som embedslæge i København og som konsulent i social-og sundhedsforvaltningen i København og Frederiksberg kommune.



4. Sektionsleder i KTAS, Agnethe Ishøj.


Fru Ishøj påhørte alt, hvad fru Whita Sjøsten fortalte om komplottet og om "Frit Lejde" fra Frederiksberg kommune til Slangerupægteparret, der skjulte børnene en stor del af den tid disse var politiefterlyste.






   Kaptajn i Forsvaret, speciallæge i almen medicin, læge Ben Graungaard, Godthåbsvej 32 A, 2000 Frederiksberg.
-------------------------------------------------------------

Denne læge Ben Graungaard deltog sammen med lillebroderen, stud med Emil Graungaard ligeledes i dette store Frederikssundmøde den 28.3.1992 og de talte begge to med begge de mennesker i Slangerup, der havde skjult de politieftersøgte børn en del af tiden og angiveligt fået "frit lejde" af Frederiksberg kommune.

Formål med vidneafhøring:

Og oplyse retten om, hvad disse mennesker fortalte om deres plan, hvor alt var aftalt i mindste detalje. Han talte både med Whita Sjøsten og med hendes mand, Niels Lykke Nielsen.

Ben Graungaard kan oplyse i retten, hvorledes Niels Lykke Nielsens opførte sig på mødet, hvor han med trussel om fornyet fængsing forsøgte at få mig til at tie med alt det Whita havde fortalt.

Og oplyse retten om, at Grete Schack-Nielsens historie til presse, politi, og i retten om, at hun kendte plejebørnene og tit havde talt med disse på trappen, ikke kan være sand, da disse børn altid har boet i lejligheden på Godthåbsvej 32, og at flytning derfra først skete, da han overtog denne lejlighed og sammen med nogle unge lægekolleger flyttede vore møbler og øvrige indbo til Sant Nikolajvej den 15.2.1992.


Og oplyse, at der på lillebroderen, stud med.Emil Graungaard Somogyis spørgsmål: AHvad vil der ske, hvis nu mor ikke tier?@. blev svaret fra Niels Lykke Nielsen: A Så vil begge dine forældre komme i fængsel igen.@

Ben Kristian blev af politiet skubbet ned ad trapperne af den brutale vicepolitikommissær, Lau Jeppesen, der sagde: @Vi har og oplyse retten om den behandling han fik på Frederiksberg politistation, da han bad om at få lov til at tage blodtrykket på sin syge far.- se skadestuerapport.


Ben kan fortælle i retten, hvordan Niels Lykke Nielsen truede mig, idet han sagde. AJeg vil råde dig til at tie@ i pressen, og hvad der så skete.


-----------
Og fortælle omstændighederne ved episoden, da han blev skubbet ned af trapperne, da han bad om at måtte tilse sin syge far. Vidnet adv. Hans Helmer var tilstede.  

Denne læge kan desuden klargøre i retten, at vore to plejebørn, aldrig har boet på Sct. Nikolajvej, så også på det punkt, at kommunens falske vidne, sagde i retten, at hun tit havde talt med de to børn på trappen, også var opdigtet. Børnene boede udelukkende i lejligheden på Godthåbsvej nr. 32 A, som han overtog og det var ham og hans lægekolleger, der flyttede vort indbo bort fra lejligheden på Godthåbsvej, som han overtog den 15.2.1992.

Fru Grete Schack Nielsen kan kun have set pigerne i Kanal-2. Pigerne har aldrig på det tidspunkt Grete Schack Nielsen vidnede i retten været på trappen eller i lejligheden ved siden af Grete Schack Nielsen.

Bilag 1.
Kopi af skadestuerapport.

Ben Kristian kan desuden oplyse retten om, at det var ham personligt sammen med nogle lægekolleger, der forestod lejlighedsbytningen mellem Godthåbsvej 32 A, og Sct. Nikolajvej. Vi og pigerne beboede Godthåbsvej indtil den 15.2.1992, hvor han overtog Godthåbsvej-lejligheden og flyttede vore møbler m.v. til Sct. Nikolajvej.- De fremmede piger har således i de to år, de har været hos os, altid boet på Voldumvej og ALDRIG boet på sct Nikolajvej- og det er en uhyre usandhed, når fra Schack Nielsen hævder, at hun kender pigerne, hun har aldrig set og aldrig talt med disse.
Pigerne. Hun havde aldrig set disse og aldrig talt med disse, da hun afgav sit falske vidnesbyrd.

------------------



   Redaktør Harly Foged, Asgård 11, 3600 Frederikssund



Formål med vidneafhøring:

Redaktør Foged deltog i et møde i Slangerup den 20.3.1992, mens vi sad i isoleringsfængsel, Han kan oplyse retten om, hvem der deltog og hvad der skete på mødet og hvad resultatet deraf blev

Han var desuden vært ved det store Slangerupmøde i hans hus den 28.3.1992, Harly Foged talte ved begge disse møder længe med både Niels Lykke Nielsen og Whita Schøsten.

Det ønskes afklaret i retten, hvad der blev drøftet og hvad der skete ved begge disse to møder og hvad resultatet deraf blev.
Han var desuden tilstede i retten kl. 9.15 den 20.3.1992 før dørrene blev lukket, og skal i Landsretten forklare, hvad hans ærinde var, og hvad der skete.

Og hvad der skete i retten den 26.3.1992, da han havde yderst vigtige oplysninger i sagen.

----------------

Årsagen var, at han sent på eftermiddagen og om aftenen den 11.3.1992, hele den eftermiddag til meget sent på aftenen, næsten konstant havde talt med mig i telefonen og fået og modtaget fax fra mig fra lægekonsultationen på Voldumvej.

Han bad derfor dommeren om tilladelse til at afgive vidneforklaring, fordi han derved var klar over, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg samtidigt var set på Frederiksberg med den lille pige, for jeg sad i lægeknsultationen.

Men dommeren afslog konsekvent, at høre ham i retten, selvom han sagde det var vigtigt.

Da han senere den 24 marts havde henvendt sig til vores forsvarsadvokater og forklaret disse, at han havde væsentlige oplysninger i sagen, der beviste, at vi var fuldstændig uskyldige, og disse advokater i et brev til retten havde bedt om at få ham indkaldt som vidne, afslog dommeren også dette.

Så mødte han op i retssagen den 26.3.1992 og før dørene blev lukket, gik han op til dommeren og bad om at blive afhørt i retten som vidne, da han havde beviser på, at vi ikke vidste og ikke kunne vide, hvor børnene blev holdt skjult.

Men dommeren skreg bare: AUUUUD@, og da han sagde, at han havde meget væsentlige oplysninger i sagen, hvor vi var fængslet, som beviste, at vi var uskyldige, bad dommeren politiet om hurtigst muligt at føre ham ud- hvilket skete- og vi blev idømt fortsat isolationsfængsling i 14 dage.

Redaktør Foged vidnesbyrd kunne klart bevise i retten, at vi var udsat for et komplot hvor alt på forhånd var aftalt spil.

Samtalen han og filmfotograf Otto Jonasen havde den 20.3.1992 med begge Slangerupfolk, hvor begge Slangerupfolk fortalte de to, at de havde haft pigerne boende i længere tid, indtil de dagen forinden havde Aevakueret@ disse, ønskas uddybet.

Og fortælle om samtalens indhold.

Foged fortalte i retten i 1994, at Whita Sjøsten havde fortalt ham ved mødet i deres hus i Slangerup den 20.3.1992, at Inger Bek havde besøgt børnene hos dem flere gange, og at der gennem længere tid havde været forhandlinger mellem kommunen og Inger Bek, Og Inger Bek havde i længere tid forhandlet med kommunen om at finde en løsning for børnene.- Samt at de selv var blevet lovet at få plejetilladlsen.
Dette bedes bekræftet også i Landsretten.

Dette blev i dommerens retsbogscitat den 25.3.1994 til:
AWhita Schøsten fortalte, at Inger Bek havde været på besøg flere gange, for at besøge børnene.
I hvert fald havde Inger Bek haft skolemateriale med til børnene, så der var ikke fagligt sket disse noget-

og Otto Jonasen og Harly Foged fik også oplyst, at der gennem længere tid havde været forhandlinger mellem Inger Bek og kommunen med henblik på at finde en Avarig løsning.@


Samt, at der var blevet lovet hende, Niels og Inger Bek Afrit lejde@, uanset at de havde haft skjult børnene.@
 
2) Og Harly Foged skal oplyse retten om, hvordan det lykkedes ham og Otto Jonasen mod Niels Lykke Nielsens vilje, at få gennemumfet et møde med børnene på det sted i Nordsjælland, hvor de nu holdtes skjult.


Her ønskes børnenes udtalelse i Kanal-2 afspillet.

-------------

De truede Niels med øjeblikkelig politianmeldelse.

Han var desuden vidne til, at filmfotografen på 62 år, skulle have bind for øjnene og blev lagt i bunden af Slangerupparrets bil og ført til et hemmeligt skjulested i Hørsholm.


3) Og oplyse retten om de sikkerhedsforanstaltninger og betingelser Slangerupparret stillede for at føre filmfotografen til det hemmelige skjulested.


De var bange for at bringe to mennesker til skjulestedet, så kun den ældste, den 62-årige filmfotograf, Otto Jonasen kunne blive ført dertil, men han skulle ligge i bunden af deres bil og med bind for øjnene.

En hændelse, dommeren i Frederiksberg ret undlod at føre til protokols, før dørene blev lukket og som samme aften blev citeret i Kanal 2 var, atde ikke havde

4) Og bevidne, hvad parret Niels Lykke Nielsen og Whita Sjøsten iøvrigt fortalte ham og bedyrede, at de ikke var bange for at stå frem og sige, at det var dem, der havde børnene skjult den dag, viFilmen bør vises her. "blev set" med det ene barn- og at dem kunne der intet ske, de havde " Frit Lejde"
tr fra Frederiksberg kommune.- "Men Inger skulle holdes udenfor."

I hans rækkehus blev mødet afholdt den 28.3.92, og han talte ligeledes med både Whita Sjøsten og Niels Lykke Nielsen, der havde haft børnene skjult for myndighederne i samarbejde med deres mangeårige og gode veninde rektor Inger Bek.- Og han hørte også disse fortælle, at de havde AFrit Lejde

@ fra Frederiksberg kommune, så dem kunne der ikke ske noget.-

Og han kan bevidne, at Niels Lykke Nielsen på et tidspunkt truede mig og bad mig tie med alt det jeg nu vidste, for ellers ricikerede jeg at komme i fængsel igen

Han havde lagt mærke til, at både Karl og jeg var rystende nervevrag, og hvor ophidset jeg var over de ting, der blev afsløret, over den kolde og kyniske måde komplottet havde arbejdet på.


Der var mange mennesker forsamlet i Frederikssund den aften den 28.3.92 til mødet.  Alle hørte og kan bevidne den kvindelige part fra Slangerups påstand om, at hun og hendes mand af Frederiksberg kommune havde fået " Frit Lejde"- Men Inger (rektor Inger Bek) skulle holdes udenfor@

Dette udsagn bedes uddybet i retten.


---------------


. Jens Christian Ole Andersen, Alsvej 97, 2770 Hørsholm.
Og hustru Birthe Andersen, Alsvej 97, Hørsholm.


16.11.1992 fik politiet på Frederiksberg og offentligheden gennem pressen navne og adresse på de folk, der i Hørsholm holdt børnene skjult, mens vi sad i Fængsel.

Formålet med vidneafhøring:

Ægteparret har tidligere til politirapport oplyst, at de ikke kendte børnene,men vidste, at disse var politiefterlyste at de ikke kendte os og aldrig hverken havde set eller talt med os,

At de var vidende om, at vi sad i fængsel og ikke ville komme ud, før børnene, som de skjulte var fremme

Det til politirapporten ønskes bekræftet og uddybet.


Adressen blev fundet af den store pige, der sammen med læge Ben Kristian efter at de havde fået at vide, af Otto Jonasen, at det var lykkedes for ham at løsne bindet, der var stramt bundet for begge øjne, så meget, at han kunne se skiltet AHørsholm@. Gade op og gade ned gik de to i Hørsholm, lige indtil Mulle råbte. AHER, her var det vi blev holdt skjult@

Men FØRST og hårdt presset af os blev parret afhørt af politiet den 4.11.1993- et helt år senere.-

Og til trods for at disse øjeblikkeligt erklærede, at det var dem, der havde holdt børnene skjult fra den 19.3.92 til den 28.3.1992, selv om de var vidende om, at børnene, de skjulte, var politieftersøgte, så kunne de alligevel ikke straffes
sagde dommeren på Frederiksberg, fordi de ville jo ikke gøre det igen.


Specielt ønskes oplyst, hvordan beskeden kom fredag aften den 27.3.1992, få minutter efter, at københavns socialforvaltning havde givet plejetilladelsen til Beks lærerægtepar..



 
Og så sent som retssagen i 1994 blev deres navne og adresse kun benævnt med A et ukendt sted i Nordsjælland@, både af politiet og af dommeren.
 
Det er underligt- og endnu mere besynderligt er det, at Frederiksberg ret nægtede os at føre disse som vidner.  

AHvorfor vil I have dem dømt, de vil jo ikke gøre det mere?@- sagde dommer Hviid til os.

Ægteparret Andersen er for os yderst vigtige vidner, idet de kan give retten vigtige oplysninger.

Til politirapporten blev de afhørt over en kop kaffe i deres eget hjem under tilstedeværelse af advokat Tengnagel, som har advokatfirma sammen med og afhørt sammmen, hvorved de havde mulighed for at kunne korrigere og samord

ne deres udtalelser:
Vi ønsker ægteparret afhørt hver for sig.

Jens Christian Ole Andersen.
Kan belyse i retten, hvad den store pige sagde, da han hentede børnene i Slangerup den 18.3.1992., hvor han i poliforhør angiver at han talte med hende
.
1) Han skal uddybe sin udtalelse til politirapporten om samtalen han havde om aftenen den, 18.3.1992 i Slangerup

2. Og uddybe udtalelse til politiet, om samtalen med den store pige, hvor han udtaler , I politiafhøringen står, at den store pige

At de ikke kendte børnene i forvejen.

At de ikke kendte os,og aldrig havde set os eller talt med os

At de var vidende om, at begge børn var politiefterlyste

Og vidste, at vi gamle læger sad i isolationsfængsel på falsk grundlag, og ikke ville konmme ud, før børnene, som de skjulte, var fremme.

Ole Andersen skal oplyse retten om, hvad Mulle sagde, hun havde talt med rektor Bek om den 19.3.97, da han blev tilkaldt til Slangerup og talte med hende der den 19.3.1992.

Og forklare, hvad det var for et problem, rektor Bek havde sagt, der ville blive løst i løbet af en uges tid, hvorfor pigerne havde brug for et opholdssted i en uge..
Og kun i en uge.

Og oplyse til retten, hvad de kunne opnå ved at skjule to børn, der var eftersøgt af politiet. Dette er jo dybt kriminelt.

Og de har sagt til politiet, at de tog en CHANCE.

Hvad opnåede de ved at gemme to børn for politiet, børn,hvis historie de ikke kendte noget som helst til, samtidig med, at de var vidende om, at to gamle læger sad i fængsel og ikke kunne komme ud, før de politieftersøgte børn var fremme.

Hvordan havde deres samvittighed det?

De har sagt til politiet, at slangerupfolkene næsten dagligt kom på besøg og kørte med Mulle til en telefonboks og ringede, og de fornemmede, at samtalerne var med rektor Bek og var en form for løsning på problemet, for rektor skulle bruge tid til at få ordnet det sådan, at pigerne kunne komme frem. Dette ønskes uddybet  for retten.

De skal forklare i retten, hvorfor de kun tog en af de politieftersøgte piger med ad gangen, når de var ude for at handle eller besøge familie, ønskes forklaret for retten.

Og forklare, at filmfotografen og hendes mand skulle flytte rundt på møblerne, så stedet ikke kunne genkendes.

Og endelig skal de forklare følgende udtalelse til politiet:
Pludseligt en fredag aften fik de meddelelse om, at tingene var bragt i orden, og at pigerne skulle forlade dem næste morgen, altså lørdag morgen.

Hvem ringede og sagde, at nu var sagen i orden hin fredag aften. Det var først sent fredag aften, at rektor Beks lærerpar blev godkendt som plejeforældre til disse to børn.?

Og hvorledes kan en besked gå så hurtigt fra kommunen. Det var sent denne fredag aften, at der i den største hast blev givet plejetilladelse til rektors lærerpar, der slet ikke havde plads til to ekstra børn. De havde kun et børneværelse, og der boede deres egen datter. Og nu skulle der bo tre børn på et lille værelse.

- Men det skulle jo kun være to uger. (for så skulle rektor og kommunen have ordnet plejetilladelsen til slangerupparret- der var økonomisk trængt.) sent en fredag aften?

Dette står at læse i sagsakterne fra Københavns kommune.

Aen rektor, der stod bag@- sagde parret samstemmende til politirapporten. Denne udtalelse ønskes bedre belyst i retten.

se politiafhøringen. Vedl. i kopi.


Politirapporten, samt ekstrakt 11, bil. 78, side 46-60.






Kære Hans!

Vil du sige til Jytte, at vi meget, meget hellere vil med Frihedskampens Veteraner til Israel fra den 23.4.92 til den 27.4.92, end at sidde og forberede Gedesagen, så det kun er politimestersagen fra 1988
, der procederes den 3. maj 92.

Vi skal sammen med en gruppe på 10 repræsentere Frihedskampens Veteraner ved afsløring af en mindeplade for Mogens-Kofod-Hansen i De Danske Frihedskæmpers Skov - inviteret af KKL- Det Jødiske Nationalfond.

Sig til Jytte, at det, der står i avisen den ene dag, ligger på bunden af skraldespanden den næste dag. Løgnen løber jorden rundt 7 gange, før sandheden får sko på.- Men den får sko på.


Kærlig hilsen til Jer alle.


Eva og Karl.


Debatredaktionen,
Berlingske Tidendes.
Fax:33752039  

                                                19.9.1999

Vedr. TV-sagen mod forsvarsadvokat dr. jur. Jytte Thorbek, som rejstes efter TV-udsendelsen A Farvel Far@.

En sag har to sider.

Det har bestemt også sagen, der rejstes mod den dygtige og energiske forsvarsadvokat, dr. jur. Jytte Thorbek

Jytte Thorbek har i mange år taget sig af skilsmissesager og forældremyndighedssager, og det skal der meget mod til, fordi der, hver eneste gang, der vindes en sådan sag, hvor retfærdig denne Asejr@ end kan være, så skaffes samtidigt en livsfjende.- modparten., som så måske går år ud og år ind og venter på hævn.

Den aktuelle TV-sag synes at være rejst af af disse Alivsfjender@, der tabte sin sag for 3 år siden.

Sagen, som jeg har interesseret mig for, går ud på, at en af advokatens klienter sendte et bånd til politiet med telefontrusler fra modparten, som hun havde optaget fra en telefonsvarer.

Beklageligvis var det bånd, denne klient overlod til politiet ikke renset for andre private samtaler. På båndet var der også ved en fejltagelse private samtaler og deriblandt en samtale med egen advokat.

Selv om politiet lovede at tilintetgøre de dem uvedkommende samtaler, blev disse alligevel afspillet for modparten- Alivsfjenden@, som i hemmelighed optog disse på bånd, og hakker samtalen med advokaten i stykker og og tager sætninger ud af sin sammenhæng, og bruger disse 3 år senere i TV-sagen mod advokaten.

Efter vor mening er der handlet helt uforsvarligt hos politiet, der var gjort opmærksom på, at der var sket en fejltagelse. I hvert fald er advokaten uskyldig.





Eva Graungaard Og Karl Somogyi.



Advokatens egen pressemeddelelse vedlægges i kopi.



Rektor Inger Bek, Johannesskolen, Troels Lundsvej 15, 2000 Frederiksberg.


Formål med vidneafhøring:

Hun kan oplyse i retten, hvad der skete på de mange møder på Frederiksberg kommune vedr. de Aforsvundne@ og politieftersøgte børn. Møder, som hun tidligere i retten har angivet tidspunkter for.

Specielt ønskes oplyst hvad er foregik på disse møder

Rektor Bek har i tidligere retsmøder læst op fra sin lommebog og oplyst om deltagelse i en række møder på Frederiksberg rådhus, vedr. de politieftersøgte børn og har oplyst om tidspunkterne datoer og klokkeslet herfor.

Der ønskes oplyst

Møder, som hun har opgivet tidspunkter og klokkeslet på og angivet hvem, der var tilstede. Hun skal fortælle hvad møderne gik ud på, hvad blev der besluttet, og hvem deltog.

Specielt ønskes mødet på Rådhuset, der startede to timer før Østre Landsret underkendte Frederiksberg rets fortsatte isolationsfængsling af os, og løslod os.

Hun læste op i retten fra sin lommebog, hvor hun havde noteret tidspunkterne for møderne, stedet og hvem, der var med på møderne. Men til trods for, at hun havde lommebogen foran sig læste hun en dato op, hvor hun hun sagde, at hun havde besøgt moster POP i Slangerup, hos sine nære venner der. Hun brugte ordene, at hun havde været på sygebesøg og tilføjede, at hun ikke så børnene, der befandt sig på 1. sag- Selv om denne Amoste Pop@ denne dag lå på Herlev sygehus. Da jeg gjorde dommer Hviid opmærksom på, at Bek talte ikke sandt, smilede han overbærende og sagde, at han havde bemærket det


I politianmeldelsen den 7.2.92, indgivet af afdelingschef Hans Henrik Plange og vicesocialdirektør Anders Jensen, angives kun usandheder, bl.a. at kommunen ikke har kunnet gennemføre en psykologisk undersøgelse af børnene, fordi de ikke vil se den biologiske mor, Apå grund af plejeforældrenes modstand derimod@

Hun skal oplyse i retten, at dette er usandt, der har været mange psykologunder-søgelser af børnene. hvor børnene i timevis blev afhentet fra hendes skole. Det samme kan Lise Kjær Rasmussen bevidne.

Kommunens psykologer har både været i vort hjem, og senere været på skolen, og alle de psykologundersøgelser, der har været ønsket er gennemført

Og forklare,at hun dagligt stod i forbindelse med børnene, mens vi sad i isolationsfængsel, som oplyst af ægteparret Andersen i Hørsholm.

Og forklare i retten om hendes nære forhold til slangerupægteparret, som hun har sagt, hun har kendt gennem 40 år og stod i gæld til.

Og forklare, hvad hun talte med børnene om, da de blev set på hendes kontor på skolen både ultimo februar 92. og den 2.marts 92- den dag katten blev slået af tønden, som oplyst af hende selv og en overlærer på skolen.
 
Oplyst ligeledes både af hende selv til politirapporten og i retten af overlærer på Johannesskolen Lise Kjær-Rasmussen.

18.2.1992.-Og hvordan det kan være, at der i BT den 18.2.92 står, at børnenes skole har sendt dem undervisningsmateriale til deres gemmested.  Og at artiklen er ledsaget af en hilsen fra Inger
Bek- samt at de nu er GADEBØRN.

Dermed narrede hun os til at tro på hendes historie om, at børnene var blevet til Gadebørn.

20.2.92. Børnene træffes på rektor Beks skolegaard. Tilsyneladende efter aftale mellem rektor Bek og Kanal 2, der også ringer til os- og da vi vil køre dem derfra , springer de ud af bilen på nærmeste hjørne. Jeg mener at kunne se rektor Bek i en af skolens vinduer, men hun kom ikke ned.
Med socialudvalgsformanden var også adviseret, for hun kommenterede udsendelsen.

??????Det var samme dag, som kommunens advokat Kirsten Reimers Lund politianmeldte os på Avegne@ af den biologiske mor efter lovens strenge paragraf, at vi formente hende at udføre hendes forældremyndighed.- Moderen skreg og råbte, at det har hun ALDRIG gjort- hun har aldrig anmeldt os.- se vedlagte bilag.

Og når den biologiske mor, på hvis vegne retssagen var anlagt kom til retsmøderne, havde kommunen direkte folk til med magt at forhindre hende i at komme indenfor i retslokalet- se kanal 2. videooptagelse.

- men politiet blæste på den biologiske mors udsagn og førte sagen mod os, uafhængig af sandheden.



19.3.1992: Socialudvalgsformanden sagde den 19 marts i den radiotale hun holdt i Frederiksberg radio- dagen efter vor fængsling,- at kommunen havde


3.At børnene begge to den 2.4.1992 sagde, at rektor Bek besøgte dem i week-enderne i Slangerup.


4. Nøjagtigt det samme har hun sagt til flere af vore gæster, mennesker den 27.2.1992, da hun uanmeldt mødte op i vor lejlighed med nogle bøger til EG- Niels Bohr og Nørretyranders Mærk Verden som gave. Da sagde hun, at hun netop havde besøgt børnene hos sine venner i Slangerup. Det var venner, hun havde haft i 40 år, og som hun stod i taknemmelighedsgæld til. Nu skulle hun til Strassbourg og ville fremføre børnenes sag der, og at hun forhandlede med borgmesteren om de eftersøgte børn, for det var altid hende, der skulle fremvise sin skole, når der kom udenlandske gæster til Frederiksberg, så nu var det hans tur til at hjælpe hende.



28.2.1992 Den følgende dag blev Gederapporten produceret og vort hjem rakket ned på det groveste. Naturligvis henvendte jeg mig til rektor Bek, der havde været i mit hjem om aftenen dagen forinden og set de smukke malerier, af Scherfig, og Heerup, .... og ægte tæpper på alle gulve, Jeg bad hende om hjælp, men hun Aville ikke blande sig@
Blande sig ville derimod Mogens Camre.




18.2.1992 hvordan det kunne være, at hun skrev i avisen, at børnene nu var "Gadebørn" og de havde fået undervisningsmateriel fra hendes skole.

BT den 18.2.1992.


2.3.1992. De politieftersøgte børn slår Katten af Tønden på Inger Beks skole, fortalt i retten af en overlærer På Beks skole.

3.3.1998 Det andet ulovlige retsmøde i vor sag, uden forsvarer og uden offer.-  hvor der afsagdes kendelse om at en voksen datters lejlighed helt grundløst matte udsættes for razzia.  

5.3.1992 kl.10 deltog Inger Bek, sammen med borgmesteren og socialdirektør Bjarne Busk i et timelangt møde på borgmester John Winthers kontor om de politieftersøgte børn, hvor Bek oplyser, at de har været hos hende. Hvem deltog mere i dette møde?
og socialdirektøren ringer til hende om eftermiddagen og en time senere politianmelder han hende.

Da sagsakterne angiveligt er forsvundet eller makuleret på Frederiksberg kommune også vedr. dette vigtige møde, bedes rektor Bek referere mødeindholdet.


6.3.1992 Og rektor Bek skal oplyse retten om det politibesøg, hun havde om eftermiddagen på skolen den 6.3.1992, hvor jeg ville købe en teeshirt til min datter på kontoret, hvor hun sprang forbi mig og hvæste, AForsvind, her kommer både politit og kommunen om lidt@- Hvorefter jeg gik. (Min datter Ditte gik i 2. klasse på skolen).

Såvidt jeg kan regne ud, drejede det sig om Bjarne Busks politianmeldelse af hende dagen forinden.

Rektor Bek, kan give et mødereferat og oplyse retten om, hvad der skete denne eftermiddag på hendes kontor vedr. de politieftersøgte børn.

I Frederiksberg ret fortalte Inger Bek at hun samme eftermiddag havde en telefonsamtale med borgmesteren. Referat af denne samtale ønskes.-

Og rektor Bek kan give et mødereferat vedr. mødet samme eftermiddag på Borgmesterens kontor sammen med socialdirektøren og borgmesteren. I Frederiksberg ret fortalte hun kun, at borgmesteren havde indkaldt til møde, som resulterede i, at Bjarne Busks politianmeldelse mod hende blev trukket tilbage- for HUN ville jo kun hjælpe børnene, og det var grunden til at de kom hos hende.
Det kunne dommer Hviid godt forstå.

Inger Bek bliver ikke spurgt nærmere om mødeindholdet, så der ønskes et uddybende referat- for kommunens mødereferat er forsvundet.

9.3-15.3 er rektor Bek i Strassbourg ifølge egen opgivelse for at tale børnenes sag.
Hun kan oplyse retten om, hvad der skete i Strassbourg.

19.3.1992 Og oplyse retten om hvorfor, der på hendes skrivebord  den 19.3.1992 om morgenen dagen efter, at vi var blevet fængslet,  lå en stor lap papir på hendes skrivebord på skolen på hvilken der stod, at hun skulle kontakte Anders Jensen på Frederiksberg kommune.
(jvf. Politiafhøringen af hende)

Og oplyse retten om, hvad den efterfølgende telefonsamtale samme dag den 19.3.92 med denne vicecocialdirektør på Frederiksberg kommune,, Anders Jensen gik ud på.

Og oplyse retten om, hvad der skete på mødet mellem hende og vicesocialdirektøren, Anders Jensen på mødet på Frederiksberg kommune den 20.3.1992.

I Mette Haugaards papirer, som er udleveret mig af hende, står et notat vedr. dette møde, skrevet af vicesocialdirektør Anders Jensen den 20.3.1992:
A Der kan gives tilsagn om, at børnene ikke bliver overført til politiet, hvis de udleveres til direktoratets medarbejder@ A Der kan ikke gives tilsagn om opgivelse af straffesagen mod Graungaard-familien@

Inger Bek fortalte desuden på dette møde om børnene.

Inger Beks forklaring til politirapporten om dette mødes indhold er anderledes. End det hun fortalte i retten.

Dette bedes forklaret og uddybet for dommerne.

 
Hun skal oplyse retten om,hvad der skete på mødet på Frederiksberg kommune fredag den  27.3.1992 kl 14.30, der startede to timer før Østre Landsret underkendte Frederiksbergrettens fortsatte fristforlængelsesdom fra dagen i forvejen og løslod os.


Ekstr.11, bilag 20 og 47, side 42 og 43 og 110 - 121.





9. Overlærer Lise Kjær-Rasmussen, Stationsvej 36, 2791 Dragør.
--------------------------------------------------------------------------------
Hun kan bl. a. bevidne, at hun så børnene gå ind på rektor Beks kontor, mens disse var politiefterlyste.
Ekstr 11.

Chefpsykolog Gunnar Kjær-Rasmussen.
berufverbot.
--------------------------


hr. og fru Gyllinge.


10. Fru Grete Schack Nielsen. Sankt Nikolajvej 15.3. tv, 1953 Frederiksberg C.
-------------------------------------------------------------

Hun skal oplyse i retten, hvem der stod bag hendes ménéd og med hvor mange på Frederiksberg kommune sagen drøftedes, og hvorfor hun kontaktede  pressen- Eleva-2-ren, Kanal-2 og alle de mennesker, der havde støtteartikler i avisen og bagvaskede os, allerede FØR hun    den 11.3.1992 "så" os sammen med det yngste af de forsvundne børn en mørk og regnfuld aften.

Udelukkende på hendes bevidst falske vidnesbyrd blev vi fængslede.

Hun sagde i retten, at hun var 100 procent sikker på, at det var den lille pige, hun den 11.3.1992 havde set lægerne sammen med og udelukkende på dette falske vidneudsagn kom disse i isolationsfængsel Skal oplyse, hvem der stod bag hendes ménéd og med hvor mange på Frederiksberg kommune sagen drøftedes, og
hvorfor hun kontaktede  pressen- Eleva-2-ren, Kanal-2 og alle de mennesker, der havde støtteartikler i avisen og bagvaskede os, allerede FØR hun    den 11.3.1992 "så" os sammen med det yngste af de forsvundne børn en mørk og regnfuld aften, hvor ingen af familien var til i nærheden af hendes bopæl.
Ekstr.11, bilag 36 og 37 side 80,81,82.og 83.


11. Taxachauffør i Øbro-bilen Poul Weibel Larsen- vidne i retten i 1994.
------------------------------------------------------------

Han optrådte med 4 forskellige forklaringer i politirapport og i retten i 1994.
og i bedste James Bond stil fik han børnene over i sin bil fra Slangerupparrets bil i Slagslundeskoven og kørte disse til skolegården, hvor de ventedes af kommune og rektor Inger bek. Han kan fortælle om sin kørsel og om, at vejen han kørte på, var garanteret politifri, - Det med at vejen var garanteret politifri gentog WB i retten på Frederiksberg. samt  hvem, der betalte ham, da han kom efter aftale til skolegården om lørdagen til aftalt tid og aftalt sted- legestativet.

Han skal 0gså i Landsretten fortælle, hvem der havde konstrueret falsummet af en kvittering fra Roskilde til skolegården, og hvem, der havde fundet på den lange og detaljerede historie, lige fra alle detaljer på holdepladsen på Roskilde banegård og alle de  konstruerede løgnehistorier, han  fortalt på skolegården og til politiet for at retten kan få et billede af den fantasi og udspekulerethed, Niels Lykke Nielsen og Whita Sjøsten er i besiddelse af- I Byretten sagde han til sidst,på spørgsmålet om, hvem, der havde konstrueret historien; " Det har Whita og Niels"

Og han skal uddybe Whita Sjøstands påstand om, at turen med børnene fra Slangerup til Slagslundeskoven og derfra til skolegården havde frit lejde på den måde, at politiet havde lovet at holde sig væk fra strækningen.


Ekstr.111 bilag 36 og 37, side 81,82 og 83.



12. Lægesekretær Helge Røpke, Kilholmvej 12 st., 2720 Vanløse. .............................................

Han blev dømt fordi han på Mulles bøn i sin middagspause kørte børnene til Slangerup den 3.2.92- og fortalte i Slangerup, at børnene skulle til børnehjemmet kl 16, samt bevidne, at vi intet som helst kendskab havde til, at han var kørt i sin middagsfritid, samt, at han naturlkigvis kørte i egen bil, og at Whita Sjøsten havde ringet til konsultationen og forlangt at tale med den ældste pige og fået en aftale med hende, og fortælle, hvad børnene sagde til ham og i Slangerup, samt fortælle, at han fortalte i Slangerup, at børnene fire timer senere skulle være på børnehjemmet på Frederiksberg.


Børnene blev først politiefterlyste den 7.2.92. ved en privat middag, hvor socialudvalgsformanden Birgit Fogh- Andersen havde politimesteren til bords, ifølge båndet og fremlagt telefonsamtale med denne socialudvalgsformand, der er fremlagt i retten..


13. Socialudvalgsformmand Birgit-Fogh-Andersen.
-------------------------------------------------------------

Hun skal først og fremmeest kommentere de fremlagte båndoptagelser om:

1)hvorfor hun ikke VILLE vide, hvor børnene blev skjult, og hvorfor hun nægtede atbtage med EG ud til skjulestedet og overtale børnene til at tage med tilnbage til det af kommunen bestemte sted til disse.

2) oplyse retten om, hvor referaterne af disse samtaler vedr. de politieftersøgte børn er henne.

3) Hun oplyser på et af båndene, at det er hende selv, der har politianmeldt sagen, det skete ved en privat middag, hvor hun havde politimesteren til bords. Hvor er referatet af denne anmldelse blevet af..

4) Hvad ved hun om Bjarne Busks anmeldelse af rektor Inger Bek

5) Hvad ved hun om årsagen til at denne politianmeldelse blev trukket tilbage-

6) Og hvor er referaterne?


7) I interwiew=et sagde hun noget meget interessant:
AVi er i øjeblikket ved at etablere et samarbejde med børnenes skole og håber, at det lykkes@

Denne udtalelse bedes uddybet i retten.
8) Og det er ønskeligt, at hun uddyber hendes påbegyndte sætning:
AOg jeg håber, at vi i samarbejde med skolen kan....@

9) Og oplyser retten om hendes samarbejde med rektor Inger Bek
og deres fælles plan vedr. børnene


9) Og oplyser retten om, hvordan kan det være at hun i denne radiotale sagde, at politiet havde dommerkendelse med, da de brød ind hos os og fængslede os og lagde sekretær og vor datter Rie i håndjern sammen og bragte disse til politistationen.
Og derefter ransagede hele lægevillaen.

           Politiet havde IKKE dommerkendelse.

9) Og en hel del andet direkte forkert- bl. a. At lægerne ikke havde ladet sig afhøre og det var derfor politiet kom og anholdt os den18.3.1992.
        
           Vi mødte begge to op i retten til afhøring i 3 timer den 26.2.92.

.
10. Oplyse retten om, hvor  referaterne og notaterne af 13 telefonsamtaler med EG om børnene fra den 4.2.92 er blevet af.

Og fortælle, hvor notatet om hendes radioudsendelse den 19.3.1992 om børnene er blevet af,

og om samarbejdet med rektor Bek om børnene, samt om den plan, kommunen havde, som hun fortalte borgerne den havde  med børnenes skole.- Båndoptagelse af hendes radiotale den 19.3.1992, samt båndafskrift er fremlagt.

Og fortælle om hendes politianmeldelse  af 7.2.92, som hun på båndet og fremlagt telefonsamtale har hævdet at have indgivet til sin bordherre- politimesteren ved en privat middag denne aften- hun må vide, hvor notatet er blevet af.- på båndet sagde hun, at hun bad sin bordherre-politimesteren- om at tage forsigtigt på "hendes børn", når han fandt disse.

Og hun ved også en masse om de gensidige samtaler mellem hende og ménédersken vedr. datoen den 11.3..1992, som denne fru Grete Schack Nielsen fortalte om i retten.

Og hun kan fortælle om møderne- samt om hendes udtalelser som vidne i retten i 1994, hvor hun sagde. : "Jeg havde nok på fornemmelsen, at Inger Bek vidste mere om, hvor børnene var, end hun sagde til mig."


18.3.1992 referat af samtalen, som Rektor Bek omtaler i politiafhøring.

19.3.92 holdt hun en radiotale til befolkningen, hvor hun kom med en masse usande påstande.- bl. a. at politiet naturligvis havde en dommerkendelse med. og hun afslørede, at hun og skolen havde en bestemt plan- som hun skal forklare   lidt mere om.-----------------------------------------------------Og oplyse retten om, hvorfor hun ikke ville vide, hvor børnene var den første dag, jeg havde været på sygebesøg, da jeg tilbød at køre til Slangerup sammen med hende for uden større dramatil og politiaktioner at få børnene anbragt på det børnehjem, kommunen nu havde magt til at ønske.

Og oplyse retten om, hun ikke er den øverst ansvarlige i børnesager på Frederiksberg

Samt om, hvad årsagen har været til, at hun den 13.februar 1992 sagde: AEva Eva de spørger allesammen henne på kontoret om jeg har talt med dig. Men jeg sgde Nej, Jeg sagde Nej, det gjorde jeg Eva.@- Efter t jeg op til flere gange dagligt havde talt med hende. Først for at få hende med ud og overtale børnene til at tage med tilbage til det børnehjem, hun nu havde bestemt- og senere efter den 7.2.92 for at udtrykke min bekyming- En bekymring, som hun ikke delte.
 
Om dette var udtryk for hendes almindlige forløjethed, eller et træk i et aftalt spil i et komplot.



14.Socialdirektør Bjarne Busk, Frederiksberg kommune.
-------------------------------------------------------------
Han skal oplyse retten om, hvad der skete på møderne, han ifølge Inger Bek har deltaget i.

Og hvad der stod stod i den politianmeldelse, han den 5. marts indgav til politiet mod rektor Bek for at have kendskab til børnenes opholdssted på et tidspunkt, hvor de var politieftersøgt. Og have haft besøg af disse.

Politianmeldelsen, som skal findes, savnes.

Og han skal fortælle om årsagen til dennes tilbagetrækning-


samt, hvad de skete, på borgmesterkontoret

og om borgmesterens seaktion på hans politianmeldelse

og om, hvordan politianmeldelsen blev stoppet- om tilbagetrækningen skete  skriftligt eller mundtligt, osv.

også han har journalpligt.



15. Borgmester John Winther, Frederiksberg kommune.
-------------------------------------------------------------
Han skal oplyse retten om, hvad der skete på mødet den 5 marts kl 10 og oplyse retten om, hvem der deltog i dette møde.

Og hvm, der deltog i møderne, han deltog i vedr. anbringelsen af børnene i et midlertidigt plejehjem og om samtalerne og møderne med Inger Bek og om, hvorfor han foranledigede politianmldelsen tilbagekaldt.

Og på mødet den 6.3.1992, og hvem der deltog.
( Det var Inger Bek)- men hvem flere.


ne med  Inger Bek m. fl., og hvorfor han stoppede politianmeldelsen, som var indgivet af socialdirektør Bjarne Busk.

Samt fortælle om telefonsamtalen med Arne Melchior m. m.
På pressemødet, som han og Jytte Andersen holdt på hans kontor i Folketinget.


Vedlagt presseindkaldelsen af Arne Melchior og Jytte Andersen..

Og hvorfor  han- og kommunen skulle  betale for gedesagen mod en ....
pressemødet på Arne Melchiors kontor den 25.3.1992 --- find poressemødet frem
hvorfor løj du, når du vitterligt samme dag havde haft møde om disse børn ifølge---


16. Ekspeditionssekretær Gunhild Gundorph, Frederiksberg kommune. .
--------------------------------------------------------
Dengang  overassistent- derefter fuldmægtig, nu ekspeditionssekretær,  der var sagsbehandler på sagen, da børnene var "væk" og som førte de nummererede journalark

Hun skal belyse, hvad der er sket med de af hende selv skrevne og nummererede sagsakter i tidsrummet fra den 3.2.98 til den 27.3.92.
Disse nummererede sagsakter er udleveret til og med den 2.2.1992 og igen fra og med den 28.3.1992.

I den mellemliggende tid har dr været en hektisk aktivitet. Moderen er blevet skjult på et dyrt hotel, fordi hun ikke måtte tale med os.og har fået at vide, at vor søn ville dræbe hende osv af sagsbehandleren GG.
Det er ej heller lykkedes for den biologiske mor, at få udleveret sagsakterne i ovennævnte tidsrum.
Hun små vide, hvor disse ark er henne, og må kunne fortælle retten, hvordan er disse forsvundet, og hvad stod i disse.
Hvad blev der af disse journaler?


17. Fuldmægtig Dorte Hendriksen, Frederiksberg kommune.
---------------------------------------------------------
- dengang kun overassistent.

Hun skal forklare, hvorfor der skulle afgives en erklæring med et så bagvaskende indhold om en levende ged, der stod og havde afføring i et behandlingsrum, hvor der var lagt tre patienter på lejet
Hvordan hun kunne nå frem til en så vanvittig og bagvaskende rapport?

Hun skal fortælle om den helt igennem løgnagtige Gederapport, hvor ikke  engang det rigtige hus er beskrevet- Se Mogens Camres rapport.

Hvordan hun kan komme til at Beskrive et hus, der var tegnet på vor grund og fandtes i kommunen, men som aldrig blev bygget, fordi vi købte grunden og tegningen og lod en anden arkitekt tegne et helt anderledes og meget større hus.
.
GEDEHISTORIEN MED TILBAGETRÆKNINGEN VEDLAGT.

- og oplyse, hvad årsagen var til, at hun avancerede fra overassistent yil fuldmægtig på Frederiksberg kommunes familieafdeling. Det ville have været mere naturligt, om hun øjeblikkeligt var blevet afskediget, efter at hun havde indrømmet, at hun havde opfundet geden og bagvaskelsen selv, hvis hensigt var den helt klare foruden at bagvaske os, så også at fratage os vor bestalling som praktiserende læger.

og afsløre, hvem i komplottet, der stod bag hendes opfindelse af en levende ged i et konsultationsværelse, hvor der var tre patienter lagt på lejet. Hun kendte jo ikke os, og kunne derfor ikke have haft noget imod os.

Fortælle, hvad en sagsbehandler fra Frederiksberg har at gøre i en lægekonsultation i Rødovre.

Og fortælle, hvorfor man forsøgte at skaffe vidner på geden- og skaffede en sådan- den upålidelige Erik Havgaard, som jeg har indklaget for svindel på kommunen.


18. Sagsbehandler  SSB-konsulent- nu forflyttet Lasse Gårdsøe, Frederiksberg kommune.
--------------------------------------------------------------
han har været sagsbehandler på sagen efter Gunhild Gundorph og må vide noget om, hvor de nummererede sagsakter er blevet af fra den tid, samt om, hvad grunden var til at han stod på rektor Beks skolegård hin lørdag den 28.3.92 kl 11, hvor landsretten sent om eftermiddagen den foregående dag havde underkendt Frederiksberg rets fortsatte isolationsfængsling af os, og hvor der ligeledes sent den foregående netop dag var givet plejetilladelse til rektor Inger Beks lærerpar  på hendes skole.



19. Vicesocialdirektør Anders Jensen.
--------------------------------------
Må forklare, hvorfor der den 19.3.1992 - dagen efter vor fængsling ligger der en stor seddel på rektor Beks kontor, at hun skal ringe til Anders Jensen på Frederiksberg kommune vedr. børnene.

Og give mødereferat om møderne han har deltaget i på kommunen i børnenes sag, der på kommunen benævnes som "Graungaard-sagen"

For eksempel fortælle om  mødet den 27.3.kl 14.30 om børnene på kommunen sammen med rektor Inger Bek.
Referater ønskes.

Skal gøre rede for sit notat af 13.3.1992
hvor han efter aftale med socialudvalgsformanden kontaktede ménédersken og aftalte med hende, at hun skulle stoppe TV-udsendelsen, der var igang om de to piger, og han gav ménédersken oplysningen, at det var Susanne Bjerrehus, der stod for historien, og Henriette Marienlund, der var researcher.

Hun fik den stoppet og jeg fik at vide, at der er kommet så meget frem om os, bl.a. at vi havde en ged i et konsultationsværelse, der stod og grisede, så børn kunne vi ikke have.

Hvad der skete i de møder, denne vicesocialdirektør deltog i med henblik på de forsvundne børn. De drejer sig om møderne på kommunen for eksempel den 20.3.92  og 23.3.92, hvor han deltog i møderpå kommunen om de forsvundne børn med rektor Inger Bek.



Den 22-23. marts ringer A.Gyllinge til Inger Bek
og fortæller, at hun godt kan være midlertidig plejeforældre for børnene., hvilket bedes meddelt socialforvaltningen.

23.3.1992 mødes Inger Bek og vicesocialdirektør Anders Jensen på Frederiksberg Kommune. Nu skulle hendes læreægtepar godkendes

25.3.1992 er der et nyt møde på kommunen om børnene.

26.3.kommer Københavns kommune på besøg hos familien Gyllinge- nu går det stærkt.

Både onsdagen den 25.3.92 og torsdag den 26.3.1992 taler Inger Bek og den store pige sammen.




Og endeligt mødet på Frederiksberg rådhus fredag  
den 27.3.1992 kl 14.30
mellem socialdirektør Bjarne Busk, vicesocialdirektør Anders jensen, rektor Inger Bek, Johannesskolens advokat, advokat K. Parsberg,, Hans Henrik Plange.
Nu skal der igen tales med børnene. Og det besluttedes, at børnene skulle tage en taxa til skolen.

Samt at den store piges konfirmation skal afholdes med en fest på skolen

Bente Nielsen har afhørt Inger Bek hos adv. Nehmets i Bredgade



20. Vicekontorchef Bill Jahnsen, Frederiksberg kommune.
--------------------------------------------------------------
Han spillede en central rolle under hele  sagen, og han sad ved hvert eneste af de mange lukkede retsmøder og skrev meget flittigt og ivrigt notater. og kunne gå direkte til møderne på kommunen og referere, hvad der skete i retssalen.

Der ønskes referater fra hvert  eneste retsmøde.

den 28.2,- 5.3.-18.3-, 19.3,- 20.3,

Han var således  kommunens observant og referator ved alle de lukkede retsmøder, hvor han skrev referat meget flittigt.- Hvor er alle disse referaterne blevet af.- Og hvad stod der i disse.


21. Afdelingschef Hans Henrik Plange
------------------------------------------------
-27.3.92 kl 14.30 referat af mødet.
.- deltog i mødet , hvad skete der på mødet- hvor er referatet.


22 og 23. Lærerparret ved Johannesskolen John og Gyllinge
--------------------------------------------------------------
Disse fik under vor isolationsfængsling midlertid plejetilladelse til de forsvundne børn
 Hvem fik disse overtalt til at få plejetilladelse til to børn, de ikke havde plads ti,l og som skulle bo på,samme værelse som et af deres egne børn- altså tre børn på samme værelse,- Og hvorfor kun midlertidigt i 14 dage.
Hvilke pressionsmidler fra rektor    Inger Bek blev evt. brugt.
Hvilke løfter blev der givet disse for deres hjælp til deres rektor.- på skolegården hævdede de, at der var lovet dem frihed for nogensinde at skulle møde i retten i denne sag. Og på selve skolegården lovede politiet, at de skulle få fred for politiet et stykke tid, selv om politieftersøgningen stadigt stod ved magt..

Var det ikke underligt, at københavns kommune kom ud i deres hjem torsdag eftermiddag den 26.3.92- og plejetilladelsen allerede forelå den følgende dag, fredag eftermiddag den 27.3..92, og de blev tilsagt til at møde sammen med rektor Inger Bek og vicekontorchef Søren Gøthler ved legestativet dagen efter, lørdag kl 11 den 28.3.92 for at modtage de forsvundne børn.Parret har været i retten i 1994, men ovenstående spørgsmål blev ikke besvaret. Deres forklaring under vidneansvar ønskes.

24. Viceskoleinspektør Leif Iversen, Johannesskolen.
--------------------------------------------------------------
Rektor Beks observant i retsmødet den 25.3.92. Som viceskole


25 Adv. Parsberg,-  advokat for Johannesskolen- Esplanaden 6,


Skal oplyse retten om baggrunden for, at han skulle overvære
det totalt lukkede retsmøde den



Og Og baggrunden for, at han deltog i mødet den 27.3.1992 kl 14.30 sammen med en række højtstående embedsmænd på Frederiksberg Rådhus.

Referatt vedr. dette møde, er endnu ikke udleveret.

Hvad var formålet og indholdet af mødet.
Han deltog i mødet på kommunen sammen med en række højtstående embedsmænd den 27.3.1992 kl. 14.30, mens vi endnu sad i isolation.- Referaterne fra kommunen er ikke endnu udleveret på trods af lovbefæstet pligt dertil, men denne advokat må kunne forklare, hvad der sket ved dette lange møde om børnene og om os og  må kunne referere indholdet og aftalerne, der blev indgået ved dette møde på kommunekontoret. Og har haft et honorar for sin deltagelse.

kan belyse årsagen til at han skulle være observant ved lukket retsmøde, hvor en overlærer forklarede, at de

13. Adv. Parsberg,-  advokat for Johannesskolen- Esplanaden 6,


Han deltog i mødet på kommunen sammen med en række højtstående
embedsmænd den 27.3.1992 kl. 14.30, mens vi endnu sad i isolation.- Referaterne fra kommunen er ikke endnu udleveret på trods af lovbefæstet pligt dertil, men denne advokat må kunne forklare, hvad der skete   ved dette lange møde om børnene og om os og  må kunne referere indholdet og aftalerne, der blev indgået ved dette møde på kommunekontoret. Og har haft et honorar for sin deltagelse.



26. Vicekontorchef Søren Gøthler
-----------------------------------------
Denne vicekontorchef var tilsyneladende såkaldt   "Tilfældigvis Fungerende" sagsbehandler, den dag lørdag formiddag, børnene kom til veje- Og han stod parat til at modtage disse sammen med Inger Bek og lærerparret lørdag den 28 marts 1992 på Inger Beks skolegård- ved lejestativet -som aftalt den foregående dag, mens vi endnu sad i isolation. Han har skrevet et referat  af hændelsesforløbet men dette referat efterlader en del spørgsmål og stemmer ikke med de faktuelle forhold.


27. Socialformidler Jens Revall Jensen.
------------------------------------------------
Han har fortalt advokat Peter Hjørne, at en "masse papirer var forsvundet fra den tid børnene var "forsvundet". Under vidneansvar ønskes hans viden om dette forhold.
Der kan fremlægges bånd og båndafskrift af denne samtale.

28. overassistent Eigil Jensen,
----------------------------------
Denne embedsmand er ifølge socialformidler Jens Revall Jensen den mand, der på Frederiksberg Kommune står for udleveringen" ud af huset" af de hel specielle sager- og som siger , at en masse af akterne fra dengang er forsvundet.

Han må have hørt om disse akter, der konstant siden 1992 er begæret udleveret af ialt 7 advokater, af den biologiske mor, af os og flere andre med fuldmagt fra den biologiske mor.   
Denne overassistent skal under vidneansvar fortælle, hvor akterne findes, og hvis de ikke findes fortæll,e hvornår disse akter er forsvundet og hvordan dette er sket- samt også om, hvad han ved om indholdet af akterne.

Og også fortælle, hvorfor han skal stå for udlevering ud af huse af begærede akter, og om hvad "helt specielle sagsakter" sagsakter er for noget- Sådanne skal  jo også altid udleveres på begæring ifølge dansk lov.


29. Sagsbehandler Lasse Gårdsøe, Frederiksberg kommune.
---------------------------------------------------------------------------
Denne mand har også været sagsbehandler på sagen og har skrevet sagsakter, og må vide, hvad der stod i akterne og må have undret sig svare over situationen, såfremt hans sagsaktmappe med fortløbende nummererede ark pludseligt ikke er der mere.


30. Stud med Emil Graungaard Somogyi.
----------------------------------------------------
Emil kan oplyse retten om, hvordan han blev truet af Frederiksbergdommeren med fængselsstraf, da han vidnede i retten og sagde, at ingen af hans forældre kunne have været på Frederiksberg    den 11.3.1992, som var sandheden,  mens Grete Schack Nielsen, der bevidst kom med en oplagt bevidst løgn, slet ikke blev formanet- selv om hun sagde. " Jeg er 100 procwent sikker på både datoen og på, at det var den forsvundne Lisbeth lægerne havde med sig den 11.3.92. Chaufføren var vores koreansk udseende søn Martin, der nu er ergoterapeut- og som var i Miami på det tidspunkt.



31. Grete Schack Nielsen, Sankt Nikolajvej 15. 3.tv. 1953 Frederiksberg C.


Hun skal i Landsretten oplyse, hvorfor hun i Frederiksberg ret fortalte historien om, at hun havde set os den 11.3.1992 sammen med den yngste yngste efterlyste pige. Og da dommeren sagde til hende, at hun kun kunne sætte os i isolation, hvis hun er 100 % sikker- hvorfor hun sagde, at hun var 100 % sikker- og vi kom i fængsel. Hvem der stod bag hendes ménéd i Frederiksberg- og oplyse retten om, hvor mange hun talte med på Frederiksberg rådhus om hendes Asyn@ og om, hvor tætte relationer hun har til socialudalgsformanden.

I 1994 er det i samme ret af slangerupfolkene oplyst at hun løj lodret i retten, da disse forklarede, at begge piger var indendørs i dagene op til den 11.3.1992 , den 11.3.1992 g i dagene derefter.

Allerede før hun havde dette Asyn@, har hun ringet alle mulige steder hen og bagvasket os, selv om vi ikke kender hende og aldrig har talt med hende.

Således har hun ringet til alle de personer, der har haft støtteartikler og læserbreve i pressen til fordel for os, og til en af vore patienter, Grete Ammentorp Klink, som har taet hende på bånd og givet mig vedlagte referat. Hun har ringet til de lokale aviser og til journalist Lars Bøgh Winther på Kanal 2, og forsøgt at få stoppet Kanal 2, med at fortælle, at hun har beviser på, at vi skjuler børnene for myndighederne, at vi har en ged i konsultationen, vilket ikke lykkedes for hende. På Kanal 2, optog man hende på bånd og sendte mig båndafskrift.

Og i et notat, jeg ad anden vej har fået, skriver vicesocialdirektør Anders Jensen, at socialudvalgsformanden rådmand Birgit Fogh-Andersen har bedt ham ringe til Grete Schack Nielsen, hvilket han gjorde. Og Grethe Schack Nielsen fortalte denne vicesocialdirektør, at AElevatoren@ ville tage sagen om de to børn op den 13 marts i TV, og hun ville kontakte elevatoren med oplysninger om mig. Og vicesocialdirektøren Anders Jensen kunne så til gengæld fortælle hende, at det var Susanne Bjerrehus, der stod for historien med Henriette Marienlund som researcher.

I båndet samtale med TV-kanal den 12 3. 1992 fremkommer ménédersken ikke alene med en række løgne, Hun selv er journalist, vi har 17 børn, jeg skjuler børnene for myndighederne, jeg er gået under jorden, osv osv, en række bagvaskende historier, samt en række diskriminerende udtalelser. Hun kalder således min søn Martin, der efter hendes usandhed, skulle have været chauffør d.11.3.92, da hun Akom fra sin garage og så os komme sammen med den yngste af de fremmede piger- selv om denne pige var skjult i Slangerup- og selv om Martin var i Miami på det tidspunkt. Vor søn Martin kaldte hun A sådan en skævøjet japaner@.

Det mest interessante ved denne båndede samtale er,
At Ménédersken den 12.3.1992 bruger i samtalen med denne TV mand nøjagtigt de samme usandheder - endda med verbal overensstemmelse som den ligeså uvederhæftige socialudvalgsformand den 12.3.1992 bruger i lokalradioen den 19.3.1992.

Hun afslører da også, at hun både har talt med socialudvalgsformanden og med vicesocialdirektøren om sagen.

Og ved, at: AHan (vicesocialdirektøren) er meget, meget interesseret i, at få sagen afsluttet og få børnene anbragt under fredelige venlige forhold@

Og hun siger nøjagtigt det samme som socialudvalgsformanden den 19.3.1992: Og  


Grete Schack Nielsen kontaktede AElevatoren@, og udsendelsen blev aflyst med ordene over for mig:

A Der er kommet så meget nyt i sagen om dig og din måde at arbejde på, og om svineri i jeres lægepraksis, det er noget med en rigtig ged, der står og griser i  lægekonsultationen, og der siges med sikkerhed, at det er dig, der skjuler børnene for myndighederne, så vi beklagerUDSENDELSEN ER TAGET AF PROGRAMMET.
Bilag. Mulles skrivelse til Elevatoren.

Der er mere, der tyder på, at Grete Schack Nielsen var direkte med i komplottet mos os, end at hun blot opfandt sine historier af ondskab eller for selv at blive centrum.

Det er derfor vigtigt for denne sags opklaring, at hun kommer i retten og forklarer, hvem, der stod bag.

-I lighed med Poul Weibel Larsen fra Øbro-bilen, der i retten direkte afslørede, da han blev spurgt om, hvem der havde opfundet hans lange histore sagde: Det har Whita og Niels@- se retsbogsudskriftet.

Dommeren i Frederiksberg ret udlod i retsbogsudskriftet at notere, at Grete Schack Nielsen sagde, hun sad i samme vælgerforening som socialudvalgsformanden Birgit Fogh Andersen og var oldermand i denne vælgerforening.

Ved det følgende retsmøde tvang vor advokat dommeren til at tilføje dette i det følgende retsbogsudskrift. Se disse.

Også lokal radioerne på Frederiksberg har hun kontaktet og sagt, at der ikke er en eneste journalist i Danmark, der vil røre vor sag med en ildtang- osv, se samtalen, der er båndet.


Alt i dette vidnes forklaring var opdigtet løgn, selvom dommer Sylvest-Nielsen kaldte hendes vidnesbyrd præcist og troværdigt.

At det var min søn, som hun kaldte asiatisk af udseende med skæve øjne, der kørte bilen er usand- Min søn Martin, der er født i sydkorea og er ergoterapeut, var i Miami den 11.1992.

De to fremmede dengang politieftersøgte børn, har altid i de ca. 2 år, de var hos os, konstant boet sammen med os i vor 6 værelseslejlighed på Godthåbsvej 32 A. De har ALDRIG boet på Sct. Nicolajvej 15. Og de har aldrig før den 2.4.1992 været i lejligheden på Sct. Nikolajvej. Den 15.2.1992 flyttede vor søn læge Ben Kristian ind på Godthåbsvej og flyttede vort indbo til hhv Sct Nikolajvej og til Voldumvej.

Ménédersken har således hverken set eller talt med de to fremmede piger, som hun så frækt hævdede både over for politiet og i retten.

Lejligheden på Sct: Nikolajvej var mindre end lejligheden på Godthåbsvej.

Udelukkende på hendes oldermanden i den konservative vælgerforening Grete Schack Nielsens bevidst falske udsagn opdigtedee historie i retten blev vi fængslede.

Og der skete denne oldermand ikke noget, da der i retten to år senere blev afsløret, at hele hendes historie var usand.

Da jeg ønskede at konfronteres med denne Ménederske i retten, nægtedes min advokat at føre hende under mit påhør, og jeg blev aldrig konfronteret med hendes løgne, udover den, at hun var 100% sikker på at have set mig og min mand med den lille fremmede pige.

Vi ønsker alle de båndede samtaler med den upålidelige socialudvalgsformand afspillet i retten
for at belyse vor uskyld.


Såfremt Landsretten ikke kan anerkende min begærede vidneliste i sin helhed, begæres kendelse for hvert enkelt vidne, som Landsretten ikke vil anerkende, da jeg ønsker dette prøvet ved Højesteret.


Desuden anmoder jeg retten om at træffe beslutning om, at pålægge Frederiksberg rådhus skal afgive til brug for rettens behandling af sagen samtlige akter vedrørende politieftersøgte børn - uanset hvilken del af kommunen , det drejer sig om- i tidsrummet fra den 4.2.1992 til og med den 27.2.1992.
Dommerne må være








Årsagen til, at der blev indkaldt til det store møde i Frederikssund  var en telefonsamtale mellem EG og WS, hvor WS fortalte, at der var aftalt, at rektor Bek, som jo var deres nære ven ville hjælpe dem med at få børnene i familiepleje af
økonomiske grunde. Hun var deres nære ven. Først skulle børnene være i to uger hos et lærerægtepar fra hendes privatskole, og så skulle Frederiksberg kommune søge efter en plejefamilie, og WS og hendes mand skulle ssøge om at komme i betragtning, og Inger Bek skulle så anbefale disse.- Frederiksberg kommune ville aldrig acceptere os- vi havde jo klaget over dem. men både rektor Bek og  hun og hendes mand var enige om, at vi kunne være en slags bedsteforældre,- Hun mente i sin naivitet, at jeg igen ville hjælpe hende, som jeg har gjort tidligere, da hun boede i Rødovre- bl. a. med at skrive erklæring til kriminalforsorgen, så hun fik forvandlet en ubetinget fængselsstraf til en betinget og med, at få en gældssanering.

Da jeg så en time senere fik en kæmpebukat blomster af hendes nære ven rektor Bek og en kærlig hilsen ( det medfølgende kort er fremlagt i retten), så følte jeg mig endnu mere forvirret og blev mere og mere vred.

Jeg kørte så tidligt om morgene ud til  chefpsykologen Kjær Rasmussen i Tårnby kommune. Hans kone var overlærer på Inger Beks skole og både han og konen havde vidnet i retten bl. a. om, at der ingen geder var, hverken i vor konsultation eller andre steder i vort hjem. Han fortalte, at Frederiksberg kommune havde forsøgt også at tage bestallingen fra ham, fordi han havde taget børnenes og vort parti,  i  folketinget og gav os et papir, derpå.-( Dette er mig bekendt også fremlagt i retten- hvis ikke ønskes det fremlagt.)

Han fortalte, at Harly Foged havde været ved retsmødet med en vigtig meddelelse, men var blevet bortvist af dommeren  med trussel om politiet, da han sagde, at han vidste at vi ikke vidste og ikke kunne vide, hvor børnene blev holdt skjult. Han ringede Harly Foged op. Harly Foged bad os komme straks- og han indkaldte så ægteparret fra Slanferup, advokat Hans Helmer Jensen, Mogens Camre, som igen ringede til ægteparret Ishøj,

Vi selv bad vor søn, stud med Emil og læge Ben kristian komme så hurtigt som muligt, hvilket alle gjorde.

Først kom Whita Sjøsten til Mødet, og fortalte glad og gerne om komplottet, senere kom hendes mand Niels Lykke Nielsen tilstede. Han startede med at true Emil med, at hvis hans forældre anmeldte dem, så ville de komme i fængsel igen.



Vi vidste ikke, hvor børnene var- og vi kunne heller ikke vide dette. Det hele var aftalt spil- Vi var udsat for et komplot.
af 9 aug. 1996




Postulater fra kommunen vedr. de begærede sagsakter:


SAGSAKTERNE  ER FORSVUNDET.
Socialformidler Jens Revald Jensen på Frederiksberg kommune har fortalt  advokat Peter Hjørne, at overassistent Eigil Jensen, som er den mand, der på Frederiksberg kommune står for udlevering af de helt specielle akter ud af huset, har sagt til ham, at en masse af akterne fra den tid, børnene var væk, er forsvundet..

2. SAGSAKTERNE HAR ALDRIG EKSISTERET, som Frederiksberg nu hævder med begrundelsen:  "da behandlingen af sagen på grund af allehånde henvendelser er foregået på mange forskellige nivau'er, er der ikke ført journaler."

3 .SAGSAKTERNE ER MAKULEREDE, "Det er det, man har makuleringsmaskinen til," hævdede advokat Peter Hjørne efter en samtale med embedsmændene på Frederiksberg kommune.

At Frederiksberg kommune direkte har tilbageholdt begæret sagsaktmateriale må være tilfældet, idet såvel den daglige journalføring på nummererede journalark udført af sagsbehandleren -dengang overassistent-- Gunhild Gundorph naturligvis stadig må eksistere, ligesom kommunens kronologiske fortegnelse over ud- og indgåede skrivelser naturligvis også eksisterer, men ønskes ikke udleveret.




Jeg  jeg fra politiafhøringerne, som advokat Søren Sølvtoft har læst op for mig,  vidende om, at der i denne sag har  været mange skjulte aftaler og været afholdt talrige møder og der  er aftalt planer mens min mand og jeg sad i isolationsfængsel-, og vidende om, at de folk  der skjulte børnene mens vi  var isolationsfængslede ifølge politirapporten hverken kendte os, eller børnene, eller den biologiske mor. Men vidste, at børnene var politiefter-lyste og vidste, at vi ikke ville komme ud før børnene var fremme.- Men disse ville kun gøre deres venner, som var en rektors venner, en tjeneste, for denne rektor manglede tid til sagen.-

Og de mennesker, der holdt børnene skjult under direkte kidnapningsforhold kunne ikke straffes- ikke engang møde i retten- "for de ville aldrig gøre det igen."-


Såfremt Landsretten ikke ønsker at efterkomme min begæring om vidneafhøring i Landsretten af embedsmændene og borgmesteren på Frederiksberg kommune vedr. de endnu ikke udleverede sagsakter, begærer jeg omgående en kendelse i sagen, idet denne vil blive kæret til Højesteret.



Jeg henviser her til mine tidligere skrivelser til de forskellige instanser i denne sag, hvor jeg har redegjort for, hvilke akter, man indtil nu med bestemthed ved, mangler, men skal eksistere og skal udleveres.

Jeg tillader mig at vedlægge ombudsmandens redegørelse for, hvad den aktindsigtsøgende har krav på. En skrivelse, der er tilsendt min klient direkte fra Justitsministeriets lovkontor.

Såfremt Landsretten ikke imødekommer begæringen om vidneafhøringen, kræves omgående en kendelse herfor,

Ligeledes kræves omgående en kendelse, såfremt Landsretten ikke anerkender vindnelisten i dens fulde omfang.

I det udleverede sagsmateriale mangler også kopi af samtlige  politianmeldelse i sagen, incl. den anmeldelse, som Bjarne Busk den 5 marts 1992  indgav mod rektor Inger Bek, før det falske vidne Grete Schach Nielsen den 11.3.1992 " så" min mand og mig sammen med det yngste af de forsvundne børn. Denne er mig bekendt endnu ikke udleveret..

Og kopi af den politiabnmeldelse, som socialudvalgsformanden på båndet og i retten fremlagt telefonsamtale forklarede, var fremkommet  derved, at hun selv har indgivet under en privat middag, hvor hun havde politimesteren til bords- og hvor hun ifølge den båndede telefonsamtale pålagde sin bordherre, politimesteren at tage forsigtigt på "hendes børn", når han fandt disse.

Såfremt min begærede vidneliste ikke kan anerkendes i sin helhed begæres kendelse for hver enkelt, som Landsretten ikke vil anerkende.

Vedr. Sagsaktsagen, der har verseret siden marts 1992, hvor Frederiksberg kommune trods konstant begæring fortsat har tilbageholdt mere end 9o % af talrige gange gennem de sidste 4 år begærede sagsakter, der ifølge loven skal udleveres. Akterne var tilbageholdt i byretten og er fortsat tilbageholdt.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Følgende postulater er af Frederiksberg kommune fremsat vedr. den endnu manglende udlevering af begærede sagsakter:-

1. SAGSAKTERNE ER FORSVUNDET,  Socialformidler Jens Revald Jensen på Frederiksberg kommune har fortalt  advokat Peter Hjørne, at overassistent Eigil Jensen, som er den mand, der på Frederiksberg kommune står for udlevering af de helt specielle akter ud af huset, har sagt til ham, at en masse af akterne fra den tid, børnene var væk, er forsvundet..

2. SAGSAKTERNE HAR ALDRIG EKSISTERET, som Frederiksberg nu hævder med begrundelsen:  "da behandlingen af sagen på grund af allehånde henvendelser er foregået på mange forskellige nivau'er, er der ikke ført journaler."

3 .SAGSAKTERNE ER MAKULEREDE, "Det er det, man har makuleringsmaskinen til," hævdede advokat Peter Hjørne, da denne fungerede som den biologiske mors advokat.
samtalen er båndet efter bevidnet oplysning til adv. Hjørne.

Jeg kan ikke afvise ovennævnte postulater, men:
-------------------------------------------------------------
Den daglige journalføring på nummererede journalark udført af sagsbehandlererne eksisterer naturligvis. Ligesom kommunens journalkort med kronologiske fortegnelse over ud- og indgåede post naturligvis også eksisterer, men ønskes tilsyneladende ikke udleveret.
heller ikke dette materiale er udleveret trods talrige anmodninger derom.


Afhøringsresultatet i Landsretten fra den nu begærede vidneafhøring, anses som tidligere nævnt for afgørende for selve skyldsspørgsmålet. Hvorfor det retssikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at gennemføre en domsforhandling FØR dette materiale er mig og min advokat i hænde, og FØR vi har fået rimelig tid til gennemgang og bearbejdelse af dette, som skal  erstatte og repræsentere sagens akter.

Jeg henviser her til mine tidligere skrivelser til de forskellige instanser i denne sag, hvor jeg har redegjort for, hvilke akter, man indtil nu med bestemthed ved, mangler, men skal eksistere og skal udleveres på begæring.

Ligesom der talrige gange er gjort opmærksom på, hvilke referater af hvilke møder, samtaler, telefonsamtaler, notater og journalark m.m., vi med sikkerhed ved, bl. a. fra politiafhøringerne, som advokat Søren Sølvtoft Madsen har læst op for mig, er undetrykt, og som er begæret udleveret.

Fra Justitsministeriets lovkontor har jeg modtaget en skrivelse, i hvilken, der står:

"Formålet med bestemmelserne i offentlighedsloven og forvaltningsloven om, at adgangen til aktindsigt som udgangspunkt også omfatter indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedr. den pågældende sags dokumenter er dobbelt.
For det første skal den sagsaktindsigtssøgende herigennem kunne få oplysninger i sagens samlede behandling hos myndigheden.  
For det andet- og væsentligst- er formålet at give den aktindsigtssøgende mulighed for at kontrollere, om den aktindsigtssøgende har fået aktindsigt i samtlige dokumenter, den pågældende mener at have aktindsigt i."
"Således som de pågældende bestemmelser er udformet  og på baggrund af disses forarbejder, kan der ikke gøres nogen forskel mellem dokumenter, der angår sagens journalmæssige behandling og sagens øvrige dokumenter."
.
Disse 14 folk fra Frederiksberg kommune skal i landsretten under vidneansvar oplyse, hvorfor sagsakterne ikke er udleveret, om de er forsvundet, og under hvilke omstændighed denne forsvinden har fundet sted- samt om indholdet af de forsvundne akter.

Jeg ønsker oplysning om hvert enkelt af de begærede men forsvundne sagsakters skæbne:
 Under hvilke omstændigheder disse er bortkommet, og om indholdet.

Resultatet af denne afhøring vil fremstå som en erstatning for de indtil nu undertrykte sagsakter, som er vore beviser på at vi er ikke skyldige.-

Og når disse er fremkommet ønsker vi en rimelig tid til at vurdere det fremkomne materiale, som jo som nævnt er en erstatning for sagens akter, og som vi naturligvis skal have rimelig tid ikke- under 4 uger til at sætte os ind i sammen med vores respektive advokater .


Er resultatet af afhøringerne af embedsmændene på Frederiksberg kommune ikke tilfredsstillende, vil der blive indgivet en stævning mod de ansvarlige i Fredriksberg kommune efter borgerlig straffelovs paragraf 178 om forbrydelser vedr. bevismaterialer.

Såfremt Landsretten ikke ønsker at efterkomme min begæring af 9 aug. 1996 om vidneafhøring i Landsretten af embedsmændene og borgmesteren på Frederiksberg kommune ialt de navngivne 14 personer vedr. de endnu ikke udleverede sagsakter, begæres omgående en kendelse i sagen, idet denne vil blive kæret til Højesteret.


Såfremt Landsretten ikke ønsker at imødekomme den begærede vidneliste i fuld omfang,  ønskes en særskildt kendelse for hvert afslag med begrundelse for afslaget, idet sådanne kendelser i givet fald vil blive kæret til Højesteret.

Og såfremt Landsretten ikke ønsker at imødekomme begæringen om vidneafhøring af de 14 embedsmænd fra Frederiksberg kommune må finde sted mindst 4 uger før domsforhandlingen, under hensyntagen til, at modparten trods talrige anmodninger endnu ikke har udleveret de sagsakter, der ifølge dansk lov skal udleveres, hvorved kommunen har undertrykt bevismaterialet i sagen, begæres en kendelse derfor, så denne kan kæres.

Udlevering af dette bevismateriale- de begærede sagsakter, er en fundamental forudsætning for retssikkerheden i denne sag.

 
Frederiksberg kommune gør sig skyldig i overtrædelse af den borgerlige straffelovs 178 om forbrydelser vedr. bevismateriale.

Det er yderst vigtigt, at jeg forbeholder mig rimelig tid til at forberede sagen på grundlag af det faktum, at jeg først efter afhøring under vidneansvar af Frederiksberg kommunes folk kommer i besiddelse af en vis viden om, hvad der er foregået.- i besiddelse af sagens akter.

Jeg skal på grundlag af ovennævnte afhøringer vurdere, om det under afhøringerne fremkomne materiale er  fyldestgørende for de faktiske handlingsforløb i sagen, samt om det overhovedet på det foreliggende grundlag er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at føre egentlige domsforhandlinger.

Jeg er af den opfattelse, at udlevering af  de begærede sagsakter, der er mit bevismateriale, er en fundamental forudsætning for retssikkerheden i denne sag og mener, at domsfor-handlingstidspunktet, bør udsættes i 4 uger efter afhøringerne af embedsmændene ved Frederiksberg kommune vedr. de tilbageholdte sagsakter.

Det må være en elementær forudsætning for en retfærdig rettergang, at advokaten får lejlighed til at sætte sig ind i akterne før en domsforhandling. Det er  yderst vigtigt, at jeg og min advokat får rimelig tid til at forberede sagen på grundlag af det faktum, at jeg først efter den begærede afhøring under vidneansvar af Frederiksberg kommunes folk, fra  retsprotokollerne kommer i besiddelse af viden om, hvad der er foregået. En viden, der skal fungere som erstatning for de tilbageholdte sagsakter.

Men dette kan ikke lade sig gøre -vidneafhøringerne skal, såvidt jeg har forstået, foregå samtidig med domsforhandlingen, hvilket gør, at mere end 90 % af sagsaktmaterialet, hvis dette vurderes som fyldestgjort, hverken kommer mig eller min advokat i hænde så tidligt, at dette materiale kan bearbejdes kritisk, før domsforhandlingen finder sted, og før jeg skal udtale mig i retten.

Afhøringerne bliver jo som nævnt en form for erstatning for de manglende akter, som jeg og min advokater har krav på at få udleveret i rimelig tid før domsforhandlingstidspunktet

Der skal desuden på grundlag af ovennævnte afhøringer vurderes, om det under afhøringerne fremkomne materiale er  fyldestgørende for det faktiske handlingsforløb i sagen, -samt om det overhovedet på det foreliggende grundlag er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at føre egentlige domsforhandlinger.

Såfremt vidneudsagnene fra de ansvarlige embedsmænd ikke er fyldestgørende og korrekte, får jeg ikke mulighed for at gøre indsigelse derimod, hvis den egentlige domsforhandling foregår sammen med sagen, der skal belyse sagens akter - og vi ricikerer igen at blive uskyldig dømt.

1. Der  protesteres derfor mod at gennemføre en egentlig domsforhandling samtidig med en vidneføring, der repræsenterer tilbageholdte sagsakter, som udgør bevisførelsen i sagen, uden at der gives mig og min advokat rimelig tid til at forholde os til de omfattende vidneudsagn, som skal præsenterer mere end 90 % af de tilbageholdte sagsaktmateriale?.

2. Der begæres derfor udsættelse af domsforhandlingen på ovennævnte  grundlag, således at vi får rimelig tid mindst 4 uger i tillæg til vurdering af de fremkomne oplysninger, der repræsenterer de sagsakter, vi har krav på at få udleveret i god tid før den egentlige  domsforhandling.

3. Såfremt  disse embedsmænd ikke på fyldestgørende måde kan belyse indholdet af de tilbageholdte eller forsvundte sagsakter, som i givet fald klart må opfattes som undertrykkelse af bevismaterialet, vil vi have tid til at vurdere, om det da af retssikkerhedsmæssige grunde er forsvarligt at gennemføre domsforhandlingen?.

Jeg tillader mig at henlede opmærksomheden på Menneskerettighedskonventionens art. 6 i hvilken jeg mener står, at der er krav om partslighed. Et krav, jeg ikke mener, er opfyldt, såfremt man ikke imødekommer vore ovennævnte ønsker, då vi jo nu er sigtet på 8' år.

vi vedlægger sluttelig til orientering en artikkel af læge Torben Ishøj og Mogens Camre, der kort skitserer, hvad sagen drejer sig om


Desuden anmodes retten om at træffe beslutning om, at Frederiksberg kommune skal udlevere samtlige akter vedr. børnesagen fra den periode, disse var politieftersøgte samtlige akter vedr.- uanset, hvilken del af kommunen dt drejer sig om.- i tidsrummet 4.2.92 til 27.3.92.   

Eva Graungaard

------


Postulater fra kommunen vedr. de begærede sagsakter::


1. SAGSAKTERNE ER FORSVUNDET.
Socialformidler Jens Revald Jensen på Frederiksberg kommune har fortalt  advokat Peter Hjørne, at overassistent Eigil Jensen, som er den mand, der på Frederiksberg kommune står for udlevering af de helt specielle akter ud af huset, har sagt til ham, at en masse af akterne fra den tid, børnene var væk, er forsvundet..

2. SAGSAKTERNE HAR ALDRIG EKSISTERET, som Frederiksberg nu hævder med begrundelsen:  "da behandlingen af sagen på grund af allehånde henvendelser er foregået på mange forskellige nivau'er, er der ikke ført journaler."

3 .SAGSAKTERNE ER MAKULEREDE, "Det er det, man har makuleringsmaskinen til," hævdede advokat Peter Hjørne efter en samtale med embedsmændene på Frederiksberg kommune.

At Frederiksberg kommune direkte har tilbageholdt begæret sagsaktmateriale må være tilfældet, idet såvel den daglige journalføring på nummererede journalark udført af sagsbehandleren -dengang overassistent-- Gunhild Gundorph naturligvis stadig må eksistere, ligesom kommunens kronologiske fortegnelse over ud- og indgåede skrivelser naturligvis også eksisterer, men ønskes ikke udleveret.


Jeg er fra politiafhøringerne, som advokat Søren Sølvtoft har læst op for mig, vidende om, at der i denne sag har  været mange skjulte aftaler og været afholdt talrige møder og der  er aftalt planer mens min mand og jeg sad i isolationsfængsel-, og vidende om, at de folk  der skjulte børnene mens vi  var isolationsfængslede ifølge politirapporten hverken kendte os, eller børnene, eller den biologiske mor. Men vidste, at børnene var politiefter-lyste og vidste, at vi ikke ville komme ud før børnene var fremme.- Men disse ville kun gøre deres
……………
……………..
Landsretten.

Den 26.sept. 1996.
----------------------

Dags dato den 26.sept. er modtaget et gennemgående usandt svar af på begæring om udlevering af resten af de endnu ikke udleverede sagsakter fra Frederiksberg kommunes socialdirektorat.- Brevet vedlægges i kopi.
Kommunens svar er sendt til Statsadvokaten den 17 sept. 1996, og først i dag den 26.9.96 sendt fra Statsadvokaten.- Kun én dag før det berammede forberedende retsmøde den 27.9 1996.
Dette svar har statsadvokaten træneret siden den 18 sept. 1996.

Påstand 1: " Man er ikke i besiddelse af yderligere akter."
Dette er usandt, for de nummererede journalark samt journalkortene over ud-  og indgåede skrivelser mangler nemligt også, og disse KAN ikke forsvinde. Men de er ikke udleveret endnu.

Påstand 2:  "Man har ikke makuleret sagsakter: "
Når sagsakterne ikke er mukulerede, må kommunen fortsat være i besiddelse af disse.
Det drejer sig om mødereferater, telefonsamtaler notater m.m., som gennem de sidste 4 år forgæves er begæret udleveret.
I den indtil nu udleverede sagsaktbunke, findes kun en masse tomme sider og materiale, som slet ikke er begæret- fra tiden før og efter det forlangte tidsinterval, samt korrespondancer mellem Eva Graungaard og myndighederne, mellem advokaterne og de forskellige myndigheder, og mellem familierådgivningen og div. instanser- altsammen materiale, som er irrelevant og som vi naturligvis har i forvejen.- Og så findes den uhyrlige usandfærdige Gederapport, endda i to sæt kopier.
Der er endnu kun yderst få akter udleveret af det begærede materiale i den udleverede bunke papirer.

For eksempel mangler så godt som alle mødereferater fra de mange møder, som rektor Inger Bek har haft med kommunen vedr. de "forsvundne" børn i den tid, disse har været borte, og som hun har givet oplysning om, både i politirapporten og under vidneansvar i retten i 1994.

Påstand 3:  Samtalerne med socialudvalgsformanden har i det væsentlige været diskussion af sagen og ikke om egentlige faktiske oplysninger.
Dette er også usandt, der har været fremlagt bånd og båndudskrift og afspillet bånd i retten retten på Frederiksberg, hvor socialudvalgsforanden skreg." Eva jeg VIL ikke vide, hvor børnene er", og nægtede at være behjælpelig med at skaffe disse tilveje på en for disse mindst psykisk traumatisk måde.
Og bånd med båndudskrift har været fremlagt, på hvilket samme socialudvalgsformand oplyste Eva Graungaard om, at det var hende selv, der havde politianmeldt sagen, og dette var sket under en privat middag, hvor hun havde haft politimesteren til bords, og hvor hun havde sagt til denne, at han skulle tage forsigtigt på "hendes børn" når disse blev hentet. osv.

Det er helt uantagelig, at et sådant arrogant og usandt brev først fremkommer dagen før det forberedende retsmøde.


1.  Jeg må fastholde omfanget af vidnelisten i dens helhed, og såfremt ikke alle de begæ-rede vidner imødekommes kræves afsagt kendelse i hvert enkelt tilfælde, som i givet fald vil blive kæret.

2 . Jeg må fastholde, at samtlige akter skal tilvejebringes senest en uge inden domsforhandlingen, i modsat fald begæres sagen udsat, indtil de begærede sagsakter foreligger, eftersom det er afgørende bevismateriale i sagen, som undertrykkes.

Såfremt Landsretten ikke imødekommer kravet om udsættelse af domsforhandlinge, indtil en uge efter at udlevering af de begærede sagsakter er sket, begæres en kendelse herfor.

I henhold til menneskerettighedskonventionen art. 6. kræves der partslighed i sagen, hvilket ikke på det foreliggende grundlag er tilfældet, hvorfor jeg må fastholde, at domsforhandlin-gen må udsættes, indtil frembringelse af de begærede sagsakter
.
Der begæres afsagt særskildt kendelse, såfremt Landsretten ikke imødekommer ovennævnte begæring.

3.  En fortsat tilbageholdelse af sagsakterne, der er mit bevismateriale er strafbar efter borgerlig straffelov paragraf 178 om forbrydelser vedr. bevismateriale

4.  Såfremt det er sandt, at Frederiksberg socialforvaltning ulovligt har undladt dets lovbe-fæstede notatpligt, som den har meddelt statsadvokaten  med begrundelsen:
" Da behandlingen af sagen på grund af allehånde henvendelser er foregået på mange forskellige nivauér, er der ikke ført journaler", må jeg forbeholde mig at begære, at vidneafhøring af embedsmændene på Frederiksberg kommune må ske i så god tid, før domsforhandlingen, at jeg får mulighed for at gennemgå retsbogsudskrifterne, som er en erstatning for de manglende sagsakter, så jeg får  rimelig tid til at  forberede mit forsvar.  

Og imødekommer ikke Landsretten denne begæring kræves en kendelse derfor, som vil blive kæret.
Der skal efter  afhøringerne desuden vurderes, om det under afhøringerne fremkomne materialer, retsbogudskrifterne, som skal fungere som erstatning for sagens akter, er fyldestgørende for det faktiske handlingsforløb i  sagen, samt om det overhovedet på det foreliggende grundlag er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at føre egentlig domsforhandling.

På nuv. tidsspunkt, hvor der stadigt mangler mere end 90 % af det begærede sagsaktmateriale og hvor kommunen indrømmer, ikke at have efterkommet dens journalpligt i så væsentlige møder, som her er tale om, er det ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre en retssag uden partslighed, hvor modparten har undertrykt beviser, der kunne afgøre skyldsspørgsmålet.

Tilvejebringelse af sagsakterne, der er  bevismaterialet, vil med sikkerhed afgøre skyldsspørgsmålet, og undladelse af den lovpligtige jornalføring af så dubiøse møder, som de møder, der var tale om, der blev ført på kommunen sammen med rektor Inger Bek vedr. de forsvundne børn, er i allerhøjeste grad en form for bortskaffelse af bevismateriale

.
Både tidligere,før hun kom til os og senere, da hun boede ”Under jorden”, i narkokvarteret på Frederiksberg har hun forsøgt selvmord.  Det var en af vore sønner, læge Ben Kristian Graungaard, der en sen nat på hospitalet tog imod hende.

AMan har ikke på Frederiksberg kommune udnævnt mig som børnenes læge, siger man der. Men havde jeg , som kendte børnene, og som har været deres læge indtil 1.2.1992, taget afsted, så var der ikke tilkaldt nogen anden læge, og pigen havde måske gjort alvor af sin trussel. Det er jo derfor vi læger har tavshedspligt, så de mennesker, der er syge roligt kan gå til en læge, selv om vedkommende er på kant med samfundet på en eller anden måde.

Børnene var politieftersøgte fra den 3.2.1992 til den 27.2.1992

Efter sidste besøg var vi uvidende om, hvor børnene blev skjult.

Den 4 om morgenen ringede vi den ansvarshavende socialudvalgsformand op og tilbød at give hende adressen på stedet, hvor børnene skjulte sig- en villa i Slangerup, som havde forbindelse med rektor Bek, der var leder af Johannesskolen, hvor børnene gik. Men denne ansvarshavende socialudvalgsformand skreg i telefonen, at hun IKKE VILLE vide, hvor børnene var. Dette gentog sig i alle de følgende samtaler. Der blev ført i alt 13 båndede samtaler i den anledning med kommunens ansvarshavende socialudvalgsformand.

Den 6. febr. kom der en såkaldt AHjemmehos ud i vor konsultation, og spurgte om, hvor børnene var, han blev afvist af os i venteværelset, hvor der iøvrigt også sad en anden patient ved navn Harly Foged, med begrundelsen, at vi var læger, og havde tavshedspligt, og at jeg havde ringet den øverste op og tilbudt hende, at få adressen, men det ville hun ikke høre tale om, og at jeg ville ringe igen.


Så blev jeg af rektor Bek gjort helt klart, at børnene nu ikke mere var hos hendes nære bekendte i Slangerup, og senere læste jeg i BT, i en artikkel, hvor rektor Bek også optrådte, at børnene nu var Gadebørn.

Vi vidste ikke og vi kunne ikke vide, hvor børnene derefter skjulte sig. Det viste sig 2 år senere, at børnene konstant havde haft kontakt med deres rektor, og at de var skjult hos et ægtepar i Hørsholm, som ikke kendte os, men som var vidende om, at vi sad i isolationsfængsel og ikke kunne komme ud, før børnene var fremme.men som alligevel skjulte børnene for politiet fordi der stod en rektor bag.


Senere blev jeg aldrig mere spurgt om den adresse, jeg var på de tre sygebesøg på- ikke engang i retten blev jeg spurgt derom

Med til tilfældet hører: Vi var IKKE plejeforældre på det tidspunkt. Vi fungerede udelukkende som børnenes læger.
Og med til tilfældet hører, at vi trods børnenes anmodning om ikke at røbe deres gemmested, hvor de tilsyneladende havd det godt, alligevel



Børnene har været i pleje hos os i to år,

Falder nedennævnte nægtelse af opgift af adressen klart ind under lægens tavshedspligt?

Eller skal jeg anmode om, at få denne advokat ind i retten som vidne i sagen??????



En illustration på den måde banden arbejder  er følgende

Poul Weibel Larsens forklaring ifølge politirapporten:
Bilag
Den udpenslede løgnehistorie: ”Han havde en tur til Roskilde sygehus, osv hvorfra han efter at have sat passageren af, kørte til jernbanestationen, for at se om han kunne få en tur ved stationen.
I Jernbanegade 100 m. Fra taxaholdepladsen ud for opgangen til jernbanestationen blev han prajet af en mand og en pige på 13-14 år og en pige på 8 år.
Pigerne satte sig ind på bagsædet og gav en seddel til Poul Weibel Larsen, hvorpå der var skrevet en adresse. Han husker ikke, at der stod Johannesskolen .
En dame ( rektor Bek) tog mod pigerne i skolegården og betalte med en af skolens girobon.
Damen tog godt mod pigerne og gav dem et knus. Men han mente ikke damen talte med dem.
Damen var kraftig af bygning, og han husker ikke mere end her oplyst.
Han så herefter en videooptagelse med Mulle og Lisbeth, men det var ham ikke muligt at udpege børnene.
Han kørte fra Roskilde til Frederiksberg den 28 marts 1992"
Rektor Bek stod i et vindue og kom ned og betalte en forud konstreret taxaregning fra Roskilde til skolen på 306 kr. I skolegården stod den lørdag både rektor Bek og ventede - og Frederiksberg socialforvaltning!!!!

Sandheden var, at  han efter aftale havde hentet børnene i Slagslundeskoven syd for Slangerup.. Rektor Beks venner i Aslangerup havde hentet børnene i Hørsholm efter aftale med disse.- Og de havde fået garanti for at vejen derfra var fri for politiet, sagde fru Whita Sjøsten fra Slangerup på mødet den 28.3.92 i Slangerup til medlem af Europaparlamentet, Mogens Camre, læge ved Røde Kors, Torben Ishøj, advokat Hans Helmer Jensen, ……………………………..  , hvilket disse bevidnede i retten.

I retten blev han spurgt om, hvem der havde opfundet hans i detaljer udpenslede historie- det var den fjerde version, fordi han øjensynlig ikke kunne huske historien.

Poul Weibel Larsen svarede- Det har Whita og Niels.
BILAG:

Alligevel forblev retten af den bestemte mening, at disse to personer var troværdige.
Ikke engang i denne ret kom den sande historie- at han havde taget børnene op i Slagslundeskoven, at Niels Lykke Nielsen havde fabrikeret den falske taxaregning, der på alle måder var svindel og bedrag.

Det var så den historie, der i opbygning fuldstændig ligner alle de andre Niels Lykke Nielsen historier, som politiet brugte til deres anklageskrift.

Således kom der en detaljeret historie om, at læge Georg Somogyi havde hentet et af børnene en ganske bestemt dag- og Georg Blev sigtet, men kunne klart bevise for politiet, at historien kunne ikke være sand, da han havde befundet sig et helt andet sted.- Og så blev sigtelsen droppet.- Det var bare ærgerligt.- Men Whita og Niels pålidelighed blev stadigt ikke anfægtet.
 
Så tog politiet slangerupparrets næste historie, der var en ligeså detaljeret løgnehistorie, der gik ud på, at filmfotograf ved TV1, Otto Jonasen og jeg havde bragt børnene til Slangerup den 25. februar, efter en TV udsendelse, som Mulle deltog i ,” Scratch”- udsendelse med børnene, hvor en mand i murertøj havde afleveret børnene med udpensling af, hvad børnene havde sagt, da ” vi kom til Slangerup”- at den lille havde pruttet o.s.v. og hvad  Otto havde sagt og hvad jeg havde sagt.

Otto Jonasen blev derefter sigtet men kunne fremvise, at han den dag var i Jylland og optog en fodboldkamp. Så blev sigtelsen droppet og den opdigtede historie glemt af dommeren, der beholdt sin tillid til rektor Beks venners lange historie og tilliden til disse blev ubeskadt.
”Ud på eftermiddagen, tirsdag den 25 februar kom Eva kørende sammen med Otto Jonasen i dennes bil. Alle kom indnfor. Otto Jonasen forklarede om et indslag , der var filmet til brug for en TV udsendelse Schratch. Det fremgik af samtalen, at Eva Havde overværet denne optagelse. Under optagelsen skulle Mulle fortælle om deres tilværelse som gadebørn- Et udtryk, som hun mener Eva har opfundet. Otto Jonasen forlod stedet mens Eva blev til sent om aftenen, hvor hun ringede til Karl på et såkaldt sikkert nummer, hvorefter Karl Kom og hentede hende”

Denne løgnehistorie blev læst op af et manuskript i retten.
Derpå  blev Otto Jonasens bevis fra  TV afleveret og så blev sigtelsen mod Otto Jonasen  opgivet- men der skete fortsat intet med dommerens tillid til Slangerupparret.

 

Der var ingen dommerkendelse hverken til anholdelserne eller til den nye ransagning..

Denne blev så efterfølgende givet af Frederiksberg dommeren., hvor der har været afholdt hemmelige retsmøder, hvor hverken vi eller vor advokat var tilsagt. Tværtimod var der kendelser, at advokaten ikke måtte adviseres.
 Fremlagt i retten, hvilket gjorde, at han nu ikke mere var sigtet. Men tilliden til detopfindsomme og

 

Der var ingen dommerkendelse hverken til anholdelserne eller til den nye ransagning..

Denne blev så efterfølgende givet af Frederiksberg dommeren., hvor der har været afholdt hemmelige retsmøder, hvor hverken vi eller vor advokat var tilsagt. Tværtimod var der kendelser, at advokaten ikke måtte adviseres.
TV2, hvor han denne dag havde været hele dagen, og så blev den sigtelse glemt men dtilliden til Slangerupægtefællerne blev hellerommerens tillid blev ikke  




DET SKETE I DANMARK.
……………………………..


 Klage til Menneskerettighedskommissionen. .


Det drejer sig om forholdene i Danmark
Om forfølgelse af mennesker, som kritiserer ulovlige og urimelige forhold i landet.
Og så drejer sagen sig om børnemidhandling, som er en dansk specialitet.- om den danske måde at behandle / mishandle børn på.-
De borgere, der tillader sig at kritisere den danske urimelighed og  magtmisbrug, bryder myndighederne i Danmark sig ikke om. Og virkeligheden overgår fantasien i  forfølgelsen af sådanne mennesker.
”Gedesagen” eller ”Graungaard-sagen” som politi og Frederiksberg kommune kalder denne her sag er et eksempel på udbredt komplot og korruption i Danmark.
Men den er slet ikke enestående.
 Gedesagen specielt i den topstyrede konservative kommune, Frederiksberg.

Gedesagen gik det først og fremmest ud over tre børn, . Anne Marie (Mulle) , Lisbeth og Ditte. Disse børn blev systemets ofre.
Derfor skal den erstatning vi er berettiget til, hvis vi får den, deles mellem disse tre børn med en trediedel til hver.
Da disse  børns lidelser er ufattelig.  Børnene kunne ikke forstå alt det onde, der overgik dem.
Vores datter,  Ditte, der var urtolig glad for de to nye ” søskende” hun havde fået, blev indesluttet og deprimeret og kunne slet ikke forstå noget af det onde, der, der skete i hendes ellers så rolige og harmoniske liv.

Hun blev af politi og kommunale folk jaget ud af huset, for der skulle være ransagning, og der stod hun  frysende og grædende og bange på Voldumvej og så hendes mor blive båret ud og lagt i bunden af en politibil, og faderen ført ud i en anden bil af to betjente, mens han råbte: I slår min kone ihjel.. og storesøsteren i håndjern blive lænket til den mandlige sekretær og ført ud i en tredje bil, hvorefter politiet overtog hele huset sammen med nogle patienter, som de mere eller mindre tvang til at tage med sig rundt i huset efter at folkene i børnehaven som er nabo til lægekonsultationen havde sagt nej til at ledsage politiet..
Og opleve os komme i fængsel, se i aviserne alt det onde, man skrev om os, som var oplysninger fra politiet og læse om en mærkelig ged i praksis,
Og så opleve, at hun, da hun skulle op i tredje klasse i Johannesskolen i august måned få brev om, at hun ikke mere var ønsket i Johannesskolen. Hun havde gået der i børnehaveklassen, 1, klasse og i 2. klasse og hørte til de dygtigste og mest rolige i klassen.- men rektor Inger Bek, som var hovedmanden i det edderkoppespind vi blev indviklet i, ønskede ikke at have et barn gående på sin skole, hvis  forældre bragte hende i de offentlige medier, sagde hun.
.
Hvorfor gentog lille Ditte  geng på gang. Hun kunne ikke forstå noget. Hun havde alle sine venner i Johannesskolen, og hun var glad for klasselæreren. Hun blev meget deprimeret og blev ved med at spørge HVORFOR. Og først nu har hun det bedre. Hun blev student i år og vil være dyrlæge.. Det har glædet os.

Men de andre fik aldrig 9 klasse.. I den tid Ditte og Lisbeth gik i samme klasse fra den dag vi blev fængslet den 18. marts 1992 til sommerferien, blev Lisbeth tvunget på børnehjem, og fik  påtvunget ”skolepauser”, fordi hun ikke måtte tale med Ditte.- Og vi fik forbud mod at komme ind i Dittes klasse, fordi det også var Lisbeths klasse. .
Lisbeth gik bogstavelig talt fuldstændig i stå.
Bilag  sagsakterne:

Men begge de to andre børn, der havde haft så kummerlig en barndom, og som blomstrede op i de knapt 2 år, de var hos os, og var blevet dygtigere for hver dag, der gik og blevet glade og havde fået tro på fremtiden, gik det ikke godt. Lisbeth ville være sygeplejerske, og Mulle ville være advokat. I stedet fortsattes deres tragedie.

Bilag 1:  Anmeldelsen af Frederiksberg kommunes ansvarssvigt.over for børnene.
Bilag 2.  Børnenes situation FØR de kom til os.
Bilag 3 : Skoleudtalelserne fra henholdsvis Rødovre skole, hvor børnene først blev anbragt, fordi vi troede at opholdet hos os ville blive kortvarigt og mente mente, at et yngre ægtepar måske ville være bedre egnet end os. Vi er født i hhv. 1928 og 1925.
Bilag 4.  Skoleudtalelserne fra privatskolen, Johannesskolen.  
Bilag 5   Udtalelse vedr. Lisbeth et år efter fjernelsen fra os. Hun er gået i stå pga situationen.
Bilag 6.- Efterlysningen af Lisbeth- givet os af en af vore patienter, der var ansat ved politiet. Den var hængt op på flere politistationer.

Bilag 7   De to ulykkelige pigers forfærdende situation efter den ulovlige fjernelse fra os. De var således ”under jorden” i sammenlagt ca. 2 år uden skoleuddannelse i Frederiksbergs narkomiljø.-uden at politiet tilsyneladende rørte en lillefinger. Til sidst blev de bare hjemgivet til den syge mor. Men Mulle tog aldrig tilbage.

Den stakkels biologiske syge mor, som siden 1985 har været min patient og som  man man på frederiksberg kommune givet  ansvaret for fire egne børn og en lillebror, som hun  fik i pleje fra han var 11 år for 14 kr.og.75 øre  per dag fra Frederiksberg kommune. Hun er stadigt min patient.  Hun overgav jo børnene til min mand og mig.

Vi fik ikke alene plejetilladelsen, som enstemmigt blev vedtaget i Børne og  Unge-udvalget. Og blev stadfæstet i Den Sociale Ankestyrelse.
Moderen skrev til os, at hun var blevet brugt af Frederiksberg kommune i dens kamp mod mig.  Alligevel blev disse fjernet fra os ulovligt og vi blev politianmeldt ved en privat middag, hvor socialudvalgsformanden havde politimesteren til bords.

Hun var alene fordi hendes mand, faderen til børnene,  sad i fængsel. han havde siddet i fængsel i alt i 11 år for vold og narkokriminalitet. Også han var HIV-positiv. Han er nu død. Ligesom den mand, Kim Bergstrøm Hansen, som i moderens faldefærdige lejlighed uden senge til børnene, der sagde, Børnene ”sover ved min røv” er død.  Også plejebarnet, der ligeledes blev narkoman og HIV-positiv .er død., .

Moderen overdrager som nævnt de tre mindreårige børn til os i påsken 1990
Og hun gav udtryk for at være meget glad for, at vi ville tage os af hendes børn.     Det ældste barn Maria, kaldet Tulle var desværre allerede for stærkt infiltreret i narkomiljøet, så hun blev efter et halt år anbragt på en døgn-efterskole.

Til trods for, at det går de to mindre børn utroligt godt i skolen. Den store, der aldrig har kunnet læse, fordi hun ikke havde fået briller, og den lille Lisbeth, der var meget smerteforpint, på grund af tandpine, fik ordnet tænderne og blev en glad pige.. Hun havde ikke en eneste hel tand i munden,  De gør fremskridt hver dag, mens de var hos os.. De kom i samme privatskole, som vores egen yngste dengang 6 årige datter, Ditte gik i..
Vi fik plejetilladelsen- en plejetilladelse, der blev stadfæstet i Den Sociale Ankestyrelse.

Men et sammenrend af mine fjender bestemmer efter ca. 2 år,  at børnene skal på børnehjem, fordi de ikke vil komme hos den biologiske mor. Men hun kom ud tilm samkvem i vort venteværelse. Men børnene VIL ikke hjem til hende.

JF børnenes breve.

Børnene  har været på børnehjem flere gange tidligere- og det vil de heller kke.

Den store  får et telefonopkald og børnene forsvinder.. Det er hvad vi dengang vidste.

Vi kunne slet ikke forestille os det komplot, vi var blevet indviklet i.

De har været vant til at klare sig selv. Når moderen sad i fængsel har de måttet stjæle sig til føden alene i en uhyggelig lejlighed, der hverken var egnet til dyr eller mennesker.

Mulle får i telefonen tilbuddet af en tidligere  bekendt, rektor Inger Beks nære venner i Slangerup, og stikker de af, den dag de skal møde på børnehjemmet

Om natten, den, hvor børnene var forsvundet ringede en lærer fra Johannesskolen på vores pivte dør og bad os hurtigst muligt komme ud og se til børnene, fordi en store Mulle var meget ked af det og truede med selvmord.  ( ifølge vore journal har Mulle tidligere, mens hun boed hos moderen forsøgt selvmord.- ca. 2 år senere efter at hun var blevet fjernet fra os- og hun gik på gaden i narkokvarteret på Frederiksberg, har hun igen forsøgt selvmord. Hun blev bragt til akut modtagning, hvor en søn, der er læge, tog imod hende.).

Vi fik adressen, hvor hun blev holdt skjult- stedet i Slangerup, hos rektor Beks gode venner der, hvor hun tidligere var rendt fra for at komme tilbage til os. De  havde ringet og tilbudt Mulle, at hun kunne komme dertil- og det var der hun var flygtet til i håb om, at socialforvaltningen ville lade hende vnde tilbage engang til os som hun nu betragtede som sine forældre, og til vore børn, som hun betragtede som sine søskende.
Da vi kendte pigen og var meget uroige for de to børn, som vi var kommet til at holde så meget af, tog vi øjeblikkeligt om natten den…. af sted. Min mand Karl Somogyi kørte bilen, og vi tog afsted  for at trøste børnene.

Straks den følgende morgen, efter at børnene havde være forsvundet i 18 timer ringede jeg til den øverste inden for Frederiksberg socialudvalg, socialudvalgsformand birgit Fogh- andersen og forklarede hende, at vi nu vidste, hvor  børnene var skjult i Slangerup. Vi ville have hende med ud til børnene for roligt at overtale disse til at tage med til børnehjemmet af hensyn til børnene, der ikke skulle opleve at blive afhentet med politiet
eg havde det store ønske, at hun ville tage med os til Slangrup og overtale børnene til at følge med til det børnehjem, hun og frederiksberg kommune havde bestemt.

 Vi blev overalt i pressen hængt ud for at have skjult børnene for den biologiske mor

Den biologiske mor bliver flyttet til et for os ukendt mindre hotel i den berygtede gade .Istedgade af socialforvltningen på Frederiksberg, som fortæller den biologiske mor, at en af vore sønner, Ben Kristian, der er læge, vil slå hende i hjel.. Og det faldefærdige hus, der var ubeskrivelig kold og svampeangrebet uden badeværelse og uden opvarmningsmulighed, som blev brugt som husvildeljlighed, hvor moderen med de mindreårige børn boede, blev revet ned- så var sporene der slettet.
Moderen Mette Haugaard Hansen skriver til os, at hun blev brugt af Frederiksberg kommune mod os.

For at fratage vor bestalling  som praktiserende læger, sendte Frederiksberg kommune en sagsbehandler fra Frederiksberg kommune, sammen med Frederiksberg politi ud i vor lægekonsultation den 28. februar ud i vor lægekonsultation. Officielt for at lede efter børnene. Det gjorde man ikke. Derimod gik sagsbehandleren ind i lægekonsultationerne, hvor der var patienterlaver Frederiksberg kommune en rapport, at der i et af vore konsultationsværlser, stod en levende ged samtidig md, at der var tre patienter i rummet, og samtidigt med at overassistenten, Dorte Hendriksen fra Frederiksberg kommune var tilstedei konsultationsværelset, og denne levende ged havde afføring i konsultationsværelset mens overassistenten var der sammen med ged og patienter. Denne rapport sendes vidt omkring til samtlige medlemmer af Folketingets sociale udvalg, til pressen, til en tidligere ansat kvinde, der stod i samme vælgerforning som socialudvalgsformanden, Birgit Fogh- Andersen på Frederiksberg Rådhus, der skulle fratage os vor bestalling som praktiserende læger. Den brugtes desuden til at standse en planeret og optaget udsendelse om sagen. Da det ikke lykkedes via embedslægerne  at fratage os vort levebrød, selv om embedslægerne kom farende i  vor lægepraksis og ledte efter geder under skrivebordene.
Det var slet ikke børnene det drrejede sig om, det var mig.
Da hensigten, at fratage os vor bestalling som praktiserende læger i danmark ikke lykkedes med Gederapporten, forsøgte kommunen sig med et brev, der var fuldstændig usand til Den Alm. Danske Lægeforening, som heller ikke lykkedes for dem.
Men til vort held sad der i vort venteværelse, hvor  en kendt journalist og forfatter,  både filmede og fotograferede kommunens folks optræden i vort venteværelse.. Dette blev sendt til lægeforeningen, og kommunen blev totalt afsløret. Og der skete mig intet i den anldning. Jeg arbejder stadigt som praktiserende læge i Rødovre.

Men overassistenten blev forfremmet til fuldmægtig ved Frederiksberg Rådhus familieafdeling- og det er hun endnu. Kommunen betalte handes advokat og bøde på 5000 kr.

Men så anmeldte socialudvalgsformanden, Birgit Fogh-Andersen os til politiet. Hun siger selv på den båndede samtale med mig, som blev fremlagt i retten, at denne politianmelmeldelse skete ved en privat middag, hvor hun, som øvreste inden for socialforvaltningen på Frederiksberg  anmeldte os til politimesteren på Frederiksberg. Hun var hans borddame. Han havde hende til bords. Hun spillede dobbelt. Båndet blev afspillet i retten under hendes påhør og hun anerkendte, at det var hendes stemme..

Og så den !8.3.1992 kom  så  Frederiksberg politi og ud i vor lægepraksis, igen lige midt i konsultationstiden. Voldumvej blev afspærret i begge retninger. De slog mig bevidstløs og bar mig ud i en ventende politibil- en kassevogn og lagde mig i bunden af denne bil og kørte mig under udrykning til Frederiksberg hospital.
Når en patient køres under udrykning til hospital, skal der køres til en af de nærmeste hospitaler. Men det gjode Frederiksberg politi ikke.
Man arresterede også min 67 årige syge mand, der to gange har haft blodprop i hjernestammen og havde meget højt blodtryk. Ham satte man i isolation.
Og man arresterede både vor mandlige sekretær, som man lænkde sammen med en voken datter, der var på besøg. De to blev fastgjort til hinanden så håndjernet blev låst med på højre håndled af begge, således at de måtte snurre rundt omkring hinanden, da de blev gennet ud i en af de mange politibiler, der var kommet til stede.

Patienterne der var i venteværelset og de, der var på vej til os fik besked om at gå hjem og finde en anden læge, for vi kom ikke tilbage som praktiserende læger.-

Vores egen lille 8-årige .datter blev derefter gennet ud på gaden og efterladt frysende og grædende på vejen, for hun var blevet jaget ud, da der nu efterfølgende skulle foregå ransagning af hele huset på Voldumvej. Man ledte slet ikke efter børn, men var kun interesseret i, hvad vi havde om sagen. De medtog kasettebånd, videobånd, billeder fotos af børnene, der hang på væggen  og sagsakter. Som vi kun fik en meget lille del tilbage af.

Der var ingen dommerkendelse hverken til anholdelserne eller til den nye ransagning..

Denne blev så efterfølgende givet af Frederiksberg dommeren., hvor der har været afholdt hemmelige retsmøder, hvor hverken vi eller vor advokat var tilsagt. Tværtimod var der kendelser, at advokaten ikke måtte adviseres.

Bilag 9. De talrige politirazziaer hos os, vore voksne børn, naboer og venner..

Bilag 7 Samarbejdet mellem ménédersken , Grethe Schack Nielsen og Frederiksberg kommune. Dette bilag hørte til blandt de i kommunen makulerede bilag. Det er overgivet os fra den biologiske mor.

Komplotsagen ikke den eneste i Danmark.- Ikke  den første og ikke den sidste. Men en typpisk dansk sag.
Hovedsædet for sagen er den topstyrede konservative kommune, Frederiksberg.

En sag, hvor alt var aftalt spil- alt var planeret i mindste detalje.
Kommunen ville af med mig, der havde kritiseret deres korrupte børnepolitik .

Et lille eksempel:   

Medlem af Europaparlamentet Mogens Camre::
” ………………………………………….”
Bilag:

Sagen: Hovededderkoppen er rektor Inger Bek, der vil skaffe sine venner gennem 40 år, som hun står i taknemmelighedsgæld til” en indtægt de skal hjælpes med økonomien.. de skal have  to intelligente, flittige og rare børn.i pleje.
Afsløret af Slangerup ved et stort møde i Frederikssund.

”I er for gamle til at passe to ekstra børn, vi skal have disse i pleje og have  vor økonomi i orden”  ”Først kommer børnene i en midlertid pleje hos et lærerpar på Ingers skole, så annonceres de ud og vi søger om plejetilladelsen og får den, fordi inger anbefaler os. ( rektor Inger Bek) I må gerne fungere som en slags bedsteforældre, sagde hendes nære ven WS fra Slangerup i telefonen den - dagen efter vi var kommet ud af fængslet-  Inger Bek var en meget fed pædagog.
Jeg blev bange og aftalte et møde i Slangerup, og inviterede en lang række kendte mennesker til mødet

Desværre kom Alt i denne plan  til at passe. Efter 14 dage  gav lærerfamilien op og børnene blev annonceret ud.
              
”Var i slet ikke bange for at skjule børnene, det er jo strafbart” spurgte medlem af europaparlamentet Mogens Camre og læge Torsten Ishøj fru Whita buch, som sad i midten af forsamlingen.:  Whita Sjøsten Slangerup svarede højt og tydeligt, så alle klart kunne høre det,
”:Nej overhovedet ikke- vi havde fået ”frit Lejde””
Vidner :
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.

Dette var rektor Inger Beks rolle og plan. Hun spillede dobbelt, møder op i vor lejlighed  med dyre gave r til EG og blomster, bøger osv. Og beder os om at holde op med at informere pressen, for hun samarbejder med kommunen.
Vidner:
Og bøgerne

Inger Bek kommer til hemmelige møder på Frederiksberg kommune. Mens vi sad i fængsel.
 Det vides gennem politiafhøringen af Inger Bek.
Samtlige akter i sagen på kommunen fra den dag, børnene forsvandt til den dag de kom frem er forsvundet
Makuleret som  sagde i båndet telefonsamtale  med EG.

Dobbelt spillede også Socialudvalgsformanden og samarbejdspartneren med rektoren Inger Bek, er socialudvalgsformanden Birgit Bogh- Andersen på Frederiksberg kommune. Hvilket klart og tydeligt fremgåe af alle de båndede telefonsamtaler hun fører med mig- og som er blevet fremlagt i retten.

Hun sørger for at sagsbehandler, overassistenten Dorte Hendriksen på Frederiksberg kommune kommer  sammen med Frederiksberg politi ud i vore lægekonsultation i Rødovre- Til trods for, at Frederiksberg politi og kommune INTET har i en lægekonsultation i Rødovre at gøre. Og den løgnagtige GEDERAPPORT bliver produceret. for at fratage os vor bestalling som læger i Danmark
Bilag
Hvorefter Dorte Hendriksen blev forfremmet til fuldmægtig ved  familieafdelingen på Frederiksberg rådhus, hvilket hun stadigt er-

Ligesom det helt ulovligt og konsekvent blev nægtet os at få hende afhørt i vidneskranken i retten Vi blev præsenteret for Gedesagen af dommeren i retten, da vi sad i isolationsfængsel.

Da Gedehistorien ikke førte til at vi mistede vort arbejde som praktiserende læger , fandt man på en ny historie, som den… blev sendt til Den Almindelige Danske lægeforening
Bilag.

Til vores store held, kunne denne nye opdigtede løgnehistorie i lighed med gedesagen afsløres som usand, fordi der sad folk i vort venteværelse, der både optog samtalen og fotograferede parret, og dermed kunne bevise, at alt var opdigtet- og stedet, hvor optrinnet fandt sted. Billederne viste, at dette fandt sted i vort venteværelse og ikke i vor private bolig.
Så Den Alm. Danske Lægeforening afviste Kommunen.

WS skulle ringe og kun tale med Mulle- og det gjorde hun. WS sagde hun ville hjælpe dem til at blive i plejefamilien- og Mulle tager af sted og får sekretæren til at køre dem.

WS løgne. Sekretæren var kørt  min bil-
”hvorfor skulle jeg det, spurgte den tidligere sekretær Helge Røpke i retten. ”Jeg kører kun i min egen bil- og lægerne låner ikke deres bil ud. Mulle forbød mig at sladre om, hvor jeg har kørt børnene hen”- Det gjorde jeg den næste dag- men da vidste lægerne allerede, hvor børnene var, idet en mand, der havde kaldt sig lærer havde været hos disse for at de skulle komme ud til den ulykkelige pige”
Det blev til i domsudskriftet, at dette vidneudsagn kunne man ikke regne med, fordi H R på den tid, han aflade vidnesbyrdet var ansat hos lægerne.
Det var helge Røpke IKKE. Jeg blev i retten spurgt om, han var vores sekretær, og svarede, at det var han ikke mere, han var blevet afskediget et års tid tidligere.

Politianmeldelsen af os fandt sted ved en privat middag, hvor Birgit Fogh Andersen havde politimesteren til bords
Jf båndet samtale med socialudvalgsformanden


Skolen sendte en lærer ud og bad os tage på sygebesøg hos børnene på deres skjulested, fordi Mulle havde truet med selvmord. Hun havde tidligere forsøgt- og efter at hun og lillesøsteren var blevet flyttet fra os forsøgte hun igen selvmord. Det var en søn, der er læge , der på akut modtagning tog imod den ulykkelige pige.

Men socialudvalgsformanden nærmest skreg i telefonen : ”Eva jeg vil ikke vide, hvor børnene er.”
Afsplillet i retten under påhør af Birgit Fogh Andersen

Ved første retsmøde, hvor kun min 67 årige mand var, der havde meget højt blodtryk og havde haft to blodpropper i hjernestammen, fordi jeg lå på intensiv afdeling på Frederiksberg hospital- ( Til Trods for, at en patient altid når der indlægges under udrykning skulle på det nærmeste hospital)
Var ménédersken til stede. Karl kunne kun sige, at hendes forklaring ikke var sand. Han blev spurgt om, hvor vi var på sygebesøg, den nat natten mellem den 2.og 3 februar fordi Børnene havde det psykisk så dårligt og Mulle havde truet med selvmord, svarede min mand.
 ” Det var i Slangerup”
Bilag:

Og Ménédersken fortalte, at hun var vælgerforeningsveninde med socialudvalgsformanden på Frederiksberg Rådhus, dette undlod dommeren også at skrive i retsbogen- men blev ved et senere retsmøde tvunget til at notere dette.

 Da jeg senere kom til  grundlovsforhør den….Blev jeg slet ikke spurgt om, hvor vi var det såkaldte Grundlovsforhør, fik jeg at vide, at vi var fængslet på Grete SN udsagn såvel til politiet, som i retten ved afhøring af min mand. Jeg kunne høre, at alt var opdigtet og forlangte, at få hende afhørt under påhør af mig, idet jeg kunne modbevise ALT, bl. A. at var min søn Martin, som vi har adopteret fra korea, der havde kørt bilen, Da hun ”så os komme med de forsvundne børn- Han var i Miami.
Og jeg ville have kunnet modbevise ALT.
Mine advokater forlangte også denne dame afhørt under mit påhør, men dommeren nægtede og han fremkom med en kendelse.
At jeg gentog at fjernelsen af de børn, det var gået så godt mens vi havde dem, var ulovligt, fordi kun  Børne- og ungeudvalget kan træffe en sådan beslutning, glemte dommeren at nedskrive- men hun citerede dog i retsbogen et andet udsagn fra mig, Løgnen løber jorden rundt 7 gange, før sandheden får sko på. Men den får sko på fru dommer.” før hun idømte mig isolationsfængsel.
Bilag

Der blev foranstaltet mange flere ydmygende razziaer, end der var dommerkendelse for.
Ved razziaerne blev der fjernet en stor mængde bevismateriale.
Bilag